Stemning på kogepunktet: Borgermøde endte i mundhuggerier

Spørgelysten blandt de fremmødte var stor, da politikerne i børne- og uddannelsesudvalget blev bombarderet med kritiske indlæg omkring besparelserne på specialområdet. Foto: Ivan Freund

Stemning på kogepunktet: Borgermøde endte i mundhuggerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemningen ved borgermødet om Randers Kommunes specialtilbud var på kogepunktet, da politikerne i skole- og uddannelsesudvalget blev konfronteret med kampberedte forældre, der følte, at der ikke blev lyttet til dem.

Randers: Åh, nej, hvad skal der nu ske? Sådan var reaktionen sikkert for mange forældre til elever i Randers Kommunes specialtilbud, da det kom frem, at politikerne igen har planer om ændre på indretningen af specialundervisningen.

Forud for det seneste byrådsmøde 4. marts var børn og voksne mødt op for at demonstrere foran rådhuset, fordi de frygter for de ændringer, der er på vej. I aftes havde politikerne så afsat tid til at lytte forældrenes indvendinger og forslag ved at invitere til borgermøde i hallen på Vestervangsskolen. Og det gik ikke stille af.

Ved mødet tog formanden for skole- og uddannelsesudvalget, Steen Bundgaard (S), mikrofonen og præsenterede tre aktuelle forslag til, hvordan specialundervisningen fremover kan indrettes, nemlig ny organisering af specialklasser, her er to modeller i høring, ny organisering af specialskolerne Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen - og SFO-tilbud på specialundervisningsområdet.

Efter oplægget fra skoleudvalgsformanden kunne deltagerne stille spørgsmål og komme med forslag. Straks spørgerunden var gået i gang, røg en skov af hænder i vejret. Og det var lutter stærkt bekymrede og kritiske røster, der blev luftet, da mikrofonen gik rundt mellem de omkring 150 fremmødte forældre, pædagoger, lærere og politikere. Hver gang blev kritikken, der haglede ned over politikerne, fulgt op af heftige klapsalver fra salen.

Det føles som om, I ikke lytter til os. Det gælder vores børn. Der er familier, der bliver ødelagt.
Nete Ankerstjerne, medlem af styregruppen for forældre med børn, der modtager specialundervisning
Det foreslår kommunen
Forvaltningen har lavet et forslag, der indebærer, at de to specialskoler Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen samles under én ledelse, men med undervisning begge steder.

Der er to forslag til, hvor specialklasserne skal placeres i fremtiden. I det ene forslag erstattes det nuværende tilbud, hvor der er specialklasser på ti af kommunens folkeskoler, med etablering af fem geografisk spredte centre for specialklasser, hvor målgruppen for de fem centre er alle typer af elever med behov for et specialklassetilbud i det pågældende geografiske område af kommunen. I det andet forslag flyttes alle kommunens specialklasser, og elever, der for øjeblikket visiteres til en specialklasse, inkluderes på distriktsskolen.
Forældre og børn demonstrerede forud for det seneste byrådsmøde mandag 4. marts, fordi de er bekymrede for udsigten til store ændringer på specialundervisningsområdet. Foto: Annelene Petersen
Forældre og børn demonstrerede forud for det seneste byrådsmøde mandag 4. marts, fordi de er bekymrede for udsigten til store ændringer på specialundervisningsområdet. Foto: Annelene Petersen

Stemningen elektrisk

Da borgermødet var nået til det punkt, hvor politikerne skulle svare på de mange indlæg fra salen, var stemningen så elektrisk, at det endte i mundhuggerier mellem nogle af de fremmødte og skoleudvalgsformand Steen Bundgaard.

Han blev sammen med flere af de øvrige politikere beskyldt for, at de ikke lyttede til forældrenes indvendinger mod spareplanerne på et område, hvor børn og forældre i forvejen er hårdt presset i hverdagen, og nu står over for forandringer, der risikerer at påvirke børnenes udvikling og familiernes ve og vel i negativ retning.

