Vejprivatisering kan koste kommunen dyrt

Mange borgere er vrede over kommunens privatisering af veje. Blandt andre Ernst Andreasen og Arne Pedersen i Harridslev. Arkivfoto: Annelene Petersen

Vejprivatisering kan koste kommunen dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers: Lige nu er privatiseringen af kommunale veje sat på pause, indtil det nye byråd tager sagen op igen først i det nye år.

Både de husejere, hvis veje allerede er privatiserede, og de, der endnu kun har fået et varsel, er spændte på udfaldet.

Da byrådet i 2011 besluttede at privatisere en lang række kommunale veje, var det med et ønske om at stille alle lige. Den nye storkommune bestod af flere kommuner med forskellige praksis for, hvornår en vej i et bolig- eller industriområde er privat eller kommunal.

Derfor besluttede politikerne at lave ens regler ved at nedklassificere de kommunale veje, der har mindre trafikal betydning og kun bruges af vejens egne beboere.

Det blev offentliggjort i juli 2012, og siden er 40 kilometer veje blevet privatiserede - heraf 30 kilometer grusvej.

10 kilometer villaveje er privatiseret, og endnu flere står for tur. Og dét har fået mange borgere til at reagere og klage til kommunen. Derfor besluttede politikerne tidligere i år at se på sagen igen.

 

Tre veje at gå

Byrådet har tre muligheder. Enten at stoppe processen med privatisering af veje. Eller at beslutte at stoppe processen midlertidigt, mens man afventer den revision af vejloven, der er på vej. Revisionen handler netop om borgernes retssikkerhed i forbindelse med nedklassificering af veje.

En tredje mulighed er at stoppe processen og tilbagerulle de allerede nedklassificerede veje til kommunal pasning og pleje.

Teknisk forvaltning vurderer, at hvis man standser processen med privatisering, er der en ikke uvæsentlig risiko for, at de allerede trufne afgørelser om privatisering kan blive tilsidesat, hvis borgerne klager over kommunens beslutning.

Hvis det også besluttes at rulle de allerede foretagne nedklassificeringer tilbage, vurderes det, at kommunen med stor sandsynlighed vil være nødt til ikke blot at optage de veje, der er blevet nedklassificeret i forbindelse med den igangværende proces, men også en lang række veje, der var private fællesveje forud for den igangværende proces, som kommuneveje. 

Mange mulige konsekvenser

Forvaltningen påpeger:

"Dette vil åbne op for, at alle grundejere ved eksisterende private fællesveje kan gøre gældende, at de er udsat for forskelsbehandling, hvis kommunen ikke også optager deres veje som offentlige veje."

Et eksempel: En række boligveje i Mejlby allerede er blevet nedklassificeret.

De kan sammenlignes med tilsvarende blinde boligveje i for eksempel Stevnstrup, Over Hornbæk, Neder Hornbæk, Romalt og Drastrup.

Hvis kommunen ikke sagligt kan begrunde, hvorfor der er forskel på boligvejene i Mejlby og boligvejene i de andre byer, vil konsekvensen kunne være, at alle de eksisterende private fællesveje i de nævnte områder og andre tilsvarende private fællesveje skal optages som offentlige veje.

En beslutning om at rulle de foretagne nedklassificeringer tilbage vil derfor kunne resultere i, at Randers Kommune i stedet for den oprindeligt planlagte nedklassificering af en lang række kommuneveje står tilbage med ikke blot status quo, men med en lang række nye kommuneveje.

Vejprivatisering kan koste kommunen dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce