Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Roman: Man gør et barn fortræd

Sebastian Bune. Foto: Sofie Amalie Klougart/Lindhardt og Ringhof

Roman: Man gør et barn fortræd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boganmeldelse: Sebastian Bune: "Min familie"

Jonathan er otte år, da fortællingen om en barndom med vold, angst og misrøgt begynder. Med en blåøjet mor, der tror på Gud og magten fra sten og krystaller, og med en stedfar, som hæver hånden, når det passer ham, er drengens hverdag fuld af utryghed og afsavn. Afsavn i forhold til sin far, som han ikke må se, og afsavn til de glade stunder hos bedsteforældrene. Samt konstant mangel på tryghed.

Med sin debutroman "Min familie" formår Sebastian Bune at skildre en families mistrivsel og dermed også en samfundsproblematik gennem et barns blik. Netop barnets synsvinkel gør, at man ikke bliver overrumplet af den ellers hårde fortælling. Fortællingen i børnehøjde betyder nemlig, at de mange hverdagsbeskrivelser fremstilles godtroende, ureflekterede og drømmende, men betragtningsmåden understreger også, at børn ikke bør leve sådan, uden at der bliver grebet ind.

Jonathan er alene med et stort ansvar for sin mor, sin nye halvlillebror og sig selv. Hans største drøm er at flytte ind hos sin far, men det er svært, for han føler, at han lader familien i stikken. Stedfaren, Leon, er nemlig ikke kun voldelig over for Jonathan, men også over for lillebroren og moren. ""Har du opført dig ordentligt i dag, boy?" Leon har taget bæltet af og står ude i gangen foran mit værelse," som der står undervejs, og selvom man som læser får et omfattende indblik i stedfarens voldelige adfærd, sker det på foruroligende elegant vis, fordi Sebastian Bune ikke udpensler det, men ofte bare understreger med en enkelt sætning. Dermed fornemmer man, at der konstant lurer farer i det lille hjem, og selvom Jonathan konstant drømmer sig væk - "Jeg vender mig om på madrassen og forestiller mig et andet liv" - så mander han sig alligevel op og får hverdagen til at hænge sammen, så godt han nu kan. Det er hjerteskærende godt beskrevet. Og selv om slutningen kan virke en smule forhastet, er "Min familie" en vigtig læseoplevelse i al sin ubehagelige ro. Roman

Sebastian Bune: "Min familie".

208 sider, Lindhardt og Ringhof