Ugen der gik: Man tager med den ene hånd og giver med den anden

Telt-camp på eksempelvis Tronholmen skal afhjælpe sengemanglen i Randers. Arkivfoto: Annelene petersen

Ugen der gik: Man tager med den ene hånd og giver med den anden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke så underligt, hvis man som almindelig borger bliver forvirret. På den ene side skal ældreområdet i Randers slankes, hvilket betyder færre besøg af personale. På den anden side står ældreminister Thyra Frank klar med en pose penge til at afhjælpe ensomheden blandt mennesker i nøjagtig den gruppe, hvor hjemmeplejen opererer. Mærkeligt.

Randers: Det har været ugen med de store overskrifter internationalt, hvor vi venter på saudernes nye forklaring på, hvorfor systemkritikeren og journalisten Jamal Khashoggi døde på Saudi-Arabiens ambassade i Tyrkiet. Men også ugen, hvor vi i Europa så småt begynder at mærke den isnende vind, vi kender alt for godt fra Den Kolde Krigs dage. Den amerikanske præsident Donald Trump drømmer sig tilbage til den tid, hvor vi med god grund frygtede atommissilers ødelæggelser. Han truer med at opsige INF-aftalen om forbud mod landbaserede mellemdistancemissiler og den aftale, som ministerpræsident Mikhail Gorbatjov og præsident Ronald Reagan indgik under stor bevågenhed i Reykjavik.

Nationalt måbede vi over Veganerpartiets udmelding om, at der er en rød tråd mellem det at spise kød og så vold mod børn og pædofili. Man begrundede det yderst kontroversielle udsagn med, at man ville trække paralleller til andre situationer, hvor der er sympati med ofrene.

På det lokale plan handler det ikke om at spise kød eller ej. Forresten har vi jo haft en diskussion om kød. I daginstitutionerne. Svinekød. Men her og nu er det en anden sag, der vækker alvorlig bekymring. Man frygter fremtiden på ældreområdet. Ikke fordi vi i Danmark eller for den sags skyld i Randers slås med stigende arbejdsløshed. Næh. Her går det godt. Gang i hjulene. Men selvom flere er i arbejde, og mange har mere i lønningsposen, så er forbruget stagneret. Vi holder på pengene. Måske belært af finanskrisen i 2008.

Men samtidig med, at byggelysten buldrer derudaf, er man begyndte at frygte for fremtiden blandt kommunes ældre. Et sparekrav på 15 mio. kr. kommer til at ændre på arbejdsgangene. Redningen har kodeordet velfærdsteknologi, der populært sagt kan være med til at reducere antallet af varme hænder til fordel for data og skærm. Færre besøg af mennesker, når velfærdsteknologien tager på skærmbesøg i private hjem.

Bestræbelserne på mere teknologi i den socialdemokratiske kommune falder smukt i tråd med den borgerligt-liberale regering, der også nærer hede drømme om teknologi som frelseren af alverdens problemer. Innovationsminister Sophie Løhde sagde forleden, at det kun kan gå for langsomt med at indføre teknologiske løsninger bl.a. på ældreområdet. Af samme grund er der afsat en pulje på 410 mio. kr. til kommunerne til at implementere den strategi.

Skulle nogle af de gamle menesker, der bliver berørte af velfærdsteknologien, hvor de således får færre besøg af hjemmehjælpere, ja, så skal de da bare ringe til ældreminister Thyra Frank. Hun ligger nemlig inde med en pose penge på 400 mio. kr., som hun vil give ud af de næste fire år til mennesker, der føler sig ensomme. Jeps. Det er netop den del af befolkningen, der plejer at få besøg af hjemmeplejen.

Der skal spares i kommunerne. Der skal effektiviseres og rationaliseres i takt med, at befolkningen bliver ældre, flere får kroniske lidelser og børn og unge får klistret endnu flere diagnoser på sig.

I den verden er der ingen nemme håndtag at dreje på.

Måske går det lidt mere gelinde for den lokale turistchef Anne-Mette Knattrup, der luftede en lys ide i løbet af ugen. Hun har problemer med hotelkapaciteten i byen. Alt for få senge til gæsterne. Derfor foreslår turistchefen, at vi laver en teltlejr til gæsterne. Nu har det ord en ikke særlig attraktiv klang i disse år, hvor flygtningelejre med tusindvis af telte står rundt omkring, tæt på verdens brændpunkter og vidner om alt andet end luksus. Men Knattrup har allieret sig med teltfirmaet Isabella, der kan lave kvalitetstelte. For en god ordens skyld kalder man det for telt-camps.

Og hvorfor ikke? Vi lever i en tid, hvor det er politisk korrekt at søge ud i naturen. Leve primitivt og knap så ekstravagant som hjemme i den digitale hverdag. Hvis man vil ned i kadence, skal man bare tage på event i Randers og overnatte i telt-camps på Justesens Plæne eller Tronholmen.

Som bonusinformation til skeptikerne kan det oplyses, at den persiske shah Reza var ude i lignende problemer, da han på falderebet holdt sin gigantiske ørkenfest, da han ville fejre sig selv og 2500-året for det persiske shah-dømmes grundlæggelse. Det var mere end overdådigt i teltene til det overdådige telt-party ude i ørkenen tilbage i 1971, hvor diamanter og ædle stene lynede fra alverdens kronede hoveder og vores Dronning Ingrid havde været til bords. Kort efter blev shahen iøvrigt afsat og ayatollaene satte sig på magten og viste retningen for mandens plads i Iran.

Om den fikse telt-ide fra Randers også er bæredygtig, vil kun fremtiden vise.

Nemmere er det absolut at vende utilfredshed med huller på Gl. Grenåvej i Drastrup til glæde. Her drejer det sig jo kun om et læs asfalt. Måske fru Frank har en lille gøre-det-godt pose under sit skrivebord.

Fabrikken i Randers Jernstøberis gamle fabriksbygning på Industrivej bliver spået en lys fremtid. Der er ved at gå hul på bylden, og Fabrikken samler folk med virkelyst og entreprenørskab. Arkivfoto: Martin Ries
Fabrikken i Randers Jernstøberis gamle fabriksbygning på Industrivej bliver spået en lys fremtid. Der er ved at gå hul på bylden, og Fabrikken samler folk med virkelyst og entreprenørskab. Arkivfoto: Martin Ries
Besparelser på ældreområdet varsler nye tider, hvor velfærdsteknologien kommer på skærmbesøg hos ældre borgere. Til engæld kommer der færre personaler på besøg.
Besparelser på ældreområdet varsler nye tider, hvor velfærdsteknologien kommer på skærmbesøg hos ældre borgere. Til engæld kommer der færre personaler på besøg.
41-årige Henrik Christensen satte fokus på bulimi, der også kan ramme mænd. Han kæmpede med lidelsen i 27 år. Det er der nu skrevet en bog om. Den hedder
41-årige Henrik Christensen satte fokus på bulimi, der også kan ramme mænd. Han kæmpede med lidelsen i 27 år. Det er der nu skrevet en bog om. Den hedder "En fin dreng". Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
De to frisører Magrethe Khoshaba og Valentina Scurina har åbnet frisørsalon på Hobrovej. Det specielle ved de to er, at de holder åbnet, når folk har tid til at gå til frisøren. Typisk når de har fri for arbejde. Også søndagen inddrages. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
De to frisører Magrethe Khoshaba og Valentina Scurina har åbnet frisørsalon på Hobrovej. Det specielle ved de to er, at de holder åbnet, når folk har tid til at gå til frisøren. Typisk når de har fri for arbejde. Også søndagen inddrages. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Der bygges på livet løs i Randers. Så meget, at den kommunale forvaltning har lynende travlt med at ekspedere de mange ansøgninger om nye lokalplaner. Arkivfoto: Morten Pape
Der bygges på livet løs i Randers. Så meget, at den kommunale forvaltning har lynende travlt med at ekspedere de mange ansøgninger om nye lokalplaner. Arkivfoto: Morten Pape

Ugen der gik: Man tager med den ene hånd og giver med den anden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce