Vandring: - Vi sætter en fod foran den anden. Det er det eneste, man skal gøre

Palmesøndag drager Fynsk Pilgrimsforening igen på pilgrimsvandring. Denne gang i det højfynske. Foto: Michael Bager

Vandring: - Vi sætter en fod foran den anden. Det er det eneste, man skal gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er blevet utroligt populært at snøre støvlerne og gå ud i naturen. Om det er for en dag eller flere uger. Så de fynske pilgrimme er ikke de eneste, der vandrer. Men de gør sig dybe refleksioner om, hvorfor de gør det, og hvad naturen giver dem. Til påske og pinse vandrer pilgrimmene igen.

De skiller sig ud fra de andre kirkegængere med deres farvestrålende rygsække og praktiske fodtøj. De pilgrimsvandrende giver hånd til præsten og kigger sig rundt i Munkebos middelalderlige kirke. For nogen er det første gang, de er der. For pilgrimsvandrerne besøger nye kirker og ser ny natur, hver gang de er ude at gå.

Det er Fynsk Pilgrimsforening, der har inviteret til endagsvandring fra Munkebo til Kertinge Nor, græsområder og vand, gennem en skovsti, hvor alle skal gå i stilhed, og tilbage til kirkens konfirmandstue, hvor der er kaffe og kage.

Vi er gået med, og har mødt fem vandrere, der har hver deres grund til at gå.

Påske- og pinsevandringer
Fynsk Pilgrimsforening holder påskevandring palmesøndag i det højfynske. Vandringen begynder ved Aarup Kirke klokken 10. Efter en gudstjeneste i kirken går foreningen 12-14 kilometer langs Brænde Å og i skoven.Til pinse er der tre dages vandringer fra tre steder på Fyn. De ender alle i Odense. Der vandres fra både Bogense, Faaborg og Kerteminde. Bogense-ruten er kun for mænd.

Se mere på fynskpilgrimsvandring.dk.

Viborg Pilgrimscentrum holder påskevandring anden påskedag. Se mere på: www.viborgpilgrimscentrum.dk.

Silkeborg Pilgrimsfællesskab holder vandring som optakt til påsken 13. april. Se mere på pilgrimsilkeborg.dk.
Fynsk Pilgrimsforenings formand Inger Høirup Pedersen og hendes mand Ole Mygind Pedersen ledte pilgrimsturen fra Munkebo Kirke til Kertinge Nor og tilbage igen. Madpakkerne bliver spist ved nogle borde-bænke-sæt midt i naturen. Foto: Michael Bager
Fynsk Pilgrimsforenings formand Inger Høirup Pedersen og hendes mand Ole Mygind Pedersen ledte pilgrimsturen fra Munkebo Kirke til Kertinge Nor og tilbage igen. Madpakkerne bliver spist ved nogle borde-bænke-sæt midt i naturen. Foto: Michael Bager

Marianne Olesen

- Det er femten år, siden jeg begyndte at gå med på pilgrimsvandringer. Jeg bevilligede mig selv en frihed fra dagligdagslivet med familie og job. Jeg giver mig selv lov til at komme ned i gear og beskæftige mig med andre, dybere tanker. I stilheden og naturen er der plads til refleksion, siger Marianne Olesen, der er en del af bestyrelsen i Fynsk Pilgrimsforening.

- Vi starter altid med en gudstjeneste, og så kan man tænke over ordene, mens man går. Det er meget meditativt at vandre. Især når vi vandrer i stilhed.

- Vores vandringer bygger på de syv pilgrimsord: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og spiritualitet. Vi skal ikke være fremme på et bestemt tidspunkt eller gennemføre på tid. Vi har masser af fællesskab. Der er mange gamle vandrere og også tit nogle nye, og alle er velkomne. Der er altid stillevandring, og i stilheden kommer man tæt på gud. Man er aldrig helt den samme efter en pilgrimsvandring.

Derfor holder vi påske
14. april er det palmesøndag: Søndagen før påske er opkaldt efter de palmeblade, som folk strøede foran Jesus, da han red ind i Jerusalem.18. april er det skærtorsdag: I Biblen var skærtorsdag dagen, hvor Jesus indførte nadveren og vaskede sine disciples fødder. Det er det sidste, der har givet dagen sit navn, for skær betyder ren.

19. april er det langfredag: Den lange fredag var dagen, da Jesus blev korsfæstet, hang på korset og døde. Langfredag er i Danmark en officiel kirkelig flagdag, hvor traditionen er at flage på halv for at markere korsfæstelsen.

21. april er det påskedag: Ifølge Biblen var det denne dag, at Jesus stod op ad graven.

22. april er anden påskedag: Det er den dag, hvor Jesus møder sine 11 disciple efter sin opstandelse.
Marianne Olesen i den lyserøde hue har været pilgrimsvandrer i 15 år. Hun finder tid til refleksion ude i naturen og føler, hun kommer tættere på gud, når hun går. Ved siden af går Ole Mygind Pedersen, der var vandringsleder på turen. Foto: Michael Bager
Marianne Olesen i den lyserøde hue har været pilgrimsvandrer i 15 år. Hun finder tid til refleksion ude i naturen og føler, hun kommer tættere på gud, når hun går. Ved siden af går Ole Mygind Pedersen, der var vandringsleder på turen. Foto: Michael Bager

Karsten Nielsen

- Vi er ikke de eneste, der vandrer. Det er meget oppe i tiden, for vi søger efter noget i vores fortravlede liv. Vandringerne er en modvægt. De er en øvelse i nærvær, i at være til stede og i opmærksomhed. Man kan faktisk blive helt afhængig af bare at være med sig selv, fortæller Karsten Nielsen.

- Jeg har gået Caminoen to gange, men det er min første gang på en endags-pilgrimsvandring. Jeg kommer fra Kolding, og jeg er taget hele vejen til Fyn, fordi jeg gerne ville i kontakt med andre i pilgrimsmiljøet.

- Når man går i naturen, får man ro. Man skal ikke andet end at være. Det skal man måske heller ikke hjemme i sofaen, man skal bare lade være med at tænde tv'et, men ... det gør man jo ikke.

Solveig Rasmussen i den blå jakke (tv) finder ro i naturen og går fra tankemylderet sammen med Fynsk Pilgrimsforening. Foto: Michael Bager
Solveig Rasmussen i den blå jakke (tv) finder ro i naturen og går fra tankemylderet sammen med Fynsk Pilgrimsforening. Foto: Michael Bager

Solveig Rasmussen

- Jeg føler, at jeg kan være fuldkommen mig selv her. Jeg er ellers sådan et menneske, der godt kan tage en maske på, men her mærker jeg, at jeg er okay, som jeg er. Det giver ro i mit hoved, siger Solveig Rasmussen, der er pilgrimsvandrer på femte år.

- Man får dybere samtaler med de folk, man møder her, fordi vi har spiritualiteten med. Jeg er også powerwalker, og der er det nogle helt andre samtaler, vi har. Der ville der være ting, som jeg ikke ville sige.

- Vi sætter en fod foran den anden. Det er det eneste, man skal gøre. Hvis man ikke har lyst, kan man også bare lade være med at sige noget. Når man går i stilhed i naturen, mærker man roen. Naturen heler med, og tankemylderet forsvinder, når jeg vandrer.

Fynsk Pilgrimsforening gik pilgrimsvandring ved Kertinge Nor efter fastelavnsgudtjenesten. Til påske tager foreningen på vandring i det højfynske. Foto: Michael Bager
Fynsk Pilgrimsforening gik pilgrimsvandring ved Kertinge Nor efter fastelavnsgudtjenesten. Til påske tager foreningen på vandring i det højfynske. Foto: Michael Bager

Turlederne Pedersen

- I gamle dage var det en form for bod, når man drog på pilgrimsvandring. Man skulle lære af at gå. Og der er stadig nogle katolikker, der bruger det sådan. Det var for at undgå at komme i syndfloden, når man døde. Det er en mere let og glad måde, vi er pilgrimme på. Det udspringer fra den svenske pilgrimsbevægelse og de syv pilgrimsord, siger Ole Mygind Pedersen, der ledte pilggrimsvandringen sammen med sin hustru, som supplerer:

- For mig er det som at bede med fødderne. Afstanden mellem en selv og Gud forsvinder, når man går i naturen. Kroppen falder til ro, man åbner øjnene og mærker en stor taknemmelighed. Man kan blive helt høj af det og fyldt i hjertet, når man vandrer, siger Inger Høirup Pedersen, der er formand for pilgrimsforeningen.

Vandring: - Vi sætter en fod foran den anden. Det er det eneste, man skal gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce