Infrastruktur/støj fra E45

Læserbrev: Mandag 3. februar gæster Venstres politiske ordfører Kristian Phil Lorentzen Region Midtjylland/Randers med henblik på at orientere sig om den aktuelle trafiksituation i og omkring Randers. Blandt andet fremtidig udvidelse af E45, klimabroen på havnen plus den aktuelle trafiksituation i hele Region Midtjylland. Dette besøg skyldes i høj grad vores tidligere borgmester/nuværende folketingspolitiker Michael Aastrup Jensens utrættelige arbejde for regionen/Randers. Det kommende kommunalvalg er næsten lige om hjørnet. Derfor, kære borgere: Husk, når I står i stemmeboksen, at Michael Aastrup ikke kun behøver jeres stemme til folketingsvalget men i høj grad også har brug for et stærkt bagland. Venstre har brug for jeres støtte, hvis vi fortsat også i fremtiden skal være garant for udvikling, styrkelse af erhvervslivet, herunder udvidelse af infrastrukturen, stabilitet, sikring af den enkeltes velfærd - og frihed til at vælge.

Hvornår og i hvad skal politikere blande sig?

Læserbrev: På debatsiden på blandt andet amtsavisen.dk har Frank Nørgaard et indlæg, hvori han gentager, at han ikke har truet lærerne/skolen. Det er vi glade for. Opfattelsen af det modsatte - en trussel - er blandt andet begrundet i læsningen af et opslag på Frank Nørgaards egen facebookside 17. januar. Af hensyn til skolens elever og lærere skal vi videre, og vi vil igen opfordre til, at Frank Nørgaard aktivt vil bidrage til at genskabe det gode arbejdsmiljø på Nørrevangsskolen. Den anden og seneste påstand fra Frank Nørgaard er, at lærerne er tyndhudede. Det er vi ikke - men at vi som lærerforening forsvarer, at en lærer (og en skole) lever op til folkeskolelovens formålsparagraf og lærerens ret til at træffe pædagogiske, didaktiske og faglige valg, er naturligt. Hvis ikke vi står vagt om dette, hvem skal så? Det handler ikke om hudtykkelser men om, at man tager sit arbejde, sin profession alvorligt. For hvad er det i virkeligheden, vi blandt andet ønsker? Vi vil have en folkeskole, der lever op til folkeskoleloven, en folkeskole, hvor eleverne indføres i samfundets kulturer og værdier, hvor elever møder kulturel mangfoldighed og lærer at deltage i bærende fællesskaber. En folkeskole, der er et levende kulturfællesskab, hvor forskellige identiteter og kulturelle baggrunde mødes. En folkeskole, hvor eleverne gennem undervisning opnår forståelse for kulturelle og sociale værdier i verdenssamfundet, og hvor eleverne bliver inspireret til at kunne tage stilling og deltage aktivt i internationale sammenhænge og fællesskaber. Vi vil have en folkeskole, hvor der er en gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge skolens formål og lærernes råderum til at beslutte, hvordan formålet indfries, og opgaverne udføres. I en sådan folkeskole er det lærerne, der har den faglige, pædagogiske og didaktiske viden, som er grundlaget for undervisningskulturen og folkeskolens virke. En folkeskole, hvor lærerne sammen med ledere, forældre og øvrige fagprofessioner har det centrale ansvar for elevernes kundskaber, færdigheder, trivsel og dannelse. Kort sagt – det man faktisk gjorde i kristendomstimen på Nørrevangsskolen.

Kritik af leder. Svulstig retorik om Nørgaard-sag

Læserbrev: Intet under at den hadefulde tone, der hersker i Randers Byråd, breder sig nedefter, det er næsten en naturlov. Se nu bare til tonen i Amtsavisens leder 24. januar af hr. Koleilat. Sikke dog en svulstig retorik, der anvendes, uagtet at lederskribenten mener, at en ordentlig og sober tone ville være ønskelig. Lederen omhandler en polemik, der har været i forbindelse med offentliggørelsen af et billede på nettet fra en 4. klasse på Nørrevangsskolen i Randers, hvor en elev har været iført et muslimsk klædningsstykke angiveligt til brug for et religionsoplæg. (Må skolen egentlig lægge billeder af børn ud på nettet i disse databeskyttelsestider?). Hr. Koleilat, din bemærkning om, at det er politikerne, der tager en ung skoleelev som gidsel for at fremme egne budskaber, skurer altså lidt i mine ører, al den stund det jo immervæk var skolen, der lagde billedet ud på nettet, uagtet den ophedede debat, og derfor - må man gå ud fra - har hilst en debat velkommen, ja, måske ovenikøbet har ønsket den, men nuvel Randers Amtsavis har nu en gang sin helt egen logik. Hvis handlingen fra Nørrevangsskolen ikke har sit udspring i en provokation, må der jo være tale om en helt utrolig naivitet. Når det er sagt, så er jeg i grunden også nysgerrig efter at vide, hvilke konsekvenser hr. Frank Nørgaard har i tankerne. Måske Frank Nørgaard kan have gavn af et råd, jeg selv prøver at efterleve, nemlig at sove på det, som man siger, eller gå dig en god lang tur, inden du trykker på send-knappen, når du deltager i debatten. Op på hesten igen, det er udmærket, at vi har nogle vågne borgere og politikere. Kære hr. Koleilat - det ville have været velgørende, hvis du havde gjort dit arbejde ordentligt og boret lidt i baggrunden for at lægge billedet ud på nettet, men desværre har du åbenbart ikke ulejliget dig hermed. Jeg har tidligere efterlyst balancen i dine indlæg, hvilket vil sige, at hvis man blander sig i en konflikt, så hører man alle involverede parter, inden man gør sig sin regning, ellers er det jo total useriøs journalistik og spild af læsernes tid og penge. De sidste to linjer i den sidste passus i din leder, altså sætningen: "...eller vil vi se den i resultatet ved næste kommunalvalg?" er jeg usikker på, om jeg skal udlægge som en trussel fra din side, men da jeg ikke går ud fra, at avisen befatter sig med at true, så vil jeg se frem til en uddybning af, hvad du mener helt præcist. På forhånd tak.

Frank Nørgaard: Utroligt som venligbo-segmentet kan reagere

Norddjurs: En god dag for demokratiet

Læserbrev: Vi er en lille gruppe ud af et meget stort flertal i Uggelhuse, som er meget taknemmelige for, at politikerne i Norddjurs på det seneste byrådsmøde sagde nej tak til kæmpevindmøller i Naturpark Randers Fjord. I en tid, hvor alt for mange lande regeres af diktatorer eller demagoger, og hvor det politiske system nogle gange virker som et tag selv-bord for lobbyister og stærke kapitalinteresser, der er det altså meget positivt at have oplevet, hvor godt demokratiet har fungeret i Norddjurs i denne sag. Politikerne med borgmester Jan Petersen i spidsen valgte at indkalde til informationsmøder meget tidligt i processen. De blev mødt med en vis mistænksomhed. For var beslutningen reelt allerede truffet? Beslutningen var ikke allerede truffet, og i hele den mellemliggende proces har vi oplevet en meget stor lydhørhed fra politikerne i Norddjurs. Vi bor i Randers Kommune. Sammen med andre borgergrupper fra Randers Kommune og lidt starthjælp udefra fandt vi ret hurtigt sammen med en borgergruppe fra Hollandsbjerg i Norddjurs Kommune, og herefter var det primært dem, der havde den direkte kontakt til politikerne. Vi kom med vores input, og vi kommunikerede selv direkte blandt andet via læserbreve. Vi har en klar fornemmelse af, at politikerne i Norddjurs også lyttede til vores bekymringer, selvom vi bor på den anden side af kommunegrænsen. Anført af gruppen i Hollandsbjerg har vi haft en fælles strategi om at være skarpe, saglige og ordentlige i vores kommunikation – det kan måske være en ide til andre, som gerne vil have politikere i tale.

Ønsker danske kvinder ligeret og -behandling, må de også være rede til at tage konsekvenserne

Læserbrev: Men er de det? Kvindelige soldater i det danske forsvar klager over (med en metafor), at de ikke bliver behandlet som damer af deres maskuline kampfæller. Det er åbenbart ikke "kammertonen" og en dertil svarende adfærd, der udmærker omgangen mellem soldater m/k. Me too-kvinder må nødvendigvis rase og i de maskuline soldaters grove mobning af "amazonerne" se en bekræftelse af deres teori om, at alle mænd er nogle liderlige machoer. Jeg er mand, ikke specielt liderlig, men tænker blot: Hvad forestiller quindelige soldater sig? Tror de, at dette at aftjene værnepligten er en forlænget spejderlejr eller et højskoleophold i lidt primitive omgivelser? Nærer unge piger sådanne forestillinger om værnepligt, har de måske valgt forkert. Det forhold, at også kvinder i dag kan gøre tjeneste i forsvaret (skønt de ikke er værnepligtige), giver (mig) anledning til at stille et par ubekvemme spørgsmål til de undertrykte kvinder, der - især af ideologiske/principielle grunde - kræver ligestilling for enhver pris: Er I rede til at betale prisen? Indtil i dag er værnepligten "reserveret" mænd. Kvinder er lige så gode til at slå ihjel og dø som mænd. Hvorfor skal værnepligten så kun omfatte mænd? Gør kvinder sig i dag klart, hvor meget værnepligten (især i barske år efter Anden Verdenskrig) har kostet tusinder af unge danske mænd - i henseende til indtjening, forringede karrieremuligheder og en tilværelse præget af ydmygelse og afsavn, der fristede flere til at begå selvmord? Ved I det, I selvbevidste unge kvinder, der især betragter fire måneder i Forsvaret som led i selvudvikling? Men alle I, barske kvinder, der næppe aner, hvor barsk det var at aftjene værnepligt i for eksempel 50'erne, bryder jer nok heller ikke om at tage konsekvenserne af konsekvent indførelse af ligestilling på andre områder. Det er ingen hemmelighed, at kvinder – i gennemsnit – lever fem til syv år længere end mænd. I dette land ynder politikerne at praktisere "millimeter-retfærdighed", når det gælder sociale ydelser. Men – siger socialdemokraterne – den, der vil nyde, må også yde. Kvinder lever længere end mænd – burde de så ikke også betale mere? Reelt: Kvinderne er ikke rede til at tage konsekvenserne af indførelse af reel ligestilling.

Indre og ydre skatteø

Læserbrev: I en fortælling af Robert Louis Stevenson indtog Dr. Jekyll et mystisk stof og blev forvandlet til den dæmoniske Mr. Hyde. Det var også Stevenson, som skrev Skatteøen. Fredag 24. januar blev Værkets store sal "fuld af nattens stjerner" og fyldt med mennesker, som oplevede en imponerende opførelse af Skatteøen. En del forældre og onkler har nu nok engang hørt Skatteøen på plade med Sebastian. I nyere tid turnerede han med sit gamle idol Donovan. Selv om i hvert fald sidstnævnte tidligt lærte en videnskabeligt testet meditationsteknik, er stemmerne blevet rustne. Nu nød vi nyere stemmer. Ifølge en transcendent bekendt svarer den ydre forurening til den indre. Hverken ovennævnte dæmoniske stof eller blomsterbørnenes LSD er med i Skatteøen; "kun" noget med tre bogstaver: vin/ost/rom og/eller røg? Indviede kender svaret med eller uden femten mand på en død mands kiste. Allerførst lød traumatiserende kanonskud, og krudtrøgen derfra hang længe i den store sal. Hverken guld, røgelse eller aromaterapi. Før folk vendte hjem til deres giftstof med tre bogstaver, nåede nogle desværre at blive plaget af et højt lydniveau gennem store dele af forestillingen. Den slags vidt udbredte forurening eller lydlig belastning må være værst for børn, som kan nå at udvikle tinnitus.

Systemskifte kræver, at magtfuldkommenheden stækkes

Læserbrev: Tak til Jørgen Krebs og Ole D. Wolthers for to inspirerende kronikker om lokaldemokratiet i Randers Kommune. Ole. D. Wolthers efterlyser et systemskifte ved næste kommunevalg, der rækker ind i det 21. århundrede. Hvad kunne det indeholde her i storkommunens tidsalder? I mine 14 år i Randers Byråd har kommunalbestyrelsen mandatmæssigt i den grad været domineret af socialdemokraterne og Venstre. Aktuelt har de mere end 70 procent af mandaterne. To så store og dominerende partier er ikke godt, hvis man ønsker et samarbejdende og velfungerende byråd. En tung magtkoncentration er usund. Det skaber en "vi to alene vide-holdning" hos de to store. Jeg ved, hvad jeg taler om efter 14 år i byrådssalen. Wolthers efterlyste politiske systemskifte i Randers kunne være, at socialdemokraterne og Venstre i alt mister en håndfuld mandater til næste valg. Bedst om de går til de realpolitiske partier SF, De Konservative og Radikale Venstre. Styrkes nævnte tre partier, er jeg overbevist om, at vi går fra magtfuldkommenhed til et mere samarbejdende og velfungerende nærdemokrati; hvor byrådets visionære kraft tillige løftes. Jeg er sikker på, at SF's, Radikales og Konservatives topkandidater vil kunne tilføre byrådsarbejdet mere kvalitet og mangfoldighed i beslutningsprocesserne, end de store partiers yderste mandater er i stand til. Lige nu bliver vi, der sidder i byrådet, interviewet af et konsulentfirma i håb om, at det kan forbedre samarbejdet i byrådet. Tidligere chefredaktør ved Randers Amtsavis Jørgen Krebs skriver, at det er spild af penge. Jørgen Krebs kan have en pointe. Når Jørgen Krebs mener, at pengene er spildt, hænger det sammen med, "at det er de valgte politikere, og kun dem, der kan rette samarbejdsrelationerne" - jeg mener, at vi må have en anden vigtig pointe på banen. Vi kan ikke nøjes med at iagttage individniveauet. Vi må også op på partiniveauet, hvis samarbejdet skal bedres - jf. mine kommentarer vedrørende Wolthers kronik. Det er centralt, at mandatfordelingen ændres, så de store byrådspartier bliver mindre, og de mindre byrådspartier bliver større. Magtfuldkommenhed, fastlåste og lukkede monopolagtige magtstrukturer, som i årevis har hærget i Randers Byråd, vil uvilkårligt give uro i de lokalpolitiske systemer - noget, der er svært at gennemskue for omverdenen. Det kræver, man er i "maskinrummet". Opråb. Ole D. Wolthers efterlysning af et systemskifte er rigtigt set.

Først skal vi fejre de 100 år, og så: Vi skal få endnu mere ud af grænsen

Kristendomskundskab/religion

Læserbrev: Jeg kan forstå, at det er faldet nogen for brystet, at de på Nørrevangsskolen har en elev, der har holdt et oplæg om sin religion og vist sin bededragt frem. På Undervisningsministeriets hjemmeside står der om kristendomskundskab/religion, at "Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre." Og "Forældre, for hvem barnets deltagelse i kristendomsundervisning vil medføre en samvittighedskonflikt, kan anmode om, at barnet fritages for faget. Faget kristendomskundskab er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende, og mange tosprogede elever deltager derfor i undervisningen i kristendomskundskab, som tillige omfatter fremmede religioner og andre livsanskuelser." Med udgangspunkt i ovenstående citater tillader jeg mig at stille mig undrende over for blandt andet Nick Zimmerman og Frank Nørgaards ytringer i forbindelse med nævnte sag. Pågældende dreng fortæller om en kultur, som han er opvokset med og er en del af det, som Undervisningsministeriet kalder for "fremmede religioner og andre livsanskuelser." Altså temaer med relevans for undervisningen. Samtidig kan man i ministeriets formulering læse, at det er muligt at blive fritaget for undervisningen, hvis der opstår en samvittighedskonflikt. Det er ikke sket, hvilket altså givetvis må betyde, at drengen i sagen og vedkommendes forældre ikke er helt afvisende overfor integration i det samfund, I med næb, kløer og smålighed forsøger at definere. Min første pointe er derfor, at I som byrådsmedlemmer skal holde jer langt væk fra at udtale jer om ting, der på ingen andre måder end at lefle for jeres vælgere vedkommer jer. Min anden pointe er, at jeg som uddannet pædagog med arbejde i kommunen har en grundlæggende ekstensiv viden om, hvad identitetsdannelse og dannelse i al almindelighed vil sige. Så når I går ind og forsøger at definere et valg, taget af et fjerdeklassesbarn som værende ikke bare forkert men underminerende for hans danske kammerater, så ikke alene fornærmer I lærernes faglighed, I ekskluderer et barn og en befolkningsgruppe, som også tæller børn, vi som lærere og pædagoger hver dag forsøger at fortælle er ligestillede med alle andre i fællesskabet. Det at dannes vil sige, at man lærer af andre og finder ud af, at verdens forskellighed ikke er en dårlig ting, at selv om andre ikke er som dig, betyder det ikke, at de er forkerte. Set i det lys giver det selvfølgelig mening, at I ikke ønsker, at de danske elever i klassen skal høre om det, der er en del af drengens identitet, og som ikke ligner frikadeller, konfirmation og røde pølser. De er trods alt mulige fremtidige vælgere. I, som slår jer op på at være ytringsfrihedens vogtere, burde vide bedre end at angribe et barn for at fortælle om noget, der er en del af ham.