Rikke flyttede sin datter på privatskole: Folkeskolerne er blevet for store og udsultede

Rikke Vestenbæk tog konsekvensen af skolelukninger og omstruktureringer i Randers Kommune i 2014 og flyttede sin nu 14-årige datter Signe Vestenbæk Poulsen på privatskole, hvor hendes søn, 9-årige Sander Vestenbæk Poulsen, allerede gik. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Rikke flyttede sin datter på privatskole: Folkeskolerne er blevet for store og udsultede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers Kommune besluttede i 2014 at lukke fem skoler og lave børne- og overbygningsskoler. Siden er der kommet cirka 450 flere elever i privat- og friskoler i kommunen, så det nu er hvert femte barn, som går på en fri- eller privatskole. 44-årige Rikke Vestenbæk flyttede sin datter på privatskole, da overbygningen i den lokale folkeskole blev nedlagt i forbindelse med omstruktureringerne.

Randers: Hun er egentlig en af folkeskolens tilhængere, 44-årige Rikke Vestenbæk. Hun arbejder selv på en folkeskole og har gjort det i alle sine 18 år som lærer. Grundlæggende kan hun også godt lide idéen med, at der er en "folkets skole". Alligevel går begge hendes børn nu på friskole. Det er konsekvensen af den nye folkeskolereform, omstruktureringer og besparelser på Randers Kommunes skoler.

- Jeg kan godt mærke i den tid, min datter har gået i folkeskole, og jeg selv har arbejdet i en folkeskole, at modellen bliver mere og mere skrabet, siger Rikke Vestenbæk, der bor sammen med sin mand og sine to børn i Romalt ved Randers.

Hun begyndte sammen med sin mand at følge med fra sidelinjen, da Romalt Friskole åbnede i 2012.

- Den ligger næsten i vores baghave, og vi meldte Sander ind, da han skulle begynde i 0. Jeg er selv folkeskolelærer, og de værdier skolen står for, er noget af det, jeg som folkeskolelærer kan stå inde for. Det betyder meget for mig, at det er en lille skole, som har øje for alle elever, og at alle lærere ved, hvem mine børn er, og at mine børn ved, hvem lærerne er, siger Rikke Vestenbæk.

Efter sønnens indmeldelse fortsatte datteren imidlertid på Kristrup Skole, som forældrene også var tilfredse med. Men i 2014 besluttede Randers Kommune at lukke fem folkeskoler og lave børne- og overbygningsskoler.

Familien er i sommerhus i Grenaa i efterårsferien. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Familien er i sommerhus i Grenaa i efterårsferien. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Skolen mistede overbygning

Kristrup Skole var en af de skoler, som et politisk flertal i forbindelse med skolelukningerne besluttede skulle miste sin overbygning, så skolen kun havde elever fra 0. til 6. klasse. Med lukningen af overbygningen stod valget mellem at flytte datteren til en af overbygningsskolerne eller til Romalt Friskole, hvor hendes bror også gik. Valget faldt på friskolen.

- Som udgangspunkt er jeg stadig tilhænger af folkeskolen. Jeg synes bare, den er blevet udsultet. Jeg kunne ikke overskue, at Signe skulle gå på en kæmpe overbygningsskole med fem-syv klasser per årgang, siger Rikke Vestenbæk, der arbejder på en lille folkeskole i Norddjurs Kommune.

Hun og hendes mand var langtfra de eneste, der valgte at flytte et eller flere børn i privatskole efter skolestrukturændringerne i Randers Kommune. Siden dengang er der kommet omkring 450 flere elever i privat- og friskoler i kommunen, så det nu er hver femte elev, der går på en fri- eller privatskole. Rikke Vestenbæk mener, den udvikling er med til at udsulte folkeskolen endnu mere.

- Der er i forvejen et højt antal elever i Randers Kommune, som vælger et alternativ til folkeskolen. Det forhøjes endnu mere af skolelukninger og omstruktureringer. Problemet er, at folkeskolerne på den måde udsultes, og de får et dårligt ry. Det vil ofte være forældre, som i forvejen deltager aktivt i børnenes skolegang, der vælger en privatskole. Det kan efterlade nogle folkeskoler med børn, som jo dels kan have det svært, og som dels ikke har nogle alternativer. Det er også et ressourcespørgsmål for forældrene, om de kan sende deres børn på fri- eller privatskole, siger Rikke Vestenbæk, der sammen med sin mand betaler omkring 2000 kroner om måneden for, at børnene går på friskolen.

Rikke Vestenbæk er selv folkeskolelærer, men mener, der mangler ressourcer i folkeskolerne, og at folkeskolerne i Randers Kommune er blevet for store. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Rikke Vestenbæk er selv folkeskolelærer, men mener, der mangler ressourcer i folkeskolerne, og at folkeskolerne i Randers Kommune er blevet for store. Foto: Mathias Fredslund Hansen

- Ikke længere folkets skole

Hun mener, der er blevet for stor forskel på, hvor mange midler landets folkeskoler har at drive skole for.

- Jeg har altid tænkt, at folkeskolen betyder folkets skole, og det burde betyde, at det er ens for alle, uanset om man bor i Hørsholm eller på Norddjurs. Men det er det ikke, og det synes jeg er synd. Det er børnene, det går ud over. Det er gerne sådan, at det er i de områder, hvor ressourcerne ikke er så høje, der er allermest brug for dem. Børnenes skoletilbud burde ikke være afhængigt af, om mor og far bor i en kommune, hvor forældrene har en høj indkomst eller ej, siger Rikke Vestenbæk.

Hun har ikke fortrudt, at hun for halvandet år siden lod Signe Vestenbæk Poulsen skifte til Romalt Friskole.

- Jeg er ikke tilhænger af store fabrikker, og der var ikke mulighed for, at hun kunne gå på en mindre folkeskole i Randers. Vi bor i Romalt, og hvis det skulle være på den side af åen, var der ikke andre muligheder end Tirsdal Skole eller Assenstoft, som også er kæmpe stor. På Romalt Friskole er der engagement og begejstring hos lærerne. Der er et forpligtende fællesskab, morgensamling hver dag og et højt fagligt niveau, siger hun.

Det er vigtigt for Rikke Vestenbæk, at hendes børn går på små skoler. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Det er vigtigt for Rikke Vestenbæk, at hendes børn går på små skoler. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Rikke flyttede sin datter på privatskole: Folkeskolerne er blevet for store og udsultede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce