Annonce
Læserbrev

Mogens Nyholm: Urolige Venstre og DF skyld i manglende tryghed

Læserbrev: Indledningsvis. Randers Kommune har en meget kompetent kommunaldirektør. I læserbrevet vil jeg føre bevis for, at Venstre og Dansk Folkeparti i Randers Kommune er kilden til langt størsteparten af de seneste uroligheder i og omkring byrådet. Det er de to partier, der må tage et stort ansvar for eventuel manglende stabilitet og tryghed i byrådssalen – ikke kommunaldirektøren. Venstre og DF foretog en ulovlig omkonstituering i juni 2015, følgelig med stor uro i de lokalpolitiske gemakker – det skyldes ikke den nuværende kommunaldirektør, det skyldes alene Venstre og co. Overtrædelse af racismeparagraffen er hørt i byrådssalen fra et DF-medlem – den dermed følgende uro skyldes ikke kommunaldirektøren, det skyldes Venstre og co. Børnefamilie-udvalgsformand Anders Buhl (V) er på lukkede byrådsmøder fremkommet med injurier mod en uskyldig daginstitutionsmedarbejder og med deraf følgende uro – det kan kommunaldirektøren ikke klandres for; kun Venstre og co. I en artikel 30. juli i Randers Amtsavis i år (selvfølgelig skrevet af journalist Bruno Ingemann) anklager udvalgsformand Anders Buhl undertegnede, Overmark og Nyhuus for at være skyld i, at børn flygtede fra Stjernehuset hen over sommeren. I artiklen glemte Buhl (og Ingemann) at oplyse, at fra cirka 1. maj og helt frem til 19. juli havde direktør Michael Maaløe og børnechef Dorte Brøns givet ordre til at lukke for tilmeldinger til Stjernehuset. Altså Anders Buhl fortiede sandheden; nemlig den, at forvaltningens nedlukning var hovedforklaringen på, at børn "flygtede" – kommunaldirektøren er ikke skyld i den dermed følgende uro; støjen skyldes hr. Buhls (og journalist Bruno Ingemanns) urene trav i Amtsavisen. Nu støjer Venstre og co. igen igen. De giver vores kompetente og vidtfavnende kommunaldirektør mistillid – det skaber stor uro - det er ikke kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidts skyld; det er Christian Brøns', Anders Buhls, Frank Nørgaards med flere. Summa summarum med hensyn til Venstres og DF's tråd: Først en ulovlig og amoralsk omkonstituering og nu en utilgivelig og uretfærdig mistillid til vores afholdte kommunaldirektør. Sådan en pinlig adfærd er ikke set nogetsteds på det kommunale Danmarkskort. Ros til andre kommuner herfor. Jeg vurderer, at Venstres aktuelle triste og mistrøstige tråd med hensyn til kommunaldirektøren ene og alene skyldes, at Venstre og co. ikke formår at adskille praktisk politik fra familiære relationer.

Kronik For abonnenter

Kronikken: Ledelse i konstant forandring

Alle ledere vil helt sikkert gerne være dygtige ledere. Man vil gerne være tydelig med, hvad man står for, vise retning, vise tillid, have en åben dør. Ledelse er også magt. En magt der lidt for nemt kan komme til udtryk med kynisme. Det vil den dygtige leder gerne undgå. Kynisme er nemlig, som jeg ser det, et værn mod sig selv i forhold til omverdenen. Det kan være den ”stærke” leder, der skærer igennem og tager en beslutning uden forklaring. Kynisme er en erhvervssygdom, som ledere og magthavere generelt burde behandles for. Den dygtige leder vil gerne følge med tiden, være opdateret på det faglige niveau, forudse udviklingen og træffe de rigtige beslutninger til firmaets eller organisationens interesse. Generelt skal en leder være ”ekspert” på rigtig mange områder. Eller i hvert fald være skarp på at kende sine begrænsninger og vide, hvor eksperterne er. Uanset om det er en lille, mellemstor eller stor virksomhed. Regler og ny viden er lige omfattende, hvad enten du er leder i en lille virksomhed med fem medarbejdere eller en stor med flere hundrede. Man har samme ansvar overfor alle regler, som f.eks. personalejura, miljø, kvalitetsgodkendelser, certificeringer, markedsføring, IT-sikkerhed og meget mere. Det udfordrer rigtig mange virksomheder. Det er svært og tidkrævende at følge med i, når man nu bare gerne vil producere varer og sælge dem. I tiden er den store udfordring ”bæredygtig ledelse”. Det er ikke mere ”bare” en sort bundlinje. Det er 17 bundlinjer. FN’s 17 verdensmål bliver en meget vigtig indsats for virksomhederne. Ikke alle 17 på en gang, man må gerne prioritere og se hvilket verdensmål, man som virksomhed kan gøre mest for under hensyntagen til den økonomiske bundlinje. Det kræver nye forretningsmodeller og det kan kræve f.eks. nye KPI’er (Key Performance Indicators) inden for bæredygtighed i forbindelse med afregning af bonus m.m. De seneste årtiers ledelses- og organisationstænkning har været baseret på matematiske kalkuler, der har resulterer i, at produktionen i verden stiger lodret. Og den er ikke bæredygtig. Det handler således om at bevæge lande, virksomheder og verden i en ny retning, fordi verden ikke kan rumme al den produktion. Se for jer de bjerge af affald i Indonesien, som medierne i disse dage bringer. ”Der skal formuleres nye kriterier for og billeder af, hvad det er for en verden, vi vil lede os hen imod” siger Professor Emeritus Steen Hildebrand i sin nye bog ”Danmark og Verdensmålene – en ny dagsorden”. Han fortsætter ” Hvilke mål skal være styrede for vores beslutninger? Hvilke indtægter og omkostninger skal medregnes i de kalkuler, vi opstiller med henblik på at træffe vores beslutninger? Hvilke grænser eller begrænsninger skal vi respektere og overholde, når vi træffer og implementerer vores beslutninger? Hvilke tidshorisonter skal vi arbejde med og skal vi tage hensyn til de kommende generationer”. Der er nok for en leder at tage fat på. Oven i er hele digitaliseringen også en kæmpe ledelsesmæssig opgave, som kræver stor indsigt og opmærksomhed. Digitalisering kan være en del af løsninger på bæredygtighed. Alt det, der nu er pakket sammen i en smartphone, krævede før mange u-bæredygtige løsninger. Arbejdet med verdensmålene er også en mulighed for virksomheden for at udvikle sig, så man står mål med det, forbrugerne efterspørger. Eksperter på bæredygtighedsområdet fortæller mig, at det er vigtigt at tænke nutid og ikke fremtid. Det vil sige, at det er vigtigt at komme i gang. Træf nogle beslutninger, der giver synlige resultater for din virksomhed, dine kunder og dine medarbejdere. Det kan være så simpelt som at tænke over det generelle forbrug. Spørg dig selv ”Har du brug for, at buffeten i personale kantinen bugner af mad? Hvad gør du ved det overskydende? Er det nødvendigt, at firmabilerne er benzinslugende firehjulstrækker til almindelig landevejs- og bykørsel? Kan du skabe respekt hos både kunder og medarbejdere ved at sætte dine bæredygtige beslutninger ind i en fortælling om, hvad der er jeres bidrag til at passe på klimaet og miljøet? At lede en virksomhed i en tid, hvor bærdygtighed er af afgørende betydning, involverer også mange dilemmaer. De åbenlyst rigtige bæredygtige beslutninger kan udfordres af de økonomisk ansvarlige dispositioner. Det er lige det fremtidens ledere skal være klædt på til at navigere i. Sammen med alt det andet en leder også skal kunne. I Randers arbejdes der på sagen fra flere sider. På uddannelsessiden er både Tradium og Dania i fuld gang med flere initiativer, der gør, at de studerende får viden om bæredygtighed med i bagagen ud i erhvervslivet.

Læserbrev

Finansloven sikrer flere penge til Randers Kommune

Læserbrev: Finanslovsaftalen er i hus. Fra min side skal der lyde en tak til partierne bag aftalen. Efter mange år med forringelser i det offentlige Danmark har vi sat en ny kurs for Velfærdsdanmark. Det er også forbedringer, der vil kunne mærkes i Randers. Med den almindelige fordeling i baghovedet vil Randers Kommune for eksempel få yderligere 8,5 millioner kroner til forbedrede normeringer i dagtilbuddene, 4,4 millioner kroner til flere lærere i folkeskolen samt en række øvrige områder. I alt får vi 17,6 millioner kroner yderligere til service i 2020, vel at mærke oven i den kommuneaftale, der sikrede penge til for eksempel demografiudvikling (flere ældre og børn med videre). I de efterfølgende år vil beløbet stige yderligere og vil i 2023 udgøre 39,8 millioner kroner. Oven i disse tal skal lægges de 600 millioner kroner på nationalt plan til forbedringer i psykiatrien samt en regionsaftale, der også vil give forbedrede forhold for vores sygehuse - også her i Randers. Alt i alt begyndende skridt i en bedre retning. Til næste år skal vi forhandle en ny udligningsmodel. Den vil forhåbentlig også være med til at give en mere retfærdig økonomi landsdelene imellem; noget, vi også skal kunne mærke i Randers.

Læserbrev

Dagligvarebutikker

Læserbrev: I midtbyen i Randers er vi beriget med et stort og varieret antal specialbutikker. Butikker med både specialiteter og høj kvalitet, men også spændende butikker, der taler til den lidt tyndere tegnebog. På dagligvareområdet derimod er midtbyen desværre præget af et stort antal forkølede og triste discountbutikker, kun suppleret af en total kaotisk Føtex. Indtil for nylig var der desuden en flot Meny-butik på Mariagervej med byens største slagterbutik. Jeg har i dag for første gang besøgt den nye Nettobutik, der er åbnet i Menys gamle lokaler. Desværre for Netto bliver det nok også sidste gang. Der var rigtig god plads til indkøbsvognen, bevares, og jeg kunne få flere paller Pepsi Max, hvis jeg skulle have lyst til det. Men helt ordinære sæsonaktuelle varer måtte jeg gå forgæves efter. Jeg skulle bruge noget oksebov til en gang skipperlabskovs, og jeg skulle bruge bagemargarine til julebagningen. På denne årstid kan det vist ikke kaldes specialvarer. Boven var ikke at finde i de kølemontrer, man af en eller anden grund placerer i grøntafdelingen, og heller ikke i de køle/frysemontrer, der står i den modsatte ende. Margarine var der masser af, men jeg gider altså ikke bage i stegemargarine. Til gengæld kunne jeg i Danmarks største Netto få lov at stå i en for lang kø, for med alt den plads har man åbenbart ikke personale til mere end en kasseekspedient. Så der er intet nyt i dagligvarehandlen i Randers. Jeg må igen køre til Assentoft, til den SuperBrugs, de har derude, når jeg skal have bare lidt mere, end discountbutikkerne i midtbyen kan klare. Da jeg hørte, at Meny lukkede, håbede jeg, at Coop endelig ville blive repræsenteret i Randers igen, med andet end simpel discount, for eksempel en SuperBrugs eller Kvickly. Men enten sover man tornerosesøvn hos Coop, eller også er man bare ikke interesseret i Randers. Ærgerligt er det i hvert fald, at vi i midtbyen ikke har en ordentlig dagligvarebutik.

Annonce
Læserbrev

Stjernehus-sagen: Nå, så skal vi til tasterne igen...

Læserbrev: Nå, så skal vi til tasterne igen og supplere Bruno Ingemanns opfattelse af virkeligheden. For at sikre mig, at han ikke mere manipulerer med, hvad jeg har sagt, foregår vores korrespondance fremover skriftligt. Det gjorde den også i går, hvor han i telefonen ville stille mig et enkelt spørgsmål – det bad jeg ham sende mig skriftligt, så læserne kan se, hvordan han manipulerer med tingene. Skriftligt blev det så også til flere end et enkelt spørgsmål – og de var som følger: "Vil du stille forslag på et kommende byrådsmøde, der har tilknytning til Stjernehuset. Du har jo mange gange hævdet, at forvaltningen har begået fejl-på-fejl. Vil du forsøge at rejse disse sager i byrådet?". Det fik han en lang skriftlig forklaring på, men senere skriver han: "Så dit korte svar er: Du vil måske bringe flere sager i Stjernehus-sagen i byrådet?" – Mit svar er: "Nej, det korte svar er, at det ved jeg ikke". Der var ingen spørgsmål, om jeg havde aftalt noget med nogen, som han i sin analyse i dag onsdag kraftigt antyder – og vel i virkeligheden kun bringer Venstres spin videre. Så nu vil jeg da gerne have lov at svare. Nej, jeg har ikke indgået aftale med nogen om noget som helst, udover hvad jeg har sagt til alle – endog også til direktør Michael Maaløe, der ringede mig op en søndag og spurgte, om jeg havde forslag til, hvordan han kunne løse situationen. Han fik samme besked som alle de andre – først genansættelse af pædagogmedhjælperen i Stjernehuset og derefter oprydning i hans egen forvaltning. At jeg under alle disse samtaler skulle have indgået en aftale, er gået min næse forbi, og hvis jeg skulle have indgået nogen aftale, burde jeg da vide det, og så ville den have været stadfæstet på papir og med Bjarne Overmark og Mogens Nyholm med flere som medunderskrivere.

Læserbrev

Svindel i det offentlige skal stoppes

Læserbrev: Det seneste år har vi været ramt af en række spektakulære svindelsager. Britta Nielsen lænsede de offentlige kasser for over 100 millioner kroner, og senest er det kommet frem, at noget tilsvarende er sket i forsvaret, dog indtil videre for et mindre beløb. Sagerne viser, at kontrollen ikke har været god nok, eller måske mere præcis så er det de forkerte, som er blevet udsat for kontrol. Det vil Venstre nu gøre noget ved. Vi skal lære af fortidens fejl, således at den slags sager ikke opstår i fremtiden. Venstre foreslår derfor, at Rigsrevisionen laver en gennemgang af alle relevante ministerier og styrelser, hvor der ikke er den tilstrækkelige funktionsadskillelse og kontrol med folk, der har adgang til udbetaling af penge. Hvis der findes uhensigtsmæssige procedurer, så skal de ændres, således at vi undgår flere sager som Britta i Socialstyrelsen og nu den i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det skylder vi de mange offentligt ansatte, som hver dag går på arbejde og løser deres opgaver med dygtighed og ærlighed. Deres arbejde og omdømme skal ikke ødelægges af nogle få brodne kar, som har suget til sig af skatteydernes surt tjente penge. Danmark er et samfund, hvor vi har tillid til hinanden. Vi stiller uden videre en bod ud til vejen med kartofler eller æg i den tro, at de forbipasserende betaler for deres varer. Det gør vi, fordi vi stoler på hinanden, og det er måske en af de allerbedste ting ved Danmark. På samme måde regner vi heller ikke med, at ansatte i det offentlige overfører millionbeløb til sig selv. Den tillid skal vi have genoprettet. Det er ekstremt vigtigt, og derfor bør statsministeren sætte sig i spidsen for det arbejde ved at indkalde Folketingets partier til forhandlinger. Venstre vil i hvert fald gerne bakke op om statsministeren på det her punkt. Opgaven er ganske enkelt for vigtig til, at der må gå politik i det. Vi bør alle kunne blive enige om, at der nu skal sættes ind, således at der ikke fremover bliver svindlet med offentlige midler. Det kan tilliden mellem borgerne og staten ganske enkelt ikke holde til.

Annonce
Læserbrev

Et stort boost til kampen mod social dumping

Læserbrev: Dårlig løn og ringe arbejdsvilkår er desværre stadig et stort problem for mange arbejdstagere i dagens Danmark. Det skal vi gøre alt for at bekæmpe. Derfor glæder det mig, at regeringen sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet sætter ind med over 50 procent flere penge i kampen mod social dumping. Fra 158 millioner kroner i 2019 til 241 millioner kroner næste år. De kommende år bliver der i alt 681 millioner kroner mere til at tage kampen mod dem, som dumper løn og arbejdsvilkår, udnytter udenlandsk arbejdskraft og ødelægger vores arbejdsmarked. Det er særligt Arbejdstilsynet, skattemyndighederne og politiet, som får gavn af pengene til kontrol af blandt andet piratkørsel. Derudover indfører vi ID-kort på offentlige byggepladser for at forhindre brug af underbetalte udenlandske arbejdere, mens bøderne bliver højere til virksomhedsejere, der benytter sig af illegal udenlandsk arbejdskraft. Vi viderefører også bevillingen til det såkaldte RUT-register, som kontrollerer den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Den tidligere, borgerlige regering har skåret på området og nedprioriteret den nødvendige indsats. Det her er blot endnu et område, hvor vi vil en anden vej. Vi skal styrke vores arbejdsmarked og arbejdstageres sikkerhed og rettigheder. For det skal ikke være muligt at snyde, bedrage og underbetale medarbejdere på det danske arbejdsmarked, og man skal som arbejdstager kunne gå på arbejde i tryghed og modtage en ordentlig betaling.

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Læserbrev

Krigszone i Randers Byråd

Læserbrev: Jeg er stolt Randers-borger. Jeg fortæller gerne vidt og bredt om min og børnenes hverdag i Randers, hvor vi både lever godt og trygt og har mulighed for at have mange gode oplevelser sammen. Men vi har et folkevalgt byråd, som bruger det ene byrådsmøde efter det andet på at skændes og pege fingre. Det betyder, at alle vi borgere i kommunen har et kriseramt byråd, som fremstår nærmest handlingslammet. Politikerne virker nærmest til at være i deres følelsers magt, og så er det altså ikke fornuften, der styrer. Når man skal tage store beslutninger og i særdeleshed, på næsten 100.000 borgeres vegne, er det vigtigt, at man holder hovedet koldt og hjertet varmt. Men her virker det nærmest som om, at hovedet er rødglødende og hjertet stenhårdt. Der lyttes ikke til hinanden, og borgernes behov kommer desværre slet ikke i første række. Jeg har selv haft fornøjelsen af at sidde i byrådet, og klimaet i byrådet er råt. Men det er, utroligt nok, blevet værre. Det er skræmmende, for det er byrådet, der har magten og råderetten over kommunens samlede budget på godt seks milliarder kroner. Det er byrådet, der har ansvaret for udviklingen i kommunen og for den borgernære velfærd. Hvis de sad på en øde ø eller ikke havde så meget magt i kommunen, så lad dem dog skændes, til de ikke har flere kræfter. Men her er det dybt skadeligt for kommunen og for borgerne. Energien bruges på at bekrige hinanden fremfor at bruge energien på, hvordan byrådet kan styrke skolerne og ældrecentrene eller skabe bedre forhold for mennesker med handicap og psykiske udfordringer. Er politikerne mon optaget af at sætte skub i den grønne omstilling? De 31 byrådsmedlemmer, der sidder i byrådet, er alle valgt af kommunens borgere, og det må være samtlige byrådsmedlemmers pligt at acceptere det faktum og stadigvæk være i stand til at sætte kommunens drift og udvikling som første prioritet. Havde det været en almindelig arbejdsplads, der fungerede på denne måde, så ville der blive sat ind med tiltag, der skulle forbedre arbejdsmiljøet, og i sidste ende den ydelse, de varetager. Se bare, hvor mange ting der blev iværksat i familieafdelingen. Derfor vil jeg komme med en kraftig opfordring til byrådet om at tage deres ansvar og situationen alvorligt. Det er kørt så langt ud, at de ikke længere selv kan vende skuden, men har brug for hjælp. Derfor vil hjælp via KL's konsulenter være en ikke bare god løsning men også absolut nødvendigt. Kære byrådsmedlemmer, I er forpligtede til at gøre jeres bedste for os borgere og for kommunen som helhed. At lade stå til og give alle andre skylden vil bare gå ud over borgerne. Randers Kommune er skøn, måske verdens største og dejligste landsby. Den fortjener bedre end at være byrådets krigszone. Vi borgere fortjener bedre.

Læserbrev

Klasseforskel på Cepheus Park

Læserbrev: Både min datter og jeg kan lide at komme ud og se Randers FC’s hjemmekampe. Det har vi gjort i mange år, og vi nyder både stemningen og samværet. Sidste gang jeg var på stadion, fik jeg desværre en kedelig oplevelse. Dagen begyndte fint med sol på tribunen, et glas koldt fadøl og et par varme pølser. Da solen efterhånden forsvandt fra tilskuerpladserne, blev der lidt koldt at se kampen, og vi ville derfor hente et par tæpper til at hjælpe med at holde varmen. Det kunne desværre ikke lade sig gøre. Tæpper var kun for personer med VIP-adgang eller med sæsonkort. Almindeligt betalende tilskuere måtte stå og fryse. Så både jeg, min datter og en anden far med to små børn måtte opgive at se kampen færdig, fordi det var blevet for koldt. Der var ikke noget at gøre, tæpperne var reserveret, selvom de lå ubrugte. Efter en mailkorrespondance med billetkoordinatoren ved Randers FC er jeg blevet oplyst om, at det skyldes, at vi, der køber enkeltbilletter, var nogle svin med tæpperne. De blev ikke leveret tilbage, og de blev brugt til at tørre fingre i i stedet for servietter. Hvis Randers FC ønsker at yde bare lidt service overfor deres fans og kunder, kunne man jo indføre en pantordning på tæpperne. Der står jo alligevel en frivillig og udleverer dem. Kunne man så ikke opkræve for eksempel 20-50 kroner i pant pr. tæppe? Jeg er sikker på, at en sådan ordning nok skulle få folk til at returnere tæpperne, og hvis det mod forventning ikke skulle ske, så vil der da være en lille indtjening ved at indsamle. Jeg håber, at Randers FC vil tage deres beslutning op til revision, således at alle kan få en god oplevelse på stadion og ikke kun særligt udvalgte.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Bedre toiletforhold for mennesker med handicap

Læserbrev: I Enhedslisten har vi i hele byrådsperioden arbejdet for at forbedre forholdene for mennesker med handicap på kommunens arealer, og det arbejde ønsker vi i byrådsnetværket at fortsætte. Vi ønsker, at Randers Kommune følger Viborgs eksempel og indkøber to-tre mobile handicaptoiletter til brug ved diverse arrangementer, der måtte være i byen. Meget gerne toiletter, der er udvalgt under kyndig vejledning af handicaprådet og tilgængelighedskonsulenter. På den baggrund stiller Enhedslisten forslag om, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for og de økonomiske konsekvenser ved at gøre det nemmere for personer med handicap at deltage aktivt i bylivet ved blandt andet at forbedre toiletfaciliteterne. Forslaget skal behandles på byrådsmødet 13. januar 2020 Flere mennesker med handicap oplever, at det kan være svært at tage aktivt del i bylivet, når de nødvendige toiletfaciliteter ikke er til stede. Randers Kommune må være ansvarlige og hjælpe med at løse denne problemstilling, så byens borgere så vidt muligt har lige muligheder for at deltage i diverse aktiviteter. Her er mobile handicaptoiletter en god løsning, da vi kan købe et fåtal og flytte dem efter behov. En anden fordel ved disse toiletter er, at de kan bruges af alle, hvis det er nødvendigt, hvorimod almindelige mobile toiletter ikke kan bruges af for eksempel kørestolsbrugere.

Annonce
Leder For abonnenter

De glemmer, hvad Danmark skal leve af: De radikale svigtede

De radikale svigtede i Finansministeriets mødelokaler. Gennem årene har man kunnet regne med dem som garanter for en vis økonomisk ansvarlighed, når de har været med i eller støtteparti for en socialdemokratisk regering. Det er jo ikke tilfældigt, at partiet tidligere har deltaget i borgerlige regeringer med en sund tilgang til, at pengene skal tjenes i private virksomheder, før staten kan bruge dem. Lad gå med at Østergaard gjorde præcis dét, som han og hans forgængere under Venstre-ledede regeringer kritiserede Dansk Folkeparti for – at bruge finansloven som værktøj til at påvirke udlændingelovgivningen. DF strammede. De radikale slapper. Man skal bruge den magt, ens mandater giver, så det skal han ikke høre for. Værre er det med pengene. Én ting er, at finansloven er gavmild. Det ville være forsvarligt, hvis de milde gaver blev finansieret med reformer på andre områder, og hvis man sikrede grundlaget for indtægter til de kommende år. Ingen af delene er tilfældet. Morten Østergaard er gået med til at udskrive nye skatter i milliardklassen. Det er bemærkelsesværdigt, at en finanslov lavet på ryggen af en mangeårig højkonjunktur er nødt til at inddrive endnu flere penge fra ikke bare almindelige borgere men også fra de private virksomheder, der skal sikre skatteindtægter til kommende finanslove. Dén erkendelse af indlysende økonomiske sammenhænge har de radikale forladt denne gang. Når virksomheder fremover skal gives videre til næste generation, bliver de brandbeskattet. En planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt telefon og bredbånd er droppet, selv om mobilerne og nettet er helt uundværlige arbejdsredskaber for hundredtusindvis af danskere. Med alle de øvrige nye skatter lagt oveni tegner sig et billede af et radikalt parti, som i sin selvfedme over at have fået indrømmelser på udlændingeområdet har glemt, hvad Danmark skal leve af. Det er synd. Private virksomheder og lønmodtagere skal hjælpes. Her bliver de straffet.

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Læserbrev

Kolindsund kan være med til at redde klimaet

Læserbrev: I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemhørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 km2 blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området, og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet hver gang, der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Læserbrev

Læserbrev: Flere penge til velfærd og investeringer i Norddjurs

Vi skal i Norddjurs have vedtaget en ny plan- og udviklingsstrategi, som sætter retning og ramme for kommunens udvikling og lægger op til kommuneplanen, der skal revideres i 2021. Udkast til plan- og udviklingsstrategien blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet 19. november 2019 og sendt i høring. Strategien har indbygget FN's verdensmål om bæredygtighed. Den er overordnet ramme for fagudvalgenes politikker, planer mm. På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område er FN's verdensmål derfor også indarbejdet i den politik og de strategier, der aktuelt behandles. Norddjurs Kommune er en moderne erhvervs- og produktionskommune. I plan- og udviklingsstrategien er de fire bybånd – i øst, syd, midt og vest - fremhævet som motor for udvikling i bosætning og erhverv med fokus på en god mobilitet. Bybåndene er nærmere beskrevet i strategien. Norddjurs er også en stærk og innovativ erhvervs- og bosætningskommune med styrkepositionerne det grønne og det blå. En kommune, hvor vækst sker med afsæt i bæredygtig bosætning og erhverv. Vi skal arbejde innovativt og målrettet for at udvikle vore byer og erhvervsliv. Nye borgere og et dynamisk erhvervsliv er nemlig forudsætningen for en stærk kommune. Det betyder samtidig, at vi skal investere i en aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, så flest mulige borgere er i job og uddannelse. En aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik er også i fokus i budgetaftalen for 2020-2023. Det skal gerne betyde flere indtægter i kommunekassen og dermed flere penge til både velfærd og investeringer. Plan- og udviklingsstrategien fremhæver også, at udviklingen skal ske i partnerskaber med borgere, virksomheder, investorer, foreninger og andre. Der er nemlig ingen tvivl om, at bæredygtige partnerskaber er en vigtig del af vejen frem. Bæredygtige partnerskaber er også et led i den nye politik og de nye strategier på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, hvor dialogen og samarbejdet med arbejdsmarkedets parter har en central placering. Vi skal udvikle Norddjurs sammen.

Læserbrev

Regeringen bevæger sig ud på farlig grund

Læserbrev: Det bliver ganske enkelt dyrere at være dansker efter nytår. Danskerne og de danske virksomheder skal have mange flere penge op af lommen, da en lang række afgifter bliver sat op. Den røde regering og dens støttepartier vil afskaffe den ellers planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Der kommer strammere regler for leasede biler. Der sker en afskaffelse af den skattemæssige fordel for forældrekøb. Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Disse stramninger betyder helt basalt set, at det bliver dyrere at være dansker. Det er ikke fair overfor den menige dansker, at de skal af med deres hårdt tjente sparepenge, når den danske økonomi befinder sig på et rigtig godt sted og er meget stærk. Vi har leveret en økonomi i topform. Der er altså flere tiltag i den røde finanslov, som gør det dyrere at være helt almindelig dansker, at drive virksomhed og vanskeligere at skabe arbejdspladser i Danmark. Der er i langt højere grad et tydeligt fokus på at bruge penge fremfor at tænke på, hvor pengene skal komme fra. Normalvis siger man "ingen nævnt ingen glemt", men her har de røde partier haft den helt modsatte hensigt. De har praktisk talt nævnt alle områder imellem himmel og jord, hvor de visse steder har smidt en million eller to. Regeringen bevæger sig ud på farlig grund, når deres forbrug medfører, at de er nødsaget til at hæve diverse afgifter. Et område er dog fuldstændig glemt i finansloven, og det er mit hjertebarn. Ingen steder er prioritering af støjbekæmpelse eller udvidelse af de danske motorveje nævnt. I stedet er der afsat en reserve til initiativer inden for kollektiv trafik, men det hjælper altså ikke de tusindvis af østjyske borgere eller virksomheder, som hver dag er plaget af støj, kødannelser og er afhængige af nødvendige transporter ad motorvejen. Det er blot endnu et eksempel på, at det bliver besværligt at være dansker. Samtidig glimrer en fyldestgørende prioritering af børnene ved sit fravær. Der er afsat en halv milliard ekstra næste år til at øge normeringerne i institutionerne. Det svarer cirka til, at hver tredje institution kan ansætte én pædagog mere. SF siger, at de skriver danmarkshistorie med dette, mens Enhedslisten har gennemskuet, at de afsatte penge ikke bidrager til en fyldestgørende indførelse af minimumsnormeringer i institutionerne. Så de oprørte forældrekredse har ikke fået, hvad de røde ellers flagede med i valgkampen.

Læserbrev

Flot finanslov udstikker ny retning og styrker velfærden

Læserbrev: I juni gik vi i Socialdemokratiet til valg på en ny og mere velfærdsvenlig retning for Danmark. Vi sagde, at vi ville prioritere velfærd højere end skattelettelser, og det er præcis det, som vi har gjort i finansloven for 2020. Med god hjælp og gode idéer fra Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Vi ved godt, at finansloven ikke løser alle problemer. Vi bilder os ikke ind, at vi er i mål. Men vi er stolte af den retning, som vi har udstukket sammen med vores støttepartier. Vi styrker psykiatrien markant, hvilket der har været behov for i rigtig mange år. Vi ansætter flere sygeplejersker, fordi der bliver løbet stærkt – og nogle steder også for stærkt – i sundhedsvæsnet i dag. Vi forbedrer normeringerne i børnehaver og vuggestuer år for år frem imod 2025, fordi vi er overbeviste om, at voksenkontakt og tid til omsorg er helt afgørende for vores mindste. Vi investerer i folkeskolen, fordi en stærk fælles grundskole, hvor vi mødes på tværs af vores forskelligheder, er hjerteblod for os. Vi afskaffer både uddannelsesloftet og den tidligere regerings årlige besparelser på uddannelse, fordi vi ikke vil spare på det, vi skal leve af i fremtiden. Vi sætter penge af til en mere værdig ældrepleje, fordi alle mennesker har brug for omsorg og nærvær hele livet igennem. Kort sagt: Vi prioriterer kernevelfærden. Præcis som vi også prioriterer den grønne omstilling, klimaet og miljøet igennem en lang række ambitiøse tiltag. Til gengæld giver vi ikke skattelettelser. Tværtimod sætter vi enkelte skatter og afgifter op og ruller enkelte af den tidligere regerings skattelettelser tilbage. Det betyder, at blandt andet virksomhedsarvinger, hovedaktionærer og forældre, der køber og udlejer en lejlighed til deres børn, fremover vil skulle bidrage lidt mere, end de ellers skulle have gjort. Ved folketingsvalget i juni stemte et flertal af danskerne for en ny politisk retning. Det har vi forsøgt at leve op til med finansloven for 2020. For politik skal gøre en forskel. Det skal betyde noget, hvem man giver sin stemme. Og det gør det heldigvis også. Der er stadig masser at tage fat på. Men de første skridt er taget – imod et stærkere velfærdssamfund og et grønnere Danmark.

Annonce
Annonce
Læserbrev

1000 flere sygeplejersker

Læserbrev: I februar 2019 besøgte vi Regionshospitalet Randers. Vi var imponeret over effektiviteten, den høje faglighed og kvalitet i behandlingen og det meget dedikerede personale. Men vi bemærkede også, at de ansatte løber stærkt. Vi fik at vide, at mange sygeplejersker ikke kan holde til at arbejde på fuld tid, fordi der simpelthen ikke er ressourcer nok. Siden har vi haft et folketingsvalg, og nu har vi landet en finanslovsaftale, der for første gang i mange år ikke byder på store besparelser på velfærden og skattelettelser til de rigeste. Nej, nu går det i en anden og bedre retning for Danmark. Med den nye finanslovsaftale afsætter vi penge til flere hænder i sundhedsvæsenet. Det skal sikre mere tid til omsorg i mødet med den enkelte borger, herunder det stigende antal ældre. Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker. Vi er meget tilfredse med denne del af finansloven, fordi vi selv har set, at behovet for flere hænder i sundhedsvæsenet er stort. Vi er godt klar over, at alle problemer ikke er løst med denne finanslov. Men det her er et skridt på vejen, og vi vil fortsat kæmpe for flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

Læserbrev

Psykiatrien på finansloven – flere senge og en 10-årsplan

Læserbrev: Psykiatrien får et løft fra staten. Det er tiltrængt. For allerede i valgkampen i juni 2019 var emnet højt på dagsordenen. Dengang mødtes vi med formanden for SIND i Favrskov, Søren Boelskifte, for at drøfte de problemer, der er i psykiatrien. Med til mødet var også en række psykiatriske patienter, der alle kunne fortælle historier om deres møde med behandlingssystemet. Flere af dem præget af frustration. "Jeg har en datter, som blev psykisk syg som teenager, og hun er stadig syg. Nu er hun 43", fortalte en af mødedeltagerne. "Det værste, hun kan forestille sig, er at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Der er ikke tid til samtale med patienterne. Meget af tiden passer de bare sig selv, mens de venter på næste dosis medicin". En anden deltager fortalte, hvordan den lange ventetid på op til tre måneder fra behandlingsdom til behandling resulterer i nyt misbrug. Og så var der beretninger om talrige genindlæggelser på grund af for hurtige udskrivelser. Og langvarig overmedicinering på grund af ventetid. Det er derfor glædeligt, at aftalepartierne bag finansloven for 2020 både har fundet ekstra midler og igangsætter arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien, der skal sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder. Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. I planen skal være særligt fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri (herunder ambulant behandling) og socialpsykiatri (herunder botilbud). Indsatsen for børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede skal have et særligt fokus i planen. Samlet afsættes der 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. 90 millioner årligt af rammen skal anvendes til blandt andet flere senge i retspsykiatrien. Oprettelsen af flere retspsykiatriske senge skal blandt andet understøtte, at de retspsykiatriske patienter ikke optager pladser fra andre patienter indlagt i almenpsykiatrien, herunder at patienter ikke udskrives for tidligt. To dage før folketingsvalget 5. juni 2019 var der fakkeloptog for psykiatrien, arrangeret af SIND Randers. Her var der en række politiske taler og mange historier, der kaldte på handling og fortællinger, der viser, at psykiske sygdomme skal tages lige så alvorligt som fysiske sygdomme. Derfor er det så glædeligt, at en del af ønsket er opfyldt. Men der er stadig et arbejde at gøre. Både nationalt og i kommunerne, der også løfter en meget stor del af opgaven. Også her kan vi gøre det bedre. Det vil vi fortsætte arbejdet med, nu med opmærksomhed fra regeringskontorerne.

Annonce
Læserbrev

Henning Jensen Nyhuus: Hvad er det, du mener i din leder, Axel Præstmark?

Læserbrev: Før man læser dette læserbrev, bør man lige læse chefredaktørens leder fra fredag 29. november, hvis man ikke allerede har læst den. Chefredaktøren mener, at det er mindretallet i Stjernehus-sagen, der skal flytte sig – og ikke flertallet. Hvad er det for et mindretal, han tænker på? Er det de 12 byrådsmedlemmer, der ønskede pædagogmedhjælperen tilbage til Stjernehuset, eller er det de tre byrådsmedlemmer, der har ret til at gribe ind, når der foregår noget i forvaltningen, der ikke er i henhold til love og regler samt egne politiske vedtagne regler? Betyder det, at mindretallet skal give op, lade en uskyldig mand og hans familie bøde for den ene fejl efter den anden begået af forvaltningen og ej respektere dansk lovgivning– at lederne i samme forvaltning har frit slag til at føre deres egen personalepolitik, hvor man går ind ad den ene dør som ansat – og ud ad den anden dør som afskediget, uden regler er overholdt? Er det den situation, som chefredaktøren tror kan gøre Randers mere eftertragtet for tilflyttere? Jeg kan kun sige – det håber jeg sandelig ikke er rigtigt, for så bliver det en lovløs by til sidst, hvor kommunen kan gøre, hvad den vil. Denne avis har sandelig også bidraget på godt og ondt til Stjernehus-sagen. Flere urigtige oplysninger og direkte usande oplysninger er brugt sammen med anonyme anklager mod både mindretallet og pædagogmedhjælperen, endog vældige aviskampagner med forsidehistorier om brudte tavshedspligter, hvoraf ikke én eneste indtil nu er bevist – endog en skjult optagelse fra et møde med forældre er brugt. Vi mangler i den grad den lokale presses interesse i at lave journalistik, hvor man er med til at finde fejlene, der er begået i denne sag, og som – ganske rigtigt – rigtig mange mennesker efterhånden er berørt af. Men pressen synes at tillade og helt at glemme, at en uskyldig mand ikke kan få sine rettigheder tilbage. Og glemmer helt at huske, at denne sag kunne være lukket for længst – hvis pædagogmedhjælperen ifølge vedtagne regler i kommunens beredskabsplan var kommet tilbage til sit arbejde i Stjernehuset, da sigtelsen mod ham blev frafaldet. Både af politi, statsadvokat og rigsadvokat. Men i stedet fulgte en lille gruppe forældre, der valgte at arbejde i lukkethed med anonyme breve, skjulte optagelser og nye anklager, der blandt andet velvilligt blev delt rundt af et byrådsmedlem før byrådsmøderne. Er det måske med til at få tilflyttere til byen? Mennesker, der helt åbenlyst ikke respekterer, at pædagogmedhjælperen er uskyldig efter landets love. Jeg ville være oprigtig bekymret, hvis sådanne tilstande blev normale i Randers Kommune, og chefredaktøren får her mit ord for, at jeg vil kæmpe imod sådanne tilstande og kæmpe for, at vi får ryddet op – fuldstændig – og kan starte på en frisk – med tillid til hinanden i både byråd og forvaltning i sådanne sager– og tillid til vores lokale avis, der vil gøre et stykke sobert arbejde for ordentlige forhold i vores kommune. Hvis vi ikke selv magter det - er der kun én løsning tilbage, og det er en KL-undersøgelse. En sådan ville i øvrigt måske være det bedste, idet alt her vil blive belyst og fejl og mangler præciseret. Og så får man at vide, om de, der påstår, at alt er gået lige efter bogen, får ret – og modsat vil de, der fortæller om fejl på fejl, blive korrigeret, hvis de ikke har ret. Og de, der skal drages til ansvar, vil blive det. En KL-undersøgelse kan man ikke sidde overhøring. En sådan undersøgelse har vi prøvet et par gange før. Hvem er det, der frygter en KL-undersøgelse. Jeg gør ikke og vil hilse den yderst velkommen, hvis vi ikke selv formår at foretage det fornødne og få ryddet op. Og her bør fagforeningerne inddrages langt mere end nu.

Læserbrev

Sådan arbejder pengene for kræftsagen

Læserbrev: I en kronik mener avisens forhenværende chefredaktør Jørgen Krebs, at Kræftens Bekæmpelse har bundet for mange penge i bygninger, værdipapirer og likvider. Han undrer sig over, hvorfor disse penge ikke kommer ud for at arbejde for kræftpatienterne, Det korte svar er: Det gør de også. Sagen er den, at danskerne har doneret rigtig mange penge til den forskning, forebyggelse og patientstøtte, som vi står for. Af de penge, vi indsamler, går 62 procent til forskning, 17 procent går til patientstøtte, 18 procent går til forebyggelse. Og tre procent går til administration. Vi driver selv et forskningscenter. Og derudover støtter vi et stort antal eksterne forskningsprojekter. Disse forskningsprojekter strækker sig over flere år, og vi udbetaler støtten til forskerne løbende. Derfor binder vi pengene på vores konto, indtil det fulde beløb er udbetalt. På den måde holder vi snor i pengene samtidig med, at vi er sikre på, at der er penge nok til, at forskerne kan blive færdige med deres forskning til gavn for kræftpatienterne, uanset hvad der sker. Ud over de mere end 40.000 frivillige, som hjælper Kræftens Bekæmpelse, så består organisationen også af et professionelt forskningscenter med 200 forskere i international topklasse. Vi driver også 40 rådgivningscentre over hele landet, hvor psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter bistår kræftpatienter og pårørende Sidste år havde vi 95.000 kontakter. Og vi driver en oplysningsvirksomhed, hvor vi når ud til alle hjørner af landet med vigtige sundhedsbudskaber. Det er ikke gratis. Vi har ansatte, der arbejder under helt almindelige overenskomster. Og derfor har vi indrettet vores økonomi sådan, at indtægterne i indeværende år først anvendes til at dække udgifterne i det kommende år. På den måde er vi sikre på, at vi altid kan svare enhver sit. Også hvis vi skulle komme ud i den tænkte situation, at alle vores indtægter forsvandt fra dag til anden. Så selv om det ved første blik kunne se ud som om, at vi samler penge sammen, så er alle disse indsamlede midler allerede disponeret til kræftsagen. Derudover har vi vores hovedsæde i en bygning, som vi arbejder i. Hvis vi belåner eller sælger den, skal vi bruge flere penge fra de indsamlede midler til husleje. Det viser alle erfaringer på ejendomsmarkedet. Og det ville jo betyde færre penge til forskning, patientstøtte og rådgivning. Jeg tror, at danskerne sætter pris på vores ansvarlige omgang med de midler, som de betror os. Det håber jeg, at også Jørgen Krebs vil gøre.

Læserbrev

Randers Byråd og kommunens personale

Læserbrev: Byrådet behandler sagen om pædagogen i Stjernehuset, som var mistænkt for overgreb på børn men fik tiltalefrafald. Hvor klogt er det? Der er delte meninger om det. Men spørgsmålet bør vurderes principielt. For er det byrådets opgave at løse personalesager på detaljeret niveau? Det er almindeligt, at byråd løser kommunens personaleopgaver på generelt niveau ved at lede formuleringen af personalepolitikken og kontrollere, at politikken efterleves af lederne. Byrådene beslutter desuden, når direktører ansættes og afskediges. Det er undtagelsen, at personalesager behandles i byrådet. Det er rationelt, at forvaltningen håndterer personaleopgaverne og træffer beslutninger efter kommunens personalepolitik. Der er ikke almindeligt, at byråd bedriver personaleledelse på alle organisationsniveauer, hvis personalesager popper op i lokale medier. Men det sker tit i Randers Kommune. De tre seniorer i byrådet, Bjarne Overmark, Mogens Nyholm og Henning Jensen Nyhuus, samt den nye Frida Valbjørn Christensen har taget personalesagen om pædagogen i Stjernehuset op i byrådet. Alle fire – og muligvis flere i byrådet - mener, at der er gode grunde til, at den sag skal afgøres i byrådet. Hovedgrunden er, at pædagogen blev afskåret fra at genindtræde i sit job i Stjernehuset. Det er bedst for personalet i Randers Kommune, at byrådet ikke beslutter, hvordan personalesagen omkring Stjernehuset skal afsluttes. Grunden er, at når byrådet tiltager sig rollen som ankeinstans i personalesager, med risiko for 50 personalesager om året, fratager byrådet lederne muligheden for at agere som ledere af deres personale. Det giver stor usikkerhed for de ansatte i Randers Kommune og dermed et dårligt arbejdsmiljø. Personaleledelse er ikke byrådets opgave. Heller ikke, hvis lederne fejler og udøver ledelse imod vedtaget personalepolitik. Hvis et byrådsmedlem oplever brud på personalepolitikken, må denne henvende sig til borgmesteren og bede om, at bruddene undersøges. Forvaltningen pålægges så at fremlægge en redegørelse på et lukket byrådsmøde. Byrådet beslutter, om redegørelsen er ok, eller om borgmesteren skal gå ind i sagen og pålægge forvaltningen at genoptage sagen. Byrådet må ikke afgøre en personalesag. Det undergraver ledernes muligheder for at bedrive en konstruktiv og retsgyldig personaleledelse. Når Stjernehus-sagen ikke håndteres på rette måde, skyldes det måske mistillid mellem byrådsmedlemmer indbyrdes og mellem byrådsmedlemmer og forvaltning. Det er meget trist.

Annonce