- Det føles som om, I ikke lytter til os. Det gælder vores børn. Der er familier, der bliver ødelagt, råbte Nete Ankerstjerne, der er med i styregruppen for forældre til børn, der modtager specialundervisning.

- Vi har forstået det, lød det fra skoleudvalgsformand Steen Bundgaard, der nu skal forsøge at få de mange kritiske input fra forældre, lærere og pædagoger passet ind i kommunens sparekatalog.

Undervejs undrede det flere blandt de fremmødte, at forslag 1 til nyorganisering af specialklasser var forsvundet i præsentationen. Forslaget går ud på at erstatte det nuværende tilbud, hvor der er specialklasser på ti af kommunens folkeskoler, med etablering af fem geografisk spredte centre for specialklasser, hvor målgruppen for de fem centre er alle typer af elever med behov for et specialklassetilbud i det pågældende geografiske område af kommunen.

Bekymrede kommentarer

I stedet var der primært politisk fokus på, at alle kommunens specialklasseelever fremadrettet visiteres til specialklasser på deres distriktsskoler. Her er det meningen, at personaleressourcerne forbliver uændrede, samtidig med at der sker en reduktion til udgifter til transport på 8-9 millioner kroner.

Det gjorde langt fra stemningen i salen bedre, hvor der mest blev argumenteret for at fastholde det nuværende system, så der sker ikke nye ændringer i en hverdag, som i forvejen er hårdt belastet for de implicerede familier.

Der blev fra flere sider kraftigt advaret imod at sende børn i specialtilbud ud i nye rammer blandt nyt personale. For det påvirker børnene kraftigt i lang tid efter.

- Det er bare ikke sådan, det skal gøres. Det ville være klædeligt, hvis politikerne åbnede øjnene for, hvad der er gang i, lød det fra salen.

- Hvis vores børn ikke får den rette hjælp, ender de i kriminalitet eller bliver liggende hjemme på sofaen, var en anden af mange bekymrede kommentarer.

Eller:

- Børn i almindelige klasser vil ikke kunne kapere, at der kommer børn ind, der kaster med et bord, fordi de ikke trives. Vi har ikke valgt den tilværelse, for det er en kamp hver eneste dag. Hvis I gennemfører det, ødelægger I rigtig mange familier, fortalte en mor, inden politikerne i skole- og uddannelsesudvalget hver havde to minutter til at svare på de mange kritiske indlæg.

Her udeblev de klapsalver, som ellers havde skyllet ind gennem hallen mødet igennem. Tværtimod blev svarerne afbrudt af frustrerede udmeldinger fra stolerækkerne.

Efterfølgende havde de fremmødte mulighed for direkte at diskutere med medlemmerne af skole- og uddannelsesudvalget, som havde taget opstilling ved syv forskellige borde. Spørgelysten var begrænset. Det var som om, at luften var gået ud af ballonen, og folk forlod kamppladsen.

Udgifterne stiger

Baggrunden for de påtænkte ændringer er, at udgifterne til specialundervisning stiger og på længere sigt vil overhale udgifterne til den almindelige undervisning, hvis udviklingen fortsætter uændret.

Som det ser ud nu, blev der i 2018 brugt godt 400 millioner kroner på almenområdet og knap 300 millioner kroner på specialundervisning. Der var cirka 8.500 børn i de almindelige folkeskoler, 287 elever på specialskoler og 324 elever i specialklasser.

En fremskrivning viser, at der i 2022 vil blive brugt 396 millioner på almenområdet og 322 på specialområdet.

Et flertal i byrådet har to gange, nemlig i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 og 2018, besluttet, at udgifterne til specialundervisning skal reduceres.

Høringssvar til forvaltningens forslag kan afgives indtil 6. maj.

Stemning på kogepunktet: Borgermøde endte i mundhuggerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce