Kritik af leder. Svulstig retorik om Nørgaard-sag

Læserbrev: Intet under at den hadefulde tone, der hersker i Randers Byråd, breder sig nedefter, det er næsten en naturlov. Se nu bare til tonen i Amtsavisens leder 24. januar af hr. Koleilat. Sikke dog en svulstig retorik, der anvendes, uagtet at lederskribenten mener, at en ordentlig og sober tone ville være ønskelig. Lederen omhandler en polemik, der har været i forbindelse med offentliggørelsen af et billede på nettet fra en 4. klasse på Nørrevangsskolen i Randers, hvor en elev har været iført et muslimsk klædningsstykke angiveligt til brug for et religionsoplæg. (Må skolen egentlig lægge billeder af børn ud på nettet i disse databeskyttelsestider?). Hr. Koleilat, din bemærkning om, at det er politikerne, der tager en ung