Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borekerne fra Fuglsø Sø giver ny viden om landsskabet

Professor Bent Vad Odgaard, Aarhus Universitet, der har været i spidsen for undersøgelsen, har mere end 30 års forskningserfaring i pollenanalyse og vegetationshistorie i Danmark. Foto: Nicole Wolter

Borekerne fra Fuglsø Sø giver ny viden om landsskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt ny forskning i Nationalpark Mols Bjerge kan gøre os klogere på 12.000 års landskabshistorie - helt tilbage til den kolde tid efter istiden.

Mols Bjerge: I efter-istiden for 12.000 år siden stod de første lyse kratskove med birk, pil og enebær i de kolde Mols Bjerge. Der var stadig rester af helt skovløs tundra med rypelyng, som vi i dag finder på det norske højfjeld og i Grønland. Det er en tid, hvor de tyske rensdyrjægere tager på sommerjagt i Danmark.

Hele den viden ligger indlejret i dybe sølag - og for nylig lykkedes det i ét hug forskere at kortlægge vegetationshistorien 12.000 år tilbage i tiden via en tolv meter lang borekerne af aflejringer fra Fuglsø Sø. Det skete i et samarbejde mellem Aarhus Universitet Geoscience, 15. Juni Fonden og Nationalpark Mols Bjerge.

Analyse af blomsterstøv

Nu har forskerne fra Aarhus Universitet afsluttet analysen af pollen fra borekernen. De har udtaget prøver af velbevarede, større planterester, der er brugt til aldersbestemmelse af lagene via kulstof-14-analyse.

Det er disse undersøgelser, der giver ny viden om efter-istiden på Mols. Man kan bl.a. se, at de tyske rensdyrjægere først kun var i Danmark om sommeren. Men senere bliver de i Danmark året rundt, da opvarmningen efter istiden efterhånden bliver mere stabil med udbredt skov med hassel, birk og fyr.

Med tiden, ca. 5000 f.Kr., indvandrer flere skovarter fra istids-refugier i Sydeuropa. Det er elm, rød-el, ask, lind og eg. Det er i årtusinder, langt ind i bondestenalderen, denne artsrige urskov, der dominerer det danske landskab - også på Mols, viser forskningsprojektet.

Bruger ny viden

Når man skal genoprette natur, er det vigtigt at vide, hvad man skal genoprette til.

"Til før naturen blev ødelagt", lyder som et nemt svar. Men menneske og kultur har ændret naturen gradvist i tusindvis af år. Urskoven kan mange steder ikke genskabes - urskovens følgearter er væk.

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009. Parken skal beskytte og genoprette de særlige og truede arter og deres levesteder - især naturtyperne overdrev og gammel løvskov. Men forskerne kender ikke floraen før 1971, hvor Århus Amt kortlagde den ved fredningen af Mols Bjerge. På den vis hjælper forskningsprojektet til med at kortlægge de oprindelige arter og naturtyper.

Borekerne fra Fuglsø Sø giver ny viden om landsskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.