Casper og Frank fra 'Klovn': - Man er en frygtelig samtalepartner i vores alder
Når man møder Frank Hvam og Casper Christensen, er der sommetider ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og bare lade dem drive snakken fremad. De to komikere har kendt hinanden siden slutningen af 1990’erne, da Christensen ringede Hvam op og tilbød ham en tjans på et improviseret sketchshow, som siden er blevet legendarisk i dansk tv-historie.”Casper & Mandrilaftalen” var et kort format fyldt med surrealistisk nonsens og blev på gode aftener set af 10.000 mennesker. Siden viste dvd-salget, at tossestregerne var mere værd end det. Mindst 10 gange så mange mennesker, som så ”Casper og Mandrilaftalen” direkte, investerede i boksen med figurer som Gentleman Finn, Broder Salsa og Svenne O'Lotta.Efter ”Casper & Mandrilaftalen” serverede Frank Hvam og Casper Christensen den mere gennemskrevne sitcom ”Langt fra Las Vegas”, der blev en regulær landeplage. Men da serien var på sit højeste, skiftede makkerparret spor igen.”Klovn”-serien var pinlighedskomik, der tog udgangspunkt i de to komikeres eget liv, og hvor især Frank dummede sig så meget, at de fleste krummede tæer i sofaen. Serien er i dag et monument i dansk komik, og makkerparret har gennem årene lavet syv sæsoner, mens den nye, tredje film, ”Klovn The Final”, på sin vis runder af og samtidig peger et nyt sted hen.- Vi har altid forsøgt at bevæge os videre, inden vi er stivnet, siger Casper Christensen og læner sig tilbage i stolen:- Det holder vi hinanden op på, og med ”Klovn The Final” besluttede vi os for at skære de lidt mere vilde historier, der har været i de to første film, fra og fokusere på vores venskab. Det var et vigtigt benspænd, hvis det ikke skulle blive det samme igen. Det vigtigste for Frank og mig er nok at gøre noget, der inspirerer os. Hver gang vi har startet et nyt projekt op, får vi at vide, at det er en stor fejl, fordi folk vil have noget, de kender, men det bliver vi ikke selv glade af.Den korrumperende rosHer kunne man indvende, at det må være lidt af en prøvelse at vende ryggen til ros og lave noget, man reelt ikke aner, om folk vil kunne lide. Men så er det, at Frank Hvam bare tager over og ordjonglerer med den bold, Casper Christensen åbenbart lige har kastet hen til ham.- Men man er nu altså ikke helt modstandsdygtig over for det, når folk siger, de bare vil have mere af det samme, siger han og lader ulvesmilet komme listende:- Det er umuligt ikke at lade sig korrumpere af ros. Du vil jo gerne gøre noget, der gør dig populær. Derfor er det også svært at gøre noget nyt, men det er nødvendigt, og der er Caspers og mit fællesskab afgørende, fordi vi tør skubbe hinanden. Vi ser hele tiden på, hvad vi har lyst til, for ellers ender vi med at lave det samme igen og igen, og det vil folk jo så til sidst heller ikke have. Derfor er det bedre at komme videre til noget nyt, inden folk ved, hvad de egentlig leder efter.Det lyder nærmest som det gamle mantra om, at man sommetider må genopfinde sig selv for ikke at stå i stampe. Men det er en misforståelse, for at genopfinde sig selv er for overdrevent og en ting i tiden, der kan virke trættende, mener Casper Christensen:- Det handler nærmere om, at hvis man har nysgerrigheden, skal man bruge den. Hvis man skal genopfinde sig selv, skal man jo blive en anden, og det lyder alt for hårdt. Jeg tror nærmere, man af og til skal forny sig, så man er den samme, men samtidig under udvikling. Vi stopper med ”Klovn” - i hvert fald i en længere periode - nu, fordi vi gerne vil genopfinde måden at være sjove på. Det er en god afslutning, hvis vi er lykkedes med at forny idéen om, hvad de tre film kan rent humormæssigt.HalvtredsårskrisenI ”Klovn The Final” foretager de to komikere et elegant greb. Hvor de i ”Klovn: The Movie” (2010) og ”Klovn Forever” (2015) var på farten og bragede ind i det ene kendte menneske efter det andet, befinder de sig i store dele af den nye film i et hus, som de ikke kan gå ud af.Dette benspænd skaber noget af det sjoveste, Frank Hvam og Casper Christensen længe har lavet. For inde i villaen må de virkelig sprælle for at hente grinene hjem. Det gør de ved at kigge tilbage på pinlighedsessensen fra de første ”Klovn”-sæsoner og udvikle den med nærgående og intens komik om to mænd, der er så selvcentrerede, at de ikke lytter til andet end egne tanker.