Annonce
Leder For abonnenter

Saba-salg: De sportslige perspektiver er svære at se

Meget kan man sige om fodboldens verden. Men logisk er den sjældent. I disse dage er Randers FC-profilen Saba Lobjanidze og klubbens sportsdirektør, Søren Pedersen, i Tyrkiet for at forhandle et salg igennem. Angiveligt er det klubben, Ankaragücü, der ligger i næstsidst i den tyrkiske liga, som vil købe Saba Lobjanidze. Ifølge tyrkiske medier afventer Ankaragücü dog at få ophævet et transferforbud som følge af økonomiske problemer, før de kan gøre aftalen færdig. Uanset hvordan den sag ender, virker det ikke som det mest oplagte karriereskridt for Saba Lobjanidze. Han burde kunne havne på en højere hylde end hos en tyrkisk bundklub. Det lugter af dårligt agentarbejde. At det så for pengepungen er mere givtigt at spille i Tyrkiet end i Danmark, er en anden sag. Det fik vi allerede et bevis for tidligere på måneden, da Superligaens topscorer, Kamil Wilczek, blev solgt fra Brøndby til den tyrkiske klub, Göztepe. For Randers FC er det under alle omstændigheder et tab, hvis de må vinke farvel til Saba Lobjanidze, inden transfervinduet lukker fredag til midnat. Han er en spiller af en kaliber, som ikke kommer forbi hver dag. Saba har evnen til at afgøre kampe og en x-faktor, som gør det ekstra sjovt at komme på stadion. En spiller med så store kvaliteter kan man ikke holde på for evigt. Før eller siden vil han flyve videre. Men det er ærgerligt, at det sker med kun et halvt tilbage af kontrakten, hvor han ikke kan indbringe den helt store gevinst, og det er ærgerligt, at det sker ved indgangen til et forår, hvor Randers FC har en fair chance for at kvalificere sig til Superligaens mesterskabsspil. Det står i hvert fald helt klart, at man ikke erstatter en spiller som Saba Lobjanidze en-til-en. Det er nærmest umuligt at finde en kantspiller, der kan kopiere de 28 ligamål, han har hamret ind på to et halvt år. Den målbyrde kommer Randers FC til at skulle fordele på flere skuldre. Mere end nogensinde bliver det den kollektive styrke, der skal bringe holdet videre.

Kronik

Kronikken: Kongen på den hvide hest

Læserbrev

Konservative understøtter foreningslivet

Læserbrev: For Det konservative Folkeparti er vores frivillige foreninger vigtige for både vores samfund og vores lokalsamfund. Det er derfor helt afgørende, at vi politisk understøtter de frivilliges arbejde. Det gælder både i idrætslivet, i friluftslivet og i alle mulige andre foreninger. Vi arbejder derfor aktivt for at gøre livet lettere for foreningerne i dagligdagen og hjælpe med økonomien i forhold til forskellige faciliteter og mødelokaler. På seneste byrådsmøde var netop idrætsforeningerne til debat. Det var foranlediget af et snævert forslag fra Venstre om en budgetpulje. Desværre for både foreningslivet og den politiske stemning havde Venstre lavet forslaget som en mediestunt og ikke et reelt politisk forslag. Det var uheldigt, at deres endelige forslag blev først kendt på selve mødet, og at indholdet ændrede sig undervejs. Det gjorde det helt uklart, hvad forslaget indebar både økonomisk og politisk, og derfor blev det desværre ikke til noget. Det vil være uansvarligt overfor både kommunens økonomi og foreningerne at love penge, som man ikke har. Det kan Det konservative Folkeparti ikke stå inde for. Vi ønsker at give reelle løfter til vores foreninger gennem politisk samarbejde. Som byråd har vi et ansvar for at lytte til foreningerne i hver eneste budgetproces. For foreningerne er kommunen den klart største pengekasse og katalysator for projekter i alle størrelser. Når foreningerne sender forslagene ind til os, skal vi se på de ideer og muligheder, det giver for vores kommune. Vi ved også, at foreningslivet kan meget selv, og vi vil gerne bakke op om initiativer. Igennem dialog mellem foreninger og politikere og de reelle økonomiske muligheder vil der kunne nås store resultater fremover, ligesom der er nået i de foregående år. Det konservative Folkeparti er klar til at bakke op om foreningernes initiativer, for det er her, vi får mest for pengene.

Annonce
Læserbrev

Hvornår og i hvad skal politikere blande sig?

Læserbrev: På debatsiden på blandt andet amtsavisen.dk har Frank Nørgaard et indlæg, hvori han gentager, at han ikke har truet lærerne/skolen. Det er vi glade for. Opfattelsen af det modsatte - en trussel - er blandt andet begrundet i læsningen af et opslag på Frank Nørgaards egen facebookside 17. januar. Af hensyn til skolens elever og lærere skal vi videre, og vi vil igen opfordre til, at Frank Nørgaard aktivt vil bidrage til at genskabe det gode arbejdsmiljø på Nørrevangsskolen. Den anden og seneste påstand fra Frank Nørgaard er, at lærerne er tyndhudede. Det er vi ikke - men at vi som lærerforening forsvarer, at en lærer (og en skole) lever op til folkeskolelovens formålsparagraf og lærerens ret til at træffe pædagogiske, didaktiske og faglige valg, er naturligt. Hvis ikke vi står vagt om dette, hvem skal så? Det handler ikke om hudtykkelser men om, at man tager sit arbejde, sin profession alvorligt. For hvad er det i virkeligheden, vi blandt andet ønsker? Vi vil have en folkeskole, der lever op til folkeskoleloven, en folkeskole, hvor eleverne indføres i samfundets kulturer og værdier, hvor elever møder kulturel mangfoldighed og lærer at deltage i bærende fællesskaber. En folkeskole, der er et levende kulturfællesskab, hvor forskellige identiteter og kulturelle baggrunde mødes. En folkeskole, hvor eleverne gennem undervisning opnår forståelse for kulturelle og sociale værdier i verdenssamfundet, og hvor eleverne bliver inspireret til at kunne tage stilling og deltage aktivt i internationale sammenhænge og fællesskaber. Vi vil have en folkeskole, hvor der er en gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge skolens formål og lærernes råderum til at beslutte, hvordan formålet indfries, og opgaverne udføres. I en sådan folkeskole er det lærerne, der har den faglige, pædagogiske og didaktiske viden, som er grundlaget for undervisningskulturen og folkeskolens virke. En folkeskole, hvor lærerne sammen med ledere, forældre og øvrige fagprofessioner har det centrale ansvar for elevernes kundskaber, færdigheder, trivsel og dannelse. Kort sagt – det man faktisk gjorde i kristendomstimen på Nørrevangsskolen.

Annonce
Læserbrev

Kritik af leder. Svulstig retorik om Nørgaard-sag

Læserbrev: Intet under at den hadefulde tone, der hersker i Randers Byråd, breder sig nedefter, det er næsten en naturlov. Se nu bare til tonen i Amtsavisens leder 24. januar af hr. Koleilat. Sikke dog en svulstig retorik, der anvendes, uagtet at lederskribenten mener, at en ordentlig og sober tone ville være ønskelig. Lederen omhandler en polemik, der har været i forbindelse med offentliggørelsen af et billede på nettet fra en 4. klasse på Nørrevangsskolen i Randers, hvor en elev har været iført et muslimsk klædningsstykke angiveligt til brug for et religionsoplæg. (Må skolen egentlig lægge billeder af børn ud på nettet i disse databeskyttelsestider?). Hr. Koleilat, din bemærkning om, at det er politikerne, der tager en ung skoleelev som gidsel for at fremme egne budskaber, skurer altså lidt i mine ører, al den stund det jo immervæk var skolen, der lagde billedet ud på nettet, uagtet den ophedede debat, og derfor - må man gå ud fra - har hilst en debat velkommen, ja, måske ovenikøbet har ønsket den, men nuvel Randers Amtsavis har nu en gang sin helt egen logik. Hvis handlingen fra Nørrevangsskolen ikke har sit udspring i en provokation, må der jo være tale om en helt utrolig naivitet. Når det er sagt, så er jeg i grunden også nysgerrig efter at vide, hvilke konsekvenser hr. Frank Nørgaard har i tankerne. Måske Frank Nørgaard kan have gavn af et råd, jeg selv prøver at efterleve, nemlig at sove på det, som man siger, eller gå dig en god lang tur, inden du trykker på send-knappen, når du deltager i debatten. Op på hesten igen, det er udmærket, at vi har nogle vågne borgere og politikere. Kære hr. Koleilat - det ville have været velgørende, hvis du havde gjort dit arbejde ordentligt og boret lidt i baggrunden for at lægge billedet ud på nettet, men desværre har du åbenbart ikke ulejliget dig hermed. Jeg har tidligere efterlyst balancen i dine indlæg, hvilket vil sige, at hvis man blander sig i en konflikt, så hører man alle involverede parter, inden man gør sig sin regning, ellers er det jo total useriøs journalistik og spild af læsernes tid og penge. De sidste to linjer i den sidste passus i din leder, altså sætningen: "...eller vil vi se den i resultatet ved næste kommunalvalg?" er jeg usikker på, om jeg skal udlægge som en trussel fra din side, men da jeg ikke går ud fra, at avisen befatter sig med at true, så vil jeg se frem til en uddybning af, hvad du mener helt præcist. På forhånd tak.

Læserbrev

Norddjurs: En god dag for demokratiet

Læserbrev: Vi er en lille gruppe ud af et meget stort flertal i Uggelhuse, som er meget taknemmelige for, at politikerne i Norddjurs på det seneste byrådsmøde sagde nej tak til kæmpevindmøller i Naturpark Randers Fjord. I en tid, hvor alt for mange lande regeres af diktatorer eller demagoger, og hvor det politiske system nogle gange virker som et tag selv-bord for lobbyister og stærke kapitalinteresser, der er det altså meget positivt at have oplevet, hvor godt demokratiet har fungeret i Norddjurs i denne sag. Politikerne med borgmester Jan Petersen i spidsen valgte at indkalde til informationsmøder meget tidligt i processen. De blev mødt med en vis mistænksomhed. For var beslutningen reelt allerede truffet? Beslutningen var ikke allerede truffet, og i hele den mellemliggende proces har vi oplevet en meget stor lydhørhed fra politikerne i Norddjurs. Vi bor i Randers Kommune. Sammen med andre borgergrupper fra Randers Kommune og lidt starthjælp udefra fandt vi ret hurtigt sammen med en borgergruppe fra Hollandsbjerg i Norddjurs Kommune, og herefter var det primært dem, der havde den direkte kontakt til politikerne. Vi kom med vores input, og vi kommunikerede selv direkte blandt andet via læserbreve. Vi har en klar fornemmelse af, at politikerne i Norddjurs også lyttede til vores bekymringer, selvom vi bor på den anden side af kommunegrænsen. Anført af gruppen i Hollandsbjerg har vi haft en fælles strategi om at være skarpe, saglige og ordentlige i vores kommunikation – det kan måske være en ide til andre, som gerne vil have politikere i tale.

Læserbrev

Ønsker danske kvinder ligeret og -behandling, må de også være rede til at tage konsekvenserne

Læserbrev: Men er de det? Kvindelige soldater i det danske forsvar klager over (med en metafor), at de ikke bliver behandlet som damer af deres maskuline kampfæller. Det er åbenbart ikke "kammertonen" og en dertil svarende adfærd, der udmærker omgangen mellem soldater m/k. Me too-kvinder må nødvendigvis rase og i de maskuline soldaters grove mobning af "amazonerne" se en bekræftelse af deres teori om, at alle mænd er nogle liderlige machoer. Jeg er mand, ikke specielt liderlig, men tænker blot: Hvad forestiller quindelige soldater sig? Tror de, at dette at aftjene værnepligten er en forlænget spejderlejr eller et højskoleophold i lidt primitive omgivelser? Nærer unge piger sådanne forestillinger om værnepligt, har de måske valgt forkert. Det forhold, at også kvinder i dag kan gøre tjeneste i forsvaret (skønt de ikke er værnepligtige), giver (mig) anledning til at stille et par ubekvemme spørgsmål til de undertrykte kvinder, der - især af ideologiske/principielle grunde - kræver ligestilling for enhver pris: Er I rede til at betale prisen? Indtil i dag er værnepligten "reserveret" mænd. Kvinder er lige så gode til at slå ihjel og dø som mænd. Hvorfor skal værnepligten så kun omfatte mænd? Gør kvinder sig i dag klart, hvor meget værnepligten (især i barske år efter Anden Verdenskrig) har kostet tusinder af unge danske mænd - i henseende til indtjening, forringede karrieremuligheder og en tilværelse præget af ydmygelse og afsavn, der fristede flere til at begå selvmord? Ved I det, I selvbevidste unge kvinder, der især betragter fire måneder i Forsvaret som led i selvudvikling? Men alle I, barske kvinder, der næppe aner, hvor barsk det var at aftjene værnepligt i for eksempel 50'erne, bryder jer nok heller ikke om at tage konsekvenserne af konsekvent indførelse af ligestilling på andre områder. Det er ingen hemmelighed, at kvinder – i gennemsnit – lever fem til syv år længere end mænd. I dette land ynder politikerne at praktisere "millimeter-retfærdighed", når det gælder sociale ydelser. Men – siger socialdemokraterne – den, der vil nyde, må også yde. Kvinder lever længere end mænd – burde de så ikke også betale mere? Reelt: Kvinderne er ikke rede til at tage konsekvenserne af indførelse af reel ligestilling.

Læserbrev

Indre og ydre skatteø

Læserbrev: I en fortælling af Robert Louis Stevenson indtog Dr. Jekyll et mystisk stof og blev forvandlet til den dæmoniske Mr. Hyde. Det var også Stevenson, som skrev Skatteøen. Fredag 24. januar blev Værkets store sal "fuld af nattens stjerner" og fyldt med mennesker, som oplevede en imponerende opførelse af Skatteøen. En del forældre og onkler har nu nok engang hørt Skatteøen på plade med Sebastian. I nyere tid turnerede han med sit gamle idol Donovan. Selv om i hvert fald sidstnævnte tidligt lærte en videnskabeligt testet meditationsteknik, er stemmerne blevet rustne. Nu nød vi nyere stemmer. Ifølge en transcendent bekendt svarer den ydre forurening til den indre. Hverken ovennævnte dæmoniske stof eller blomsterbørnenes LSD er med i Skatteøen; "kun" noget med tre bogstaver: vin/ost/rom og/eller røg? Indviede kender svaret med eller uden femten mand på en død mands kiste. Allerførst lød traumatiserende kanonskud, og krudtrøgen derfra hang længe i den store sal. Hverken guld, røgelse eller aromaterapi. Før folk vendte hjem til deres giftstof med tre bogstaver, nåede nogle desværre at blive plaget af et højt lydniveau gennem store dele af forestillingen. Den slags vidt udbredte forurening eller lydlig belastning må være værst for børn, som kan nå at udvikle tinnitus.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Lov om forebyggelse af ensomhed

Læserbrev: Ifølge Ældresagen er ensomhed stigende blandt ældre over 65 år, og ifølge Ældresagen føler 50.000 ældre sig ensomme i hverdagen. Tallet på ensomme over 65 år er formentligt langt højere. Hver gang medierne viser eksempler om ensomhed blandt vores ældre medborgere, så går det ind i "hjertekulen", og jeg tænker jo, at det er den generation, som har bygget det samfund op, som vi kender i dag. Den generation gør ikke meget væsen af sig, og man kan spørge sig selv: Er det værdigt, at vort velfærdssamfund ikke er indrettet sådan, at vores ældre medborgere helt naturligt "gribes" af velfærdssamfundet? Nej, det er ikke værdigt. Jeg er godt bekendt med, at den tidligere regering afsatte cirka 100 millioner til bekæmpelse af ensomhed blandt alle landets 98 kommuner, men det svarer jo kun til cirka en million pr. kommune. Det er alt alt for lidt. Er det ikke på tide, at bekæmpelsen af ensomheden blandt ældre over 65 år nu bliver taget langt mere alvorligt? Skal der flere triste og hjerteskærende eksempler til, før det her problem bliver taget alvorligt? Nej - jeg vil derfor foreslå regering og folketing at få vedtaget en lov om forebyggelse af ensomhed, for vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt, og det haster. Det burde være en sag, som alle partier burde kunne slutte op om. Der er lavet undersøgelser om, at ensomhed er lige så farlig som rygning. Jeg foreslår, at loven også skal omfatte alle ensomme - også de cirka 350.000 voksne danskere, som føler sig ensomme.

Læserbrev

Nye alvorlige anklager mod Verdo Vand A/S

Læserbrev: Det er velbeskrevet i medierne, at der i øjeblikket løber en større strid mellem Verdo Vand A/S og Randers Kommune. Striden handler om misligholdelse af en aftale om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede midler. Verdo blev i 2015 beordret til at sende cirka 22 millioner netto retur til vandforbrugerne. Denne tilbagebetaling skyldtes, at Verdo Vand blev taget i en række ulovligheder begået 2000-2014; men Verdo fik ikke desto mindre 10 år til tilbagebetalingen – rentefrit. Vi kan nu afsløre efter grundige undersøgelser, at denne sag synes langt, langt større, end nogen hidtil har kendt. Vi har forleden informeret byrådet og forvaltningen i Randers Kommune om, at vi på ingen måde kan få tallene til at stemme i aftalen fra 2015. Verdo Vand har ifølge tal fra egne regnskaber og Randers Kommunes forvaltning i perioden 2000-2014 opkrævet op mod cirka 45 millioner i ulovlig forretning af indskudskapital og cirka 30 millioner i formodede ulovlige renter til moderselskab/associerede selskaber. Altså et beløb på cirka 75 millioner alene for disse to forhold. Hertil kommer, at Verdo A/S i 2008 ulovligt udtog 112 millioner i udbytte fra vandselskabet. Dette beløb blev med aftalen i 2015 sendt tilbage til forbrugernes konto i Verdo Vand – rentefrit. En normal forrentning af et så stort beløb ville ellers løbe op i 40-60 millioner. Hvordan denne sag kunne ende i en tilbagebetaling på kun 22 millioner, synes ingen at kunne forklare. Af aktindsigt fra Randers Kommune fremgår det af kommentarer til et brev stilet til tidligere borgmester og kommunaldirektør, at sidstnævnte besluttede at "skære sagen til" – tilsyneladende for at Verdo kunne slippe billigst muligt. Tidligere kommunaldirektør Hans Nicolaisen bruger endog den usædvanlige ordvending: "Jeg ser gerne, at vi gør os umage for at springe over, hvor gærdet er lavest". Såvel økonomiudvalg som byrådet synes ikke at være blevet informeret. En sag som ovenstående hører ikke hjemme i et retssamfund. Randers-borgerne er igen igen blevet snydt for et større millionbeløb. Vi har derfor dags dato sendt sagen til politiets afdeling for økonomisk kriminalitet og til forsyningssekretariatet (tilsynsmyndighed for vand). Vi har bedt myndighederne vurdere de præcise beløb, og hvorvidt en ny tilbagebetaling skal igangsættes. Ligeledes må vi stille spørgsmål ved hele lovligheden af aftalen fra 2015.

Annonce
Læserbrev

Regeringens tomme løfter fører til en slap udlændingepolitik

Læserbrev: Da Socialdemokratiet i februar 2018 præsenterede partiets udlændingeudspil, gjorde de et stort nummer ud af, at der skulle sættes en stopper for spontan asyl ved den danske grænse. Der skulle i stedet etableres et nyt asylsystem med et modtagecenter – som kunne være dansk drevet – uden for EU. Men nu viser det sig, helt som forventet, at Socialdemokratiet ikke kan levere på partiets eget valgløfte. EU bakker ikke op om arbejdet, og der er i øvrigt heller ikke nogen lande, der ønsker at huse modtagecenteret. I Venstre har vi altid troet på, at en fast og fair udlændingepolitik skal hvile på et realistisk grundlag. I sidste valgperiode formåede vi at bringe antallet af asylansøgere ned på det laveste niveau i 10 år ved at gennemføre stramninger og at strømline lovgivningen. Vi ved nemlig, at når der er styr på udlændingepolitikken, så gavner det både lokalt i Randers og nationalt i hele Danmark. Regeringen er i forvejen ved at erodere de resultater, vi har skabt. Gennem varslede højere ydelser til arbejdsløse indvandrere, og en forhøjet integrationsydelse, er regeringen igen ved at gøre Danmark til en yndet destination for asylansøgere. Når de så ovenikøbet afsøger løsninger, der ingen gang har på jorden, vises det tydeligt, at der er noget grueligt galt med deres udlændingepolitiske prioriteringer. Vi i Venstre står vagt ved de beslutninger, vi traf før valget, og vi hjælper gerne regeringen med at tilvejebringe politik, der rent faktisk skaber resultater på udlændingeområdet. Vi foreslår, at vi bevarer det nuværende ydelsesniveau og samtidig indfører et nyt danskkrav for fuld kontanthjælp. Det bringer folk i arbejde og er med til at styrke integrationen. Det er ambitioner, som vi ved, regeringen deler. Vigtigst er det dog, at regeringen bør stoppe med at stikke blår i øjnene på danskerne ved at sælge dem løsninger, der er næsten umulige at føre ud i livet. Godt politisk håndværk skal altid tage udgangspunkt i det muliges kunst. Vi må som samfund håbe, at det er en lektion, regeringen snart lærer.

Læserbrev

Tid eller liv? Prioritering af sparsomme trafikmidler

Læserbrev: Randers er en fattig kommune. Politikerne bør derfor hele tiden prioritere: Hvad er vigtigst? Hvordan skaber vi størst nytte eller velfærd? Lige nu er byrådet i gang med en sådan prioritering af, hvordan 2,3 millioner uforbrugte kroner afsat til "diverse vejprojekter" skal anvendes. Et enigt miljø- og teknikudvalg fulgte forvaltningens indstilling om, at pengene skal bruges til at spare lidt tid for busserne ved at bruge 0,6 millioner på en busvendeplads og 1,7 millioner kroner på en venstresvingsbane på Paderup Boulevard ind til Minervavej - svingbanen vil nok kunne spare busserne i myldretiden for et minut eller to. I Cyklistforbundet undrer vi os over, at politikerne øjensynligt prioriterer tid over liv. Der er i Randers Kommune i de seneste år dræbt to cyklister på landeveje, hvor der ikke er cykelsti. Der er af cyklister indmeldt 222 steder, hvor vi som cyklister ikke føler sig trygge – og hvad med alle de, der ikke tør cykle på Hammelvej, Randersvej, Gammel Viborgvej, Hadstenvej, Mariagervej, Hadsundvej, Udbyhøjvej, Nedre Vej, Clausholmsvej og så videre? 15.000 af kommunens borgere er fysisk inaktive, og 41.000 er overvægtige – det koster liv og livskvalitet. Hvad med at række dem en hjælpende hånd ved at gøre det trygt og sikkert at (el-)cykle til arbejde? Der er immervæk 25.000, der har under 15 km til arbejde. Antal dræbte og tilskadekomne i trafikken var støt stigende i Randers i 2016 til 2018. Andel ture på cykel har været støt faldende siden 2012. Jeg behøver næppe henvise til nogen statistik for at overbevise om, at bilisterne spilder mere og mere tid i trafikkøer. Det kan jo ikke overraske: Hver gang en bagdel flytter sig fra den utrygge cykelsaddel til det super beskyttede bilsæde, bliver der naturligvis mindre plads på vejene. Politikerne bør revurdere deres beslutning om brugen af de 2,3 millioner. Ikke af hensyn til vi cyklister – kommer vi herfra lidt for hurtigt ved mødet med køleren på en bil, har vi jo haft mange skønne timer på cyklen. Gør det af hensyn til de mange, der gerne vil cykle, hvis det er trygt og sikkert, og som derved vil bidrage til besparelser på sundhedsudgifter, skabe mere plads til bilisterne og sikre bedre miljø og klima for os selv, vore børn og børnebørn.

Læserbrev

"Det får konsekvenser"

Læserbrev: Fredag 17. januar havde Christina Kjærsgaard fra Venstre og undertegnede et læserbrev i aviserne, hvor vi opfordrede til at tale pænt til hinanden og om hinanden (med overskriften "Sproget gør noget ved os alle, også i byrådssalen"). Der gik lige under 10 timer, inden tre ledende DF-medlemmer, Nicolai Estrup, formand, Frank Nørgaard og Nick Zimmermann, begge byrådsmedlemmer, gik i kødet på en dansk dreng (stakkels dreng) fra 4.b på Nørrevangsskolen. 4.b havde arbejdet med religion, og det handlede om islam. Drengen fra 4.b viste stolt sit bedetøj frem, som han bruger i sit hjem, over for sine klassekammerater, da han er muslim, og jeg tænker, at det må have været spændende for klassen at høre om. Vi lever i Danmark, hvor vi har religionsfrihed. Det er det Danmark, jeg kender, og man har ret til at tro på det, man vil, og det er en god ting. DF kører kampagne på, hvad der er danskhed. Er det danskhed at skrive ord som, "Helt kort … det her får konsekvenser", citat Frank Nørgaard. Eller som Nick Zimmermann skriver, "Det her får konsekvenser. Det er helt sikkert. Det vil vi under ingen omstændigheder finde os i". Formanden var så grov, at skolen blev nødt til at slette hans opslag. Er det danskhed at gøre det på en Facebook-side, hvor skolen kan vise forældrene, hvad der er sket i løbet af dagen, og børnene kan følge med? Jeg har selv haft en søn, som har gået på Nørrevangsskolen for et par år siden, og har kun positivt at sige omkring den og dens lærere, som er helt i verdensklasse. De skal navigere på en folkeskole, hvor der er mange nationaliteter. Hvem tror man, man er, at stille sig til dommer over, hvad der er dansk? Er man kun dansker, hvis man spiser frikadeller? Hvad så med vegetarer og veganere, er de så ikke danskere? Angst for alt, der er anderledes, bør ikke løses ved at nedgøre andre men ved at tale med og om de forskelligheder, der er, og finde fællesskab i det. Sproget gør noget ved os alle, også lærere, elever og forældre.

Læserbrev

Positiv særbehandling, ja tak

Læserbrev: Spørgsmål: Kan man være imod ligestilling og genopretning af balancer? Svar: Ja, det kan man, når der slides på ordene, sådan som det sker i disse år. Når nedskæringerne inden for kommunens specialundervisning og SFO for eksempel begrundes med ligestilling i forhold til den 'normale' folkeskole, så knækker filmen. Og når andre nedskæringer pakkes ind i blomster-ord om opståede ubalancer, der skal bringes i ligevægt, går det også i den gale retning. Hvis folk skal behandles ens, skal de have ensartede tilbud - siger mange. Nu. Men det er faktisk en 180 graders misforståelse, der er gledet ind i sproget, og som desværre peger på, at begrebet positiv særbehandling er på vej ud … Oprindelsen er nemlig, at folk skal behandles og tilbydes noget forskelligt, hvis deres muligheder skal kunne udlignes i forhold til andre. For eksempel omkring svækkelser, sygdom og handicap. Ja, det ligger faktisk oprindeligt i ordet handicap, at startvilkårene skal være forskellige. Det er til at forstå, når man snakker sport, men er det også til at forstå, når man snakker undervisning, sociale forhold, transport og andet? Konsekvenserne af misbruget af ordet ligestilling rammer nok hårdest på handicapområdet. For eksempel bliver sammenhængskraften for hverdagen for familier, der har handicap tæt på, jo da ikke mindre presset af dårligere transportmuligheder, økonomi og normeringer i specialtilbuddene. Handicappede er i den grad afhængige af samfundets solidaritet. Et andet dagfrisk eksempel er omlægninger eller ophør af busruter uden tilstrækkelig tanke på, hvem der egentlig har brug for at benytte sikker kollektiv trafik. Det er familier uden egen bil, gangbesværede, borgere med orienteringsudfordringer og forståelsesvanskeligheder og så videre, det handler om. Først og fremmest. Andre borgere er selvsagt velkomne, men den kollektive trafik skal ikke indrettes efter borgere, der har nemt ved at gå lange afstande til og fra stoppestederne, i tæt og uoverskuelig trafik. Også busser og rutebiler skal være et led i den positive særbehandling.

Læserbrev

Frank Nørgaard driver politisk plat på et barn

Læserbrev: Når byrådspolitikere misbruger deres magtposition, går det ud over borgerne. Og i denne situation er det gået nådesløst ud over en uskyldig dreng i 4. klasse på Nørrevangsskolen, hvor byrådsmedlem Frank Nørgaard fra DF skælder ud over islam på Facebook, vedhæftet et billede af drengen, som viste sin bededragt frem for klassen. Det er for det første grotesk, at Frank Nørgaard tilsyneladende er ligeglad med stærke danske værdier som religionsfrihed og ytringsfrihed, som er beskyttet af grundloven. Og man kan da spørge sig selv, om Nørgaard mener, at han skal sidde som den store leder og egenrådigt bestemme, hvad man må ytre sig om og hvilken religion? Den form for kontrol leder tankerne hen mod Nordkoreas modbydelige diktaturregime. Men det absolut værste i denne sag er, at en uskyldig dreng tages som gidsel i Nørgaards hadefulde korstog mod alle muslimer. Tænk at blive udstillet og udskammet på den måde uden at have gjort andet, end læreren har bedt om. Jeg vil gerne give den største opbakning til Hadi og understrege med to tykke streger, at han absolut intet forkert har gjort, og at der absolut intet er galt i at være muslim. Det er Nørgaard, der laver en stor fejl, og han tager fejl. Lærerne på Nørrevangsskolen har heller intet forkert gjort. Vores folkeskoler har pligt til at undervise i vores samfund – både her i Danmark og verden rundt. Det gælder både historie, kultur, normer og værdier. Lærerne har desuden deres faglige frihed til at afgøre, hvordan undervisningen skal foregå. Når vi har så stærkt et samfund, som vi har i Danmark i dag, skyldes det netop, at vi alle er oplyste om alle mulige forhold i Danmark og i verden. Danmark fungerer ikke som Nordkorea og skal aldrig komme til det. I grundloven står der skrevet i §67 og §70: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden", og "forbyder forskelsbehandling på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller afstamning." Hverken Hadi eller lærerne på Nørrevangsskolen forbryder sig mod ovenstående paragraffer, men det gør Nørgaard i beskæmmende grad, når han som byrådsmedlem forsøger at fortrænge oplysning og ytring omkring en bestemt religion. At Nørgaard ønsker at diskutere religion og tilsyneladende også grundlovens rettigheder er vel et legitimt ønske som politiker. Men der, hvor Nørgaard fuldstændig rammer ved siden af, er, når han udstiller et barn, der går i 4. klasse. Det er så ulækkert og uhørt at drive politisk plat på den måde, og jeg er helt sikker på, at Nørgaard heller ikke selv ville ønske at se sine børn blive politisk udnyttet. Det eneste rigtige at gøre er, at Nørgaard giver Hadi den største undskyldning.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Systemskifte kræver, at magtfuldkommenheden stækkes

Læserbrev: Tak til Jørgen Krebs og Ole D. Wolthers for to inspirerende kronikker om lokaldemokratiet i Randers Kommune. Ole. D. Wolthers efterlyser et systemskifte ved næste kommunevalg, der rækker ind i det 21. århundrede. Hvad kunne det indeholde her i storkommunens tidsalder? I mine 14 år i Randers Byråd har kommunalbestyrelsen mandatmæssigt i den grad været domineret af socialdemokraterne og Venstre. Aktuelt har de mere end 70 procent af mandaterne. To så store og dominerende partier er ikke godt, hvis man ønsker et samarbejdende og velfungerende byråd. En tung magtkoncentration er usund. Det skaber en "vi to alene vide-holdning" hos de to store. Jeg ved, hvad jeg taler om efter 14 år i byrådssalen. Wolthers efterlyste politiske systemskifte i Randers kunne være, at socialdemokraterne og Venstre i alt mister en håndfuld mandater til næste valg. Bedst om de går til de realpolitiske partier SF, De Konservative og Radikale Venstre. Styrkes nævnte tre partier, er jeg overbevist om, at vi går fra magtfuldkommenhed til et mere samarbejdende og velfungerende nærdemokrati; hvor byrådets visionære kraft tillige løftes. Jeg er sikker på, at SF's, Radikales og Konservatives topkandidater vil kunne tilføre byrådsarbejdet mere kvalitet og mangfoldighed i beslutningsprocesserne, end de store partiers yderste mandater er i stand til. Lige nu bliver vi, der sidder i byrådet, interviewet af et konsulentfirma i håb om, at det kan forbedre samarbejdet i byrådet. Tidligere chefredaktør ved Randers Amtsavis Jørgen Krebs skriver, at det er spild af penge. Jørgen Krebs kan have en pointe. Når Jørgen Krebs mener, at pengene er spildt, hænger det sammen med, "at det er de valgte politikere, og kun dem, der kan rette samarbejdsrelationerne" - jeg mener, at vi må have en anden vigtig pointe på banen. Vi kan ikke nøjes med at iagttage individniveauet. Vi må også op på partiniveauet, hvis samarbejdet skal bedres - jf. mine kommentarer vedrørende Wolthers kronik. Det er centralt, at mandatfordelingen ændres, så de store byrådspartier bliver mindre, og de mindre byrådspartier bliver større. Magtfuldkommenhed, fastlåste og lukkede monopolagtige magtstrukturer, som i årevis har hærget i Randers Byråd, vil uvilkårligt give uro i de lokalpolitiske systemer - noget, der er svært at gennemskue for omverdenen. Det kræver, man er i "maskinrummet". Opråb. Ole D. Wolthers efterlysning af et systemskifte er rigtigt set.

Læserbrev

Kristendomskundskab/religion

Læserbrev: Jeg kan forstå, at det er faldet nogen for brystet, at de på Nørrevangsskolen har en elev, der har holdt et oplæg om sin religion og vist sin bededragt frem. På Undervisningsministeriets hjemmeside står der om kristendomskundskab/religion, at "Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre." Og "Forældre, for hvem barnets deltagelse i kristendomsundervisning vil medføre en samvittighedskonflikt, kan anmode om, at barnet fritages for faget. Faget kristendomskundskab er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende, og mange tosprogede elever deltager derfor i undervisningen i kristendomskundskab, som tillige omfatter fremmede religioner og andre livsanskuelser." Med udgangspunkt i ovenstående citater tillader jeg mig at stille mig undrende over for blandt andet Nick Zimmerman og Frank Nørgaards ytringer i forbindelse med nævnte sag. Pågældende dreng fortæller om en kultur, som han er opvokset med og er en del af det, som Undervisningsministeriet kalder for "fremmede religioner og andre livsanskuelser." Altså temaer med relevans for undervisningen. Samtidig kan man i ministeriets formulering læse, at det er muligt at blive fritaget for undervisningen, hvis der opstår en samvittighedskonflikt. Det er ikke sket, hvilket altså givetvis må betyde, at drengen i sagen og vedkommendes forældre ikke er helt afvisende overfor integration i det samfund, I med næb, kløer og smålighed forsøger at definere. Min første pointe er derfor, at I som byrådsmedlemmer skal holde jer langt væk fra at udtale jer om ting, der på ingen andre måder end at lefle for jeres vælgere vedkommer jer. Min anden pointe er, at jeg som uddannet pædagog med arbejde i kommunen har en grundlæggende ekstensiv viden om, hvad identitetsdannelse og dannelse i al almindelighed vil sige. Så når I går ind og forsøger at definere et valg, taget af et fjerdeklassesbarn som værende ikke bare forkert men underminerende for hans danske kammerater, så ikke alene fornærmer I lærernes faglighed, I ekskluderer et barn og en befolkningsgruppe, som også tæller børn, vi som lærere og pædagoger hver dag forsøger at fortælle er ligestillede med alle andre i fællesskabet. Det at dannes vil sige, at man lærer af andre og finder ud af, at verdens forskellighed ikke er en dårlig ting, at selv om andre ikke er som dig, betyder det ikke, at de er forkerte. Set i det lys giver det selvfølgelig mening, at I ikke ønsker, at de danske elever i klassen skal høre om det, der er en del af drengens identitet, og som ikke ligner frikadeller, konfirmation og røde pølser. De er trods alt mulige fremtidige vælgere. I, som slår jer op på at være ytringsfrihedens vogtere, burde vide bedre end at angribe et barn for at fortælle om noget, der er en del af ham.

Annonce
Læserbrev

Jeg føler mig skyldig

Læserbrev: Sikke en ballade, Dansk Folkeparti skabte, fordi en klasse på Nørrevangskolen leverer en spændende undervisning om andre religioner. Godt, der ikke var fokus på disse aktiviteter for cirka 25 år siden, selv om de også foregik dengang, hvor jeg var folkeskolelærer i Harridslev. Vi havde engang et årgangsemne i 5.-6. klasse om Dakota-indianernes kultur. Også i 90’erne visualiserede vi emnerne med praktiske aktiviteter. Jeg var i en gruppe, der lavede dansepinde med fjer og perler, som indianerne brugte til at tilbede guderne. Jeg har nu aldrig opfattet aktiviteten som en forherligelse af deres religion. Vi lavede også dekorerede buer og pile, uden at der blev opfordret til drab på hvide migranter. I 9. klasse opstod begrebet projektopgave midt i 90’erne, som skulle karaktergives til eksamensbeviset, og her gik det helt galt med nutidens DF-opfattelse. Eleverne valgte selv i grupper emner og problemformulerede, hvad de ville belyse. Det hele skulle siden fremlægges for klassen og lærerne, som skulle vurdere præstationen. En gruppe (jeg tør næsten ikke nævne det) ville undersøge kulturen i muslimske miljøer. Der blev læst en masse, nogle piger syede en dragt, som en af dem havde på til fremlæggelsen. Der blev serveret egnsretter (måske var de religiøst betinget? – det var i hvert tilfælde ikke lavet af svinekød). Dansk Folkeparti vil nok opfatte disse skole-aktiviteter som indoktrinering - for mig er det blot et udtryk for læring. Selv om det er 15 år siden, jeg forlod folkeskolen, bliver jeg i disse dage i tvivl, om jeg kan risikere at blive fyret med tilbagevirkende kraft?

Læserbrev

I Randers Kommune går vi nye veje – ny retning mod "Skolen for alle"

Læserbrev: Over 100 millioner kroner er det beløb, vi i dag har besluttet at investere i folkeskolerne i Randers Kommune. Pengene skal bruges til dels at løfte skolernes fysiske undervisningsmiljø og dels til at understøtte undervisningspersonalet i almenskolerne. Det skulle gerne resultere i bedre trivsel hos vores elever. Vi øremærker 12 millioner kroner til skolernes fysiske undervisningsmiljø. Vi har 22 skoler, og behovene på skolerne kan være forskellige. Vi har derfor valgt at lade det være op til skolens ledelse og skolebestyrelse i fællesskab at vurdere og beslutte, hvad de mest har brug for. Fysisk undervisningsmiljø kan være indeklima (lys, lyd, luft) og/eller fysiske rammer (stole, bøger, computere). Det seneste års tid har udviklingsprojektet "Skolen for alle" været i gang på Hornbæk og Hobrovejens Skole. Formålet har været at udvikle en bæredygtig model for, hvordan vi i Randers Kommune kan realisere visionen om en skole for alle. Politik handler om at sætte retning, og i Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl. Vi ønsker, at alle børn - også børn med særlige behov og de meget dygtige - skal have mulighed for at være en værdifuld del af fællesskab. Når vi ønsker, at alle børn skal være inkluderet i voksenlivet, så skal vi starte i børnelivet med at lave inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til at være forskellig, og hvor børn, der har det vanskeligt, kan finde sig selv – og en plads. Udviklingsprojektet "Skolen for alle" har vist, at der er et stort behov for at understøtte undervisningspersonalet på almenskolerne. Derfor har vi valgt at øremærke de resterende midler (92 millioner kroner) til flere voksne i almenskolen. På den måde er det vores ønske at give skolerne mulighed for at flytte fokus hen imod et socialt inklusionssyn, som skal sikre, at vi i stedet for at se og tale om de enkelte børn taler om, hvordan vi kan udvikle og ændre skolens rammer, så flere børn får mulighed for at være en værdifuld del af fællesskabet. De første skridt er taget, og vi er nu på vej ud i en fælles rejse, hvor målet er den inkluderende skole, ja måske kommune.

Læserbrev

En trussel mod folkeskolen

Læserbrev: "Det her får konsekvenser. Det er helt sikkert" - "Helt kort … det her får konsekvenser" - "Det der hører ikke hjemme i en folkeskole". Sådan truer blandt andet to byrådsmedlemmer ordret en randrusiansk folkeskole på det sociale medie Facebook. Skolen har et opslag, hvor man giver et flot eksempel på, hvordan kristendomsundervisningen kan formidles, og straks bliver skole, personale og elever truet af folkevalgte. Jeg tager mig til panden og tænker, "hvad i alverden sker der?". I Danmark dikterer folkevalgte ikke undervisningsmetoder i folkets skole. Der er masser af dygtige lærere ude i kommunens skoler, og jeg har fuld tillid til, at de formidler deres undervisning præcis sådan, som det passer bedst for den elevgruppe, de har. Folkeskolen i Randers har de seneste år været igennem nok tumult, nu skal den have ro. Slår man lidt koldt vand i blodet og tager den rationelle kasket på, vil man hurtigt indse, at det begrænser sig, hvad disse trusler kan udmunde i. Tomme tønder buldrer mest. Nørrevangsskolen, som det drejer sig om, kan nemlig kun gøres skyldig i én ting. At følge folkeskolelovens beskrivelse af, hvad kristendomsundervisning skal indeholde: "Faget kristendomskundskab omfatter fire kompetenceområder: Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner." Ikke-kristne religioner, værende både ase-troen, islam eller noget helt tredje. Det hele hører til i den danske folkeskole. Så kære Frank, Nick og Nicolai. Tag det roligt, vi har en fantastisk folkeskole i Randers Kommune, som vi skal passe på, tale op og hylde, men som bestemt ikke bliver bedre af at modtage trusler fra byrådssalen.

Læserbrev

Ny organisering af Randers Idrætshaller, herunder Dronningborghallen

Læserbrev: Hele temaet omkring en ny organisering af Randers Idrætshaller er vigtig og for mange af os længe ventet. Det er et opgør med den ulogiske og uretfærdige organisationsmodel, som vi i mange år har været vidne til i Randers Idrætshaller og de øvrige selvejende haller. Tre haller er i dag underlagt Randers Idrætshallers økonomi, og 11 andre er ikke. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en ny organisering, som snart sendes i høring. Der er bestemt mange fine tanker og hensigter i det. Men der mangler tydelighed og en mere spids pen på et væsentligt område, nemlig økonomien. I dag hører Dronningborghallen, Ulvehøjhallen og tennishallen som bekendt organisatorisk og ikke mindst økonomisk under Randers Idrætshaller. Hvis man nørder lidt med tallene og udleje af haltimer, så vil man kunne erfare, at netop disse haller og særligt Dronningborghallen så at sige har været malkeko for Randers Idrætshaller. De fangarme skal skæres væk. Re-og geninvestering i både Ulvehøjhallen, tennishallen og Dronningborghallen har været en by i Rusland i mange år. Mange randersborgere efterlyser et nyt tidsvarende Dronningborg Idrætscenter. Efter planen skal det se dagens lys i 2023. Hvis den version, som RgF og andre vigtige aktører drømmer om, skal blive en realitet, så skal vi sætte Dronningborghallen økonomisk fri. Der kan ikke både findes penge fra driften til et realkreditlån i omegnen af 2 - 2,5 millioner årligt og samtidig betales til fælleskassen i Randers Idrætshaller. Derfor er sagen, som vi i Randers Byråd snart sender i høring, ny organisering af Randers Idrætshaller overordentlig vigtig for fremtidens idrætsliv i Randers Kommune, og den hænger uløseligt sammen med visionen om et nyt Dronningborg Idrætscenter.

Annonce