Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Personlig kontakt sætter skub i læringskurven

Rita Houmann, lærer på Randers Statsskole gennem 38 år, har arbejdet med meget hyppige evalueringssamtaler med eleverne, og det har givet rigtigt gode resultater. Foto: Lars Rasborg

Personlig kontakt sætter skub i læringskurven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærer-elev-relation rykker læring

Randers: - Findes der nogen større glæde som underviser end at se og opleve ens elever udvikle sig - fagligt og menneskeligt?

Sådan spørger dansk- og engelsklærer på Randers Statsskole Rita Houmann retorisk. Svaret er åbenlyst: - Nej.

Som gymnasielærer gennem 38 år har hun oplevet mange elever, mange klasser og mange hold. Men én klasse har gjort særligt indtryk på hende, fortæller hun:

- Netop denne klasse lærte jeg at kende bedre, end jeg nogensinde har kendt en anden klasse - og de lærte mig at kende, som en klasse aldrig tidligere har kendt mig. I relationen til dem var jeg i endnu højere grad end normalt ikke bare faglærer, men også et menneske i klasserummet.

Hun fortsætter:

- Det rykkede eleverne, deres læring og deres faglige udvikling, men det krævede en del af mig som lærer og som menneske at gå ind i denne tætte relation.

Udskældt grøn bygning modtager arkitekturpris

Relationskompetence

Rita Houmann har ligesom otte andre lærere fra Randers Statsskole deltaget i det storstilede treårige forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, ROK, om relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet. Projektet er netop blevet afsluttet, og én af dets konklusioner er den, som Rita Houmann også er kommet frem til: At det bevidste arbejde med relationen mellem lærer og elev rykker markant ved elevernes læring.

Hun og kollegaen Morten Høgh, der underviser i matematik og historie, har samarbejdet om netop denne klasse. I projektet er der arbejdet med såkaldte "aktioner", hvor bestemte aktiviteter iværksættes i en periode, hvor lærerkollegerne omkring klassen kan observere klassens respons på aktionen, både i egen og i hinandens undervisning.

Rita Houmann og Morten Høgh har blandt andet haft fokus på evalueringssamtaler med klassens elever én gang om ugen, som de to lærere har afholdt på skift. Evalueringssamtalerne havde udgangspunkt i en temperaturmåling på, hvordan eleven på netop dette tidspunkt klarede sig i faget, samt hvad eleven skulle have fokus på for at udvikle sig fagligt. Netop disse hyppige evalueringssamtaler er grunden til den tætte kontakt med klassen, fortæller Rita Houmann:

- Både min kollega og jeg er overbeviste om, at et øget arbejde med relationen mellem lærer og elev er vejen frem for at løfte enhver klasse fagligt. Intet slår den personlige kontakt og viden om hinanden som faglig motivationsfaktor.

Teamsamarbejde

En central del af ROK-projektet er desuden det teamsamarbejde, hvor lærere med forskellige fag parvist samarbejder om en klasse, som Rita Houmann og Morten Høgh, ligesom alle projektets andre lærere har gjort. Via teamsamarbejdet har projektet givet tid og mulighed for, at man i sit team kunne tale sammen om klassen, eleverne og sin egen undervisning. Disse samtaler er ifølge Rita Houmann også en central del af succesen, fortæller hun:

- Det fokuserede kollegasamarbejde har været nøglen til at få sparket gang i en udbygning af relationerne i klassen og ikke mindst bruge relationerne til at motivere eleverne til at arbejde intensivt med deres faglige udvikling.

ROK-projektet er nu afsluttet, men på Randers Statsskole arbejder lærerne stadig med projektets erfaringer - erfaringer, der også i fremtiden rykker eleverne - fagligt og menneskeligt.