- Når man når de 50 år, bliver man alt for tilfreds med sine egne valg og meninger. Man er en frygtelig samtalepartner i vores alder, for man vil hellere holde foredrag end indgå i en samtale, hvor man giver og tager, siger Frank Hvam og griner, mens Casper Christensen tager over:- Det er der enormt meget komisk potentiale i, men man kan også let ramle ind i en krise, hvilket passer rigtig godt til ”Klovn”-universet, siger han og forklarer, at to midaldrende mænd kan være barnligt utålelige, hvis de glemmer at udvikle sig:- Du har gået og pudset på den spændende personlighed, du har, men så opdager du, at du ikke kan køre den hele vejen hjem til pensionsalderen. Det er lidt af en udfordring, for du er ikke rigtig omstillingsparat længere. Jeg ville for eksempel ikke have flere venner, da jeg blev 50 år, og det er jo simpelthen så dumt, men jeg kunne faktisk se den samme tanke hos mine venner.- ”Klovn” handler basalt set om, at Frank skal forsøge at finde ud af sit eget røvhul, og det, synes jeg, den nye film viser mere end noget andet, siger Frank Hvam, der dog er sikker på, at det kan lade sig gøre:- Hvis man kan blive bevidst om, at man er blevet selvtilstrækkelig, så har man jo ligesom hatten i hånden og er klar til at forandre sig til noget bedre. Det er svært, men jo samtidig pinligt morsomt at betragte.Vegetar eller hvad?Kort efter runger et latterbrøl imellem væggene, mens Casper Christensen slår i bordet. Udbruddet skyldes, at han eksemplificerede pointen med, at man har svært ved at ændre sig, når man bliver over 50. Han oplevede nemlig selv en regulær shitstorm på de sociale medier, da han sidste år trådte frem og fortalte, at han var holdt op med at spise kød.- Mænd på min egen alder blev rasende over, at jeg kom her og sagde, at jeg var blevet veganer, men det sagde jeg faktisk heller ikke, for så må jeg jo ikke gå med læderbælte, og så taber jeg jo bukserne. Derfor siger jeg, at jeg spiser ”primært plantebaseret”, siger Casper Christensen.- Du kan vel bare sige, at du er vegetar, konstaterer Frank Hvam.- Ja, det kunne jeg jo godt ... men jeg vil jo også gerne have ros for ikke at røre mælkeprodukter, siger Casper Christensen, og dette fører til latterdrønet imellem de to.Da der er blevet grinet af, uddyber han:- Siger du til en mand på 50 år, at han ikke må spise kød, kan han slet ikke overskue tanken. Jeg har lagt kødet på hylden, men jeg siger ikke, at andre skal gøre det samme, for jeg har altid været imod folk, der prædiker.- Det er også derfor, Casper og jeg har kunnet holde ud at have et så tæt samarbejde i så mange år, siger Frank Hvam:- Vi kunne aldrig finde på at sige til hinanden, at ”nu skal du lige gøre sådan og sådan”. Casper ved, at jeg skal have lov til at spise en pølse i ny og næ, og det kommenterer han ikke på, men til gengæld respekterer jeg den måde, han går 100 procent ind i sagerne. Jeg er mere en 75 procents-type, som i mange år har talt om, at dyrevelfærden er underprioriteret i vores samfund. Det har Casper aldrig interesseret sig for, indtil han altså en dag overhaler mig indenom og bliver veganer, nej, vegetar, nej, hvad var det nu?Inspirerer hinanden- Jeg spiser primært plantebaseret, Frank, siger Casper Christensen:- Det her er faktisk også et godt billede på vores roller i ”Klovn”. I det univers er Frank altid kun lidt med, mens Casper går ”all in” på sine idéer.- Ja, siger Frank Hvam: - I ”Klovn” følger Frank med, men i virkeligheden er det anderledes. Her er jeg inspireret af Casper, mens jeg i serien bare er fascineret. Til hverdag kender vi jo hinandens små skavanker, og jeg er da overrasket over, hvor meget bedre han har det, efter han har droppet kød. Det er nærmest skræmmende. Han er jo hverken død eller nedbrudt.Den pointe griber Casper Christensen og løber videre:- Omvendt kigger jeg meget i Franks retning, når det kommer til elbiler og elektrificeringen af samfundet. Her inspirerer han mig meget, fordi jeg ...- ... det er afgørende, at vi elektrificerer samfundet i langt højere hastighed, end tilfældet er i dag, afbryder Frank Hvam:- Man kan sikkert sige meget godt om den forrige regering, men den gjorde ikke noget godt for miljø og klima. Eksempelvis var afgiften på elbiler helt hen i vejret! De syltede simpelthen den grønne omstilling i en grad, der gjorde mig rasende, og det gad min kone ret hurtigt ikke høre på, men der havde jeg jo så Casper, som jeg kunne tale med, og han ...- Frank, Frank, Frank, siger Casper Christensen og lægger en hånd på makkerens underarm:- Nu er det altså lige mig, der er i gang med at fortælle, hvorfor jeg er inspireret af dig!- Nå, ja, det er jo rigtigt. Det var lige den midaldrende mand, der glemte samtalen, siger Frank Hvam.- Ja, og jeg er også den midaldrende mand her, for jeg synes nemlig ikke, at elbilerne er så spændende endnu, men jeg ved, at jeg ender i sådan én, fordi Frank taler så meget om dem, siger Casper Christensen, inden Frank Hvam alligevel ikke kan dy sig:- Alle kommer til at køre i elbiler. Uanset hvad jeg siger, så ...- Ja, ja, konstaterer Casper Christensen:- Men jeg kommer til at køre elbil på grund af dig, mens mange andre kommer til det, fordi der er opstået en langt større bevidsthed om klima, som folk midt i livet slet ikke forstår omfanget af.Kvinderne er også i kriseHvis der er noget, Frank og Casper i ”Klovn” heller aldrig har formået at forstå omfanget af, så er det kvindelist.- I ”Klovn” handler det om at skjule noget for nogle kvinder, om at tækkes nogle kvinder eller om at score nogle kvinder, siger Casper Christensen.- Og det er jo ganske pinagtigt, fordi kvinderne som regel er smartere end Casper og Frank, der er to livshustlere, som accepterer det meste, hvis de bare kan smyge sig uden om alt det forpligtende, siger Frank Hvam, mens Casper Christensen nævner, at kvinderne i ”Klovn”-universet er så bestemte, at de også bliver lidt naragtige undervejs:- Hvis Mia Lyhne havde rendt rundt nede i Syrien, havde hun jo sagt til dem, der bekriger hinanden, at den borgerkrig var noget pjat. Hun havde bedt mændene om at stoppe med at opføre sig så barnligt. På få sekunder ville krigen simpelthen fremstå latterlig.- Ja, så ville der pludselig opstå noget komisk midt i noget alvorligt, og det er også det, ”Klovn” fungerer ud fra. Godt nok i en noget mindre skala, men alligevel bliver Frank jo udstillet som en idiot, selv om han ofte gør noget, mange andre også gør, siger Frank Hvam og kaster et blik over på Casper Christensen, der har fingeren i vejret.- Det hedder ”Klovn”, fordi mænd ofte er store idioter, men serien er jo også mændenes blik på kvinder. Se på Mia Lyhne igen. I den nye film er hun begyndt i et kor, selv om hun ikke kan synge. Det er, fordi vi har set, at kvinder i vores alder ofte gerne vil påtale, at de har stået i skyggen af mænd, og nu vil de så træde ud og få lidt ”shine”. Det ligger der noget urkomisk i, fordi det viser, at det ikke kun er mænd, der kan have en krise, som egentlig ikke burde være en krise, siger Casper Christensen:- Det er mærkeligt, at folk i vores alder har det sådan, for den anden side af det her er, at jo mere man har prøvet, jo mindre løber man i alle mulige retninger. Hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, accepterer man det lettere og lægger det fra sig. Det betyder også, at man lettere finder ud af, hvad der er vigtigt for én. Det fandt vi også ud af med ”Klovn The Final”. Vi turde være mere rolige og dermed også udvikle figurerne.Frank Hvam nikker:- At vi placerede os selv i det hus, er det mest inspirerende, vi har gjort i 10 år. Strukturen gik helt i opløsning, og det gjorde, at alt lige pludselig kunne ske.
