Opbrud eller kaos? Det skal du vide om det svenske valg


Opbrud eller kaos? Det skal du vide om det svenske valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag d. 9. september går svenskerne til valg, men hvem er hovedpersonerne, og hvordan fordeler partierne og fløjene sig? Få et overblik over Riksdagens partier og partiledere, som det ser ud i dag. Holder meningsmålingerne stik, kan alt være vendt på hovedet, når svenskerne har stemt, for i Sverige er det politiske landskab åbent som aldrig før.

Politisk opbrud
De sidste fire år har statsministeren heddet Stefan Löfven (S) - men hvem er statsminister efter d. 9. september? Foto: Nils Petter Nilsson/Ritzau Scanpix

Det kan egentlig siges meget enkelt: I svensk politik er der ikke noget "plejer" mere. Der er derfor lagt op til en valggyser søndag d. 9. september, hvor resultatet kan blive som et spil mikado. Ingen ved helt på forhånd hvor pindene lander.

Socialdemokraterna har siden 1917 været Sveriges absolut største parti, men holder meningsmålingerne stik, kan det ændre det sig efter valget. Ifølge den seneste meningsmåling fra Novus/SVT 30. august står regeringspartiet til at gå tilbage - fra 31 til 24,3% af stemmerne.

Sveriges svar på SF/Enhedslisten, Vänsterpartiet, står derimod til næsten at fordoble sine stemmer - fra 5,7% ved sidste valg til 10,2%.

Moderaterna stod længe i meningsmålingerne til at gå frem, men i den seneste måling står de til at få 19,4% af stemmerne - så næsten status quo i forhold til valget i 2014, hvor de fik 19,6%.

"Problemet" er, at ingen af partierne efter valget vil være store nok til i sig selv at tage regeringsmagten.

Samtidig går det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne markant frem. Samme meningsmåling vil give dem 18,2% af stemmerne. Ved sidste valg fik de 12,9%.

Flygtningekrisen i 2015 nævnes af eksperter som den største årsag til det åbne politiske landskab i Sverige.

Hvem bliver statsminister?

Der er altså udsigt til, at det uanset hvad igen bliver en mindretalsregering, der skal styre Sverige de næste fire år. Det store spørgsmål er så, hvordan den skal skrues sammen, og hvem der skal lede den.

Kandidaterne er Ulf Kristersson fra det borgerlige Moderaterna og Stefan Löfven, siddende statsminister for Socialdemokraterna.

Socialdemokraterna sidder i regering med Miljøpartiet og med Vänsterpartiet som støtteparti. Koalitionen bliver kaldt "De rödgröna".

På den borgerlige fløj er der "Alliansen", som består af de fire borgerlige partier Moderaterna, Liberalerna, Centerpartiet og Kristdemokraterna.

Fælles for både Alliansen og De rödgröna er, at begge fløje afviser et eventuelt samarbejde med Sverigedemokraterna efter valget.

Derfor er der nu reelt tre blokke i svensk politik - men ingen af blokkene vil, som det ser ud nu, kunne trække et flertal af stemmerne.

Centerpartiets leder Annie Lööf kan af samme årsag gå hen og blive valgets joker, hvis valget går som meningsmålingerne spår. På grund af det politiske opbrud ville hun kunne danne regering på tværs af den politiske midte og skabe en helt ny situation i svensk politik.

Fakta

  • I Sverige er der valg hver fjerde år og altid på en søndag i september. Man kan derfor ikke som i Danmark udskrive valg før tid. Der kan godt blive udløst ekstra valg, men det ændrer stadig ikke ved den "rigtige" valgdag.
  • Sveriges folketing hedder Riksdagen og repræsenteres af 349 medlemmer.
  • Der er reelt tre valg d. 9. september: Riksdagsvalg, landstingsvalg og kommunalvalg.
  • 85,8 % af de stemmeberettigede svenskere stemte ved valget i 2014.
  • 44 % af medlemmerne i Rigsdagen er i denne periode kvinder.

Kilder: Information, DR, Politiken, Berlingske Tidende og SVT

Opbrud eller kaos? Det skal du vide om det svenske valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce