Ny bog tager os med ind til museets maskinrum

Aktionsskibet Anton på mission i tyske farvande i 2017 for at gøre opmærksom på det voksende flygtninge-problem i verden. Arkivfoto

Ny bog tager os med ind til museets maskinrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan laver man en spændende udstilling af gamle sager, så de ikke tager skade, men bevares til eftertiden. Det er noget af et dilemma, mener arkæologisk konservator Carsten Korthauer, der i Museum Østjyllands årbog 2018 tager læserne med ind på den anden side af udstillingerne. Der ind, hvor det hele tilrettelægges.

Randers: Som museumsgæst vil vi jo helst både se og røre ved tingene, uden at der er glas imellem. Vi vil opleve og ha' det sjovt. Frem for alt ikke kede os.

Men som konservator er tingene mere nuancerede. For dybest set har museumsgenstande bedst af at ligge et mørkt sted med stabilt klima, hvor der ikke kan ske skader eller nedbrydning. På den måde ville man være sikker på at bevare fortiden til fremtiden.

Sagen er bare den, at så får vi jo ikke gavn af tingene i den nutid, vi lever.

Lidt af et dilemma, mener arkæologisk konservator Carsten Korthauer, der i en flot layoutet Museum Østjyllands Årbog 2018 reflekterer over en konservators overvejelser, inden oldsagen ryger ind på en udstilling.

Korthauer tager udgangspunkt i museets nye oldtids-afsnit ""Livet ved Fjorden", der i tid spænder over 14.000 år. Og han lægger ikke skjul på, at en konservators fornemmeste opgave er at bevare fortiden. Men samtidig skal han også slippe genstandene løs på en måde, så fortiden taler til os, når vi besøger museet.

Fra det praktiske departement fortæller konservator Anne Rostgard Nielsen om rengøringen i museets samlinger og lader forstå, at mandagen, hvor der er lukkedag, bruges på netop rengøring.

Museum Østjylland
Museum Østjylland er en stor virksomhed med afdelinger i Randers, Ebeltoft og Grenå.

Det lavede museet bl.a. i 2017:

Besvarede 1693 henvendelser fra borgere, myndigheder, forskere.

Behandlede 6.977 byggesager.

Behandlede 69 lokalplaner.

Scannede 2.036 negativer og registrerede 2.769 negativer i arkiverne.

Registrerede 4.208 museumsgenstande.

Flyttede 13.401 genstande fra magasiner til Fællesmagasinet.

Udlånte 121 genstande til andre museer.

Lavede 13 byvandringer og 16 foredrag.

Fik besøg af 183.011 gæster, fordelt med 50.950 i Randers, 21.418 i Grenå og 110.643 i Ebeltoft.
Fra dengang arkæolog Bo Madsen havde Enslev Mose som sit arbejdsområde. Her lokaliserede han 14 oldtidsveje og vadsteder. Arkivfoto: Museum Østjylland
Fra dengang arkæolog Bo Madsen havde Enslev Mose som sit arbejdsområde. Her lokaliserede han 14 oldtidsveje og vadsteder. Arkivfoto: Museum Østjylland

Udgravningerne fortæller

Det er en årbog, hvor oldtiden fylder meget. Dels på grund af den nye oldtidsudstilling dels fordi Randers-egnen er rig på fortidsminder, hvad de mange udgravninger også fortæller.

Arkæolog Bo Madsen fortæller om 4.000 år gamle vadesteder ved Kastbjerg Å, hvor han gravede periodevist fra 2015-17. Det viste sig, at han ved åen i Enslev Mose fandt frem til 14 forhistoriske veje eller vad fra bondestenalderen frem til tidlig middelalder.

Kollega Trine Fristed Jensen følger i sin artikel op på udgravningerne af jernalderlandsbyen ved Hammelev på Djurslands nordkyst, der dukkede op, da man lavede omfartsvejen Nordre Kattegatvej.

Arkæolog Ernst Stidsing fortæller om opbygningen af museets oldtidsudstilling, om de overvejelser og tanker, man gjorde forud for nyetableringen af ældste tid, mens museumsinspektør Rikke Mønsted Olesen springer frem til nyere tid med en artikel om Randers-arkitekten J.P. Jensen Wærum. Manden, der har tegnet adskillige af byens markante bygninger.

Skribenten foreslår læseren at tage turen på gåben fra Ridehuset ved Værket, videre ad Fabersvej og det tidligere Sct. Josephs Hospital og Amtssygehuset. Ad Østervold til Randers Tekniske Skole, der er bygget sammen med Kulturhuset. Videre til Vestergade med Voldbrohus, til Adelgade og Krone Apoteket. Disse bygninger og mange andre har Jensen Wærum nemlig tegnet.

Arkitekt J. P. Jensen Wærum har tegnet adskillige markante bygninger i Randers. Arkivfoto: Museum Østjylland
Arkitekt J. P. Jensen Wærum har tegnet adskillige markante bygninger i Randers. Arkivfoto: Museum Østjylland

Det gode skib Anton

En udstilling, der har fyldt meget på museet i Grenå er den om kollektiverne under titlen "Det Flyvende Hjerte".

I den forbindelse fortæller museumsinspektør Tina Bjerregard om M/S Anton og fiskerikollektivet, der stod bag købet af skibet tilbage i 1978. Det er også en historie om en kollektiv arbejdsplads, der udviklede sig til et aktionsskib og til foreningen Levende Hav, hvis mission det er at passe på havet og dets rigdomme.

I den forbindelse har skibet sejlet under protestflag, hvor der er blevet aktioneret mod trawlfiskeri, mod klimaforandringer, mod brobyggeri og meget mere. Det er også historien om et socialpædagogisk projekt med initiativtager Knud Andersen i spidsen, der sammen med andre købte kutteren Anton af en indremissionsk fiskeskipper på Anholt, der forresten også hed Anton.

Kollektivet var ikke inspireret af missionen, men af den sovjetiske pædagog Anton Marenko, der før og efter den russiske revolution i 1917 udviklede sine tanker om den gruppedynamiske opdragelse. I praksis prøvede Marenko sine marxistiske ideer af i en koloni for adfærdsvanskelige og nødstedte børn og unge, der opbyggede et forfaldent gods til mønsterlandbrug. Hans kodeord var disciplin, klare og faste normer og straf.

Skibet Anton sejlede ud med unge, der havde ondt i livet. De deltog på lige fod med de voksne i fiskeriet og modtog samme beløb som de voksne i lommepenge.

Siden udviklede Anton sig til miljøkutter, hvorfra der blev råbt op og aktioneret, når danske farvande var i nød. Og med Sovjetunionens sammenbrud og Demokratifondens opståen, fik Foreningen Levende Hav bl.a. sit virke ved Aralsøen, hvor der også er tunge miljøproblemer at tage sig af. Søen snapper efter vejret på grund af iltsvind. Og indsøen bliver mere og mere salt, efterhånden som den skrumper ind. Derfor er ferskvandsfiskene døde. I stedet er fladfiskene kommet til. Her var det, at Levende Hav hjalp og inspirerede fiskere ved Aralsøen i Kasakhstan med at få et fiskeri af flade fisk i gang, så de på den måde kunne tackle den miljøkatastrofe, der truer den store sø.

Kutter Anton er et levedygtigt produkt af kollektiverne på Djursland, hvor miljøkutteren i dag sætter kursen mod miljøsvineri og bæredygtighed.

Ny bog tager os med ind til museets maskinrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce