Skolefolk om politisk aftale: Det lyder fint - men lad os nu se hvad der sker

Den nye regering vil blandt andet afskaffe de nationale test for både små og store elever i folkeskolerne. Det er de lokale skolefolk tilfredse med. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Skolefolk om politisk aftale: Det lyder fint - men lad os nu se hvad der sker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale fagfolk er tilfredse med, at den nye regering vil stoppe de nationale test. Også på andre områder er der positive takter i den politiske aftale, når det gælder folkeskolerne. Hvad den reelt kommer til at betyde er uvist, også for privat- og friskolerne, der måske får et andet økonomisk grundlag.

Randers: Folkeskolen er et af omdrejningspunkterne i den politiske aftale, som regeringspartiet Socialdemokratiet har indgået med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Der er lagt op til en skoledag for både små og store, hvor der bliver færre test og vurderinger af eleverne undervejs i skolegangen.

Partierne vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Den nye regering ønsker blandt andet at afskaffe de nationale test i de mindste klasser, give bedre muligheder for senere skolestart og afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Desuden skal det undersøges, om de nationale test skal sættes i bero i de ældste klasser.

- Det er en god idé at at afskaffe de nationale test i de mindste klasser, siger Carsten Fredslund Andersen, der er skoleleder på Assentoftskolen og formand for skolelederforeningen i Randers. Han har oplevet, at elever har følt sig pressede på grund af de nationale test.

- Jeg ved ikke, om de skal bibeholdes for de ældste årgange, men det er fint at sætte dem i bero, til vi ved, at de er valide, siger han med henvisning til, at netop gyldigheden af de mange test har været kritiseret fra flere sider.

- I forvejen har vi jo mange andre test i folkeskolen, siger Carsten Fredslund Andersen. Han er spændt på at se, om der følger penge med, når partierne vil sikre de nødvendige rammer og ressourcer.

- Vi har jo i de senere år været ramt af nedskæringer og omprioriteringsbidrag, understreger han.

- Det er fint, at man afskaffer eller sætter de nationale test i bero. I bedste fald skader de ikke, i værste fald er de misvisende.
Leif Plauborg, formand for Randers Lærerforening
Leif Plauborg, der er formand for den lokale lærerforening, havde gerne set at den nye regering satte tal på, hvor meget man er villig til at støtte folkeskolenre økonomisk. Arkivfoto: Lars Rasborg
Leif Plauborg, der er formand for den lokale lærerforening, havde gerne set at den nye regering satte tal på, hvor meget man er villig til at støtte folkeskolenre økonomisk. Arkivfoto: Lars Rasborg

Spændende udspil

Leif Plauborg, der er formand for Randers Lærerforening, mener, at udspillet fra de politiske partier bag regeringen er spændende og lyder positivt.

- Det er fint, at man afskaffer eller sætter de nationale test i bero. I bedste fald skader de ikke, i værste fald er de misvisende.

Når vurderingen af elevernes uddannelsesparathed i 8. klasse afskaffes, er det vigtigt at sætte ind med mere vejledning, understreger Leif Plauborg.

- Jeg kunne godt tænke mig at vide helt konkret, hvad man vil afsætte af midler til folkeskolerne. I løbet af ti år er der skåret 16 procent af lærerstaben i Danmark, mens elevtallet kun er faldet med syv procent.

Leif Plauborg hilser det velkommen, at den nye regering vil videreføre arbejdet med "Ny Start", en aftale mellem Kommunernes Landsforening og den afgående regering, om at se nærmere på blandt andet en opdatering af lærernes arbejdstidsaftale.

Frie skolers vilkår

Den politiske aftale indebærer også, at det skal undersøges, om der skal indføres et socialt taxameter på det statslige tilskud til fri- og privatskoler, som vil sikre, at flere skoler i Danmark påtager sig et større samfundsansvar.

Det nuværende tilskudssystem for privatskoler behandler stort set alle privatskoler ens, uanset hvordan elevsammensætningen ser ud. Alle privatskoler får 76 procent af, hvad en folkeskoleelev koster i statstilskud - dog er der en differentieret takst, så små skoler får et større tilskud end store skoler med mange elever. Forældrene skal betale resten af omkostningerne ved skolegangen på en privat- eller friskole. Privatskoler, der prioriterer social og faglig indsats for svage elever, får ikke en økonomisk gevinst for indsatsen.

Hans Myhrmann, der er skoleleder på landets største frie grundskole, Randers Realskole, mener, at skolen allerede i dag tager et stort ansvar for elever med særlige behov. Han håber på, at både folkeskolerne og de frie grundskoler får gode vilkår under den nye regering.

Det er vigtigt, at politikerne sætter sig grundigt ind i de gældende vilkår for de frie grundskoler, inden der eventuelt laves ændringer.

- Vi er jo allerede differentierede i størrelse og gørelse, siger han.

- Alle børn skal have en god grundskole, og en stærk folkeskole er den bedste forudsætning for stærke frie grundskoler. Vi kan omvendt være med til at inspirere folkeskolerne, fordi vi har andre lovmæssige betingelser.

Hans Myhrmann peger på, at gode vilkår for alle grundskoler er en forudsætning for at kunne lykkes med målsætningerne om at få flere i gang med en uddannelse.

Carsten Fredslund Andersen, formand for folkeskolernes lokale lederforening, mener det er en god idé at kigge på, hvordan man eventuelt kan få fri- og privatskoler til at løfte en større del af opgaven med at undervise børn, der har særlige udfordringer, og som derfor kræver en ekstra indsats.

Skolefolk om politisk aftale: Det lyder fint - men lad os nu se hvad der sker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce