Scandias storhed og fald

Scandia havde i sin storhedstid en lang række forskellige typer håndværkere beskæftiget på fabrikken. Der var både snedkere, tømrere, karetmagere, smede og malere. Foto: Randers Stadsarkiv

Scandias storhed og fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 1961, da Vognfabrikken Scandia havde 100 års jubilæum, havde virksomheden i flere generationer været blandt flagskibene i den randrusianske industri. Den var blevet grundlagt i forbindelse med anlæggelsen af det jyske jernbanenet, da man havde brug for værksteder til fremstilling af banemateriel og togvogne. En produktion af den karakter var dengang helt ny i landet, og virksomhedens placering i Randers var medvirkende til, at en lang række forskellige håndværkere som f.eks. snedkere, tømrere, karetmagere, smede og malere blev trukket til byen. Vognfabrikken har haft betydning for den måde, som byens befolkningsgrundlag efterfølgende blev sammensat på, samt at Randers i nyere tid først og fremmest er blevet karakteriseret som en industri- og arbejderby.

Vognfabrikken Scandia på Udbyhøjvej i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv
Vognfabrikken Scandia på Udbyhøjvej i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv

I 1859 påbegyndte man anlæggelsen af jernbanestrækningen mellem Aarhus-Struer. Byggeriet skulle foregå i tre etaper, hvor man startede med strækningen mellem Randers-Langå-Randers. Det blev det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts, som fik koncessionen på anlægget af banen. Gennem aftalen forpligtigede de engelske entreprenører sig ligeledes til at oprette et driftsselskab i Danmark, der skulle anskaffe materiel til banerne og drive og vedligeholde dem. Det blev starten på Vognfabrikken Scandia.

N3003959 - Værkstedshal på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv
N3003959 - Værkstedshal på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv

I 1861 grundlagde Peto, Brassey & Betts en fabrik i Randers, som skulle levere togmateriel til de østjyske og fynske jernbaner. Oprindeligt hed fabrikken Hvide Mølle og var beliggende på jordarealerne nedenfor Randers Hospitals kirkegård. I 1862 kunne kong Frederik den 7. og grevinde Danner som de første togpassagerer stå af på stationen i Randers, da den blev indviet 4. september det år. Alle lokomotiver og vogne til den nye togstrækning mellem Randers og Aarhus var leveret af fabrikken i Randers. Allerede ved starten var fabrikken godt med, og den havde de mest moderne maskiner fra Storbritannien og USA til fremstilling af inventar til stationer, sporskifter, vejbroer, signaler til linjerne og jernbanevogne. Fabrikken blev hurtigt en af byens største arbejdspladser med ca. 100 fastansatte, og i perioder med travlhed kunne her være beskæftiget helt op til 200 mand.

Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv
Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv

I 1870 blev fabrikken solgt til F.J. Rowan, der omdøbte fabrikken til Randers Jernbanevogn-Fabrik. Fabrikkens produktion udvidedes med sporvogne, der blev eksporteret blandt andet til Tyskland, Polen, Rusland, Storbritannien og New Zealand. I 1876 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og i samme omgang skiftede fabrikken navn til Scandia, som den senere er blevet kendt under. Endnu en gang udvidedes fabrikkens produktportefølje. Denne gang med produktion af landbrugsmaskiner, vride- og vaskemaskiner samt hestevogne, både luksusvogne, som kareter, og arbejdsvogne. Efter et årti med lavkonjunktur var Scandias overlevelse alvorligt truet. I 1894 blev virksomheden rekonstrueret og et nyt aktieselskab dannet. Det skete med hjælp fra velhavende borgere i Randers, som skød mange penge i fabrikken, og dermed blev de på daværende tidspunkt omkring 150 ansatte reddet. Samtidig indløb der i sidste øjeblik en ordre på 246 godsvogne, fem bagagevogne, og syv bogievogne til Statsbanerne. Scandia var reddet igennem sin første store krise.

Kontorlokaler på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv
Kontorlokaler på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv

I midten af 1890'erne blev pladsen for trang, og fabrikken flyttede til Udbyhøjvej i Dronningborg. I 1906 fusionerede Scandia med den eneste indenlandske konkurrent Vulcan. Herved opnåede Scandia i 1914 at blive eneleverandør til De Danske Statsbaner (DSB) med den klausul, at statsbanerne i 1929 havde ret til at overtage fabrikken og det på den tid eksisterende varelager for et beløb, som man havde fastlagt i 1914.

Værkstedshal med reservedele på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv
Værkstedshal med reservedele på Scandia i 1950?erne. Foto: Randers Stadsarkiv

De Danske Statsbaner benyttede sig ikke af forkøbsretten i 1929 - måske på grund af manglende modernisering. I stedet købte den odenseanske fabrikant Thomas B. Thrige i 1930 fabrikken på samme vilkår som statsbanerne. Han gik straks i gang med at udføre sine visioner for fremtidens togfabrikation. Fabrikken gennemgik flere ombygninger. Der blev indrettet savværk, et magasin, en grovsmedje og et håndsnedkeri samt et nyt muret undervognsværksted. Ligeledes blev maskinparken moderniseret. Der blev også tænkt på de ansatte, og her opførtes en folkerumsbygning med omklædnings- og baderum samt kantiner. I tiden frem til 1960'erne oplevede Scandia en rivende udvikling. I 1961 havde fabrikken ca. 900 ansatte. Scandia var en af de randrusianske arbejdspladser, hvor generationerne arbejdede sammen side om side. En 'familiearbejdsplads', hvor far og søn arbejdede samme sted - og som man nødigt rejste fra, når man først var blevet ansat.

Værkstedshal på Scandia i 1950?erne, hvor der engang blev produceret togvogne på livet løs efter samlebåndsmetoden. Foto: Randers Stadsarkiv
Værkstedshal på Scandia i 1950?erne, hvor der engang blev produceret togvogne på livet løs efter samlebåndsmetoden. Foto: Randers Stadsarkiv

Scandia oplevede i 1980'erne en turbulent periode. De Danske Statsbaner undergik store besparelser, hvilket naturligvis havde en afsmittende effekt på fabrikkens økonomi. Herudover var man på fabrikken løbet ind i en del problemer med produktionen af de nye IC3-tog, hvilket blandt andet medførte en forsinket leverance. Resultatet blev, at Ascan Scandia, som fabrikken nu hed, i 1988 for at undgå en lukning gennemgik en økonomisk rekonstruktion og blev herefter ledet af den svensk-schweiziske koncern Asea-Brown-Boveri (ABB). Fabrikken blev ført videre under navnet Scandia Randers A/S. På daværende tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 850 personer. I 1990 undergik fabrikken endnu en rekonstruktion, hvorved Asea-Brown-Boveri fik aktiemajoriteten, og fabrikken kom herefter til at hedde ABB Scandia.

I 1996 fusionerede ABB koncernen med den tyske elektronikgigant Daimler-Benz, og i den forbindelse fik fabrikken navnet Adtranz - for første gang i mere end hundrede år blev navnet Scandia udeladt, men i daglig tale forblev navnet på fabrikken Scandia.

I 2001 købte det canadiske firma Bombardier fabrikken. På daværende tidspunkt var Bombardier verdens fjerdestørste togproducent. I de seneste år har fabrikken heddet Bombardier Transportation Denmark A/S. Samlet havde virksomheden i 2011 275 ansatte fordelt på to divisioner, en division i København og en division i Randers. Der blev i 2011 ansat 150 mand i Randers-divisionen, som arbejdede med at opgradere de IC4-tog, som De Danske Statsbaner har købt i Italien.

Til sidst var der omkring 45 medarbejdere på togfabrikken, og i denne uge modtog de en fyreseddel sammen med meddelelsen om, at virksomheden lukker.

Scandias storhed og fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce