Startkapitalen kom fra dronningen

Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7, 1947. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv

Startkapitalen kom fra dronningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers Børneasyl har eksisteret i 175 år - i dag som børne- og vuggestue.

Tanken om at oprette børneasyler i Danmark blev virkeliggjort første gang i 1828 af det kvindelige Velgørenhedsselskab. I 1838 sendte dronning Marie Sophie Frederikke 100 rigsdaler til provst Schønning i Randers som hjælp til at oprette et asyl i byen.

Først to år senere blev tanken realiseret, og 28. maj 1840 blev Randers Børneasyl indviet i Lille Voldgade som det fjerde asyl i landet. Dagen blev valgt som et minde om stænderinstitutionens indførelse, der blev vedtaget den 28. maj 1831, hvorved borgerne fik mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner.

To mænd var primus motorer i oprettelsen af asylet i Randers. Det var glarmester, borgerrepræsentant Seidelin og skræddermester Nielsen. De indrykkede en annonce i Randers Amtsavis 28. januar 1840 med opfordring om at mødes 5. februar på rådhuset med henblik på at få oprettet et asyl.

Stor interesse

Her valgte man en komité på fem medlemmer, der bl.a. skulle sørge for at skaffe den nødvendige kapital. Komitéen bestod af nogle af byens mest fremtrædende mænd: Apoteker Køster, oberst Broch, provst Schønning, justitsråd Wilde og adjunkt Holbech. De to initiativtagere kom ikke i komitéen, men man fandt det dog 'rettest, at Sparekassebogen indtil videre forbliver i de Herrer Seidelins og Nielsens Værge'.

Komiteen henvendte sig til borgerne og bad om støtte til asylet, dels ved årlige bidrag og dels ved gaver.

Der var stor interesse for asylet, og der blev sat forskellige aktiviteter i gang i byen for at indsamle. Bl.a. stod premierløjtnant Meyer og adjunkt Hundrup for opførelsen af en dilettantforestilling i klubben Harmoniens lokaler i Østergade, som gav 300 kr. til indsamlingen.

'Godmodigt fruentimmer'

Da man i marts havde indsamlet 573 rigsdaler og fået tilsagn om et årligt beløb på 219 rigsdaler, mente man, at det var nok til at oprette asylet. Der blev indrykket en annonce i avisen, hvor man søgte en læremoder og to rummelige værelser i husets underste etage samt en passende beboelseslejlighed for læremoderen. Desuden skulle der være en gård eller have tæt ved huset. Læremoderen skulle være 'et midaldrende fruentimmer, som måtte være skikket og villig til med godmodighed at omgås børnene'.

Desuden besluttede komitéen at indbyde 12 af byens damer til at føre tilsyn med asylet. De indbudte var oberstinde Brod, madam Bay, fru von Castonnier, madam Elmenhoff, madam Køster, kammerherreinde von Lorentz, fru Müller, madam Møller, madam Nyegaard, madam Schmidt, madam Tørslev og generalinde Mildenradt.

Madam Sørensen

De indkomne tilbud på lejligheden var ikke helt tilfredsstillende, så man nøjedes med et et-årigt lejemål til 120 rigsdaler hos købmand Velling i Lille Voldgade. Madam Sørensen blev valgt til læremoder til en løn af 80 rigsdaler om året, hvortil kom 20 rigsdaler til hjælp til rengøring og vask. Hun måtte selv ansætte en medhjælper, der skulle have 50 rigsdaler i løn og kostpenge.

Madam Sørensen blev sendt på 'uddannelsesrejse' til Aarhus, hvor hun i otte dage skulle følge arbejdet på et asyl.

Man var nu nået så vidt, at komitéen havde løst sin opgave, og på en generalforsamling 8. maj blev der valgt en bestyrelse på otte medlemmer og fire suppleanter. Provst Schiønning blev formand, og blandt suppleanterne var Seidelin og Nielsen.

Kongeligt besøg

Ved indvielseshøjtideligheden den 28. maj 1840 blev der sunget et par salmer, og provst Schiønning holdt en tale. Blandt gaverne var fire billedbøger og en A.B.C. Læsebog for småbørn fra asylfolk i København. Ved asylets åbning den efterfølgende mandag var der otte tilmeldte børn. I løbet af året voksede antallet til 66, hvoraf 12 var børn af daglejere, 10 af skomagere, ni af enker, fem af snedkere og fire af militære.

Dronning Caroline Amalie og Christian den Ottende besøgte asylet den 23. juli, hvor de var på rejse i Jylland. Også blandt byens borgere var der interesse for asylet, hvor der bl.a. blev holdt militærkoncerter og salg af håndarbejder, hvis overskud tilfaldt asylet.

Skolefag og håndarbejde

Et af formålene med oprettelsen af asylet var 'at gøre dem [børnene] bekvemme til undervisningen i skolerne og tillige muligen virke gavnligen for deres hele fremtid'. Derfor lagde man særlig vægt på almindelige skolefag og håndarbejde. I en indberetning står, at af de 66 børn, der besøgte asylet det første år, kunne fem læse godt, over 20 stave og næsten alle kendte bogstaverne. 20 af pigerne havde lært at strikke og sy. Og de ældste børn havde deltaget i, afpasset efter deres alder, undervisning i religion, sang, regning og gymnastik.

Da undervisningen var mere end læremoderen og medhjælperne kunne overkomme, påtog en del af byens lærere og adjunkter sig frivilligt at overtage undervisningen. Undervisningen var dog ikke så regelmæssig som ønsket, så en tid antog man lønnede lærere. Den øvrige tid af dagen var børnene, både piger og drenge, beskæftiget med håndarbejde som strikning, syning og vævning af bændler. De mindre børn 'pillede klude', som der kun kom en bunke værdiløse trævler ud af. I 1845 havde 51 børn strikket strømper, tre vævet strømpebånd, 11 strikket blonder og 16 pillet klude. Der var forarbejdet 57 par strømper, 13 par sokker, 63,5 alen blonder, 110 alen bændler. En del af det blev solgt, og pengene kom i asylets kasse.

Undervisningen i skolefagene forsvandt, og børnene blev i stedet beskæftiget med f.eks. lersløjd, sanglege og ophold i det fri.

1883: 200 børn

Men kravene steg, og børnetallet voksede så hurtigt, at bestyrelsen allerede efter et par år måtte se sig om efter større lokaler. Og da Sparekassen for Randers By og Omegn tilbød at give 1250 rigsdaler til køb af grund, og der kom tilsagn om et betydeligt tilskud fra de Brock-Bredahlske Legater, købte man i 1846 af madam Lyng en grund ved siden af asylbygningen i Lille Voldgade for 1000 rigsdaler. Her opførte man en bygning, der blev taget i brug den 19. september 1847. Men børnetallet steg stadig, og da man i 1883 nåede op på 200 børn, blev huset udvidet med to fag i hver ende.

I begyndelsen blev asylet udelukkende drevet ved gaver fra private og institutioner. Men da den private gavmildhed efterhånden ikke slog til (f.eks. var der i 1890 kun et eneste privat bidrag på 2 kr. årligt), søgte man kommunen om tilskud, hvilket dog først blev bevilget to år senere.

Frøken Møller ansat

I 1888 kunne man læse følgende annonce i Randers Amtsavis:

'For en Enke uden uforsørgende Børn eller ugift Kvinde - Alderen maa ikke overstige 40 Aar - er til 1ste Mai d. A. en Plads ledig som Asylmoder ved Randers Asyl. Der er over 200 Børn med 3 Medhjælperinder, og der forlanges Vidnesbyrd om kirkeligt Sind og moralsk Vandel, om Øvelse i at omgaas Smaabørn og vække deres Aandsevner, om Evne til at kunne meddele Begyndelsesgrundene i Læsning, Skrivning, Regning og Haandgjerning, samt til at kunne synge for og med Børnene. Den aarlige Løn er 450 Kroner, fri bolig, Lys og Ildebrændsel med Udsigt til en Forhøielse af indtil 500 Kr. samt en Forpligtelse til Selvpensionering efter nærmere Bestemmelse. - Ansøgninger om denne Plads, ledsagede af de fornødne Oplysninger og Anbefalinger, indsendes til Bestyrelsens Formand, Pastor Scharling, i Løbet af 4 Uger fra Dato.

Randers, den 14de Februar 1888.

Bestyrelsen'

Stillingen blev besat af frøken Olga Møller, der kom fra en stilling som lærerinde i Thorsager.

Frihed til leg og arbejde

Bygningen i Lille Voldgade 7 blev benyttet uden væsentlige forandringer frem til 1934. Bl.a. blev facaden rykket 1 meter ind fra gaden, der blev indlagt fjernvarmeanlæg. Der blev indrettet garderobe med håndvask, baderum med kar, fire wc'er og bolig for forstanderinden og hendes assistent i stueetagen. Omkring det gamle pæretræ i gården kom en legeplads med gynger, sandkasse og karussel.

I forbindelse med genåbningen efter ombygningen sagde forstanderinde frk. Knees til Randers Amtsavis:

'Et børneasyl eller en børnehave [som det nu havde fået status af] er for mig ikke en skole, men et hjem, hvor de små kan færdes med frihed til leg og frihed til arbejde. Vi åbner asylet kl. 7 om morgenen, og de børn, der kommer, bliver da beskæftiget ved sandkassen, ved klodsebygning, tegning, eller hvad de gerne vil. Kl. 9.30 holder vi en lille morgenandagt og derefter spises frokost, hvor børnene får al den sødmælk, de kan drikke. Når middagen er overstået, kommer alle børnene hen at hvile, så længe de vil. Eftermiddagen går med skiftevis sang, lege og fortællinger samt lidt børnehavearbejde, og nu har vi jo fået badeværelse, og vi skal jo så af og til derned og have os en lille svømmetur. Kl. 17 slutter dagen med en lille aftenandagt, og så kommer mor eller far eller store søskende og henter de små hjem'.

Det var også i 1934, asylet blev statsanerkendt, og dermed blev forholdet et helt andet. Nu fik man yderligere støtte fra staten til driften, samtidig med der var tilskud fra kommunen samt gaver og legater.

Blandt Randers Børneasyls asylmødre var der især mange husmødre, der var blevet enker, og som ingen uddannelse havde. I 1941 blev det for første gang krævet, at ansøgerne til den ledige stilling havde en to-årig uddannelse på et børnehaveseminarium og nogen praktisk erfaring bag sig.

Rådmands Boulevard

19. august 1977 var det sidste dag for Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7. Ejendommen blev solgt til naboen, Jydsk Telefon-Aktieselskab, og man flyttede ind i en nyopført bygning på Rådmands Boulevard 44 på 430 m² til de 60 børn. Her fik man tre stuer, et fællesrum, kontor, personalestue og køkken i stueetagen samt en kælder med forskellige aktivitetsrum og depoter.

Den selvejende institution Randers Børneasyl er tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem og har i dag 10 faste medarbejdere, en ansat med løntilskud, en pau-studerende og en pæd-studerende. Den maximale kapacitet er på 42 børnehavebørn, 13 vuggestuebørn og fem børn fra flygtningecentret.
Legepladsen, 1977. Foto: Randers Stadsarkiv
Legepladsen, 1977. Foto: Randers Stadsarkiv
125-års jubilæum i børneasylet den 28. maj 1965. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
125-års jubilæum i børneasylet den 28. maj 1965. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
Jul i børneasylet, ca. 1950. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
Jul i børneasylet, ca. 1950. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
Randers Børneasyl fejrer 100-års-dagen for huset i Lille Voldgade 7. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
Randers Børneasyl fejrer 100-års-dagen for huset i Lille Voldgade 7. Foto: Fotomax/Randers Stadsarkiv
Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7, 1947. Foto Fotomax/Randers Stadsarkiv
Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7, 1947. Foto Fotomax/Randers Stadsarkiv

Startkapitalen kom fra dronningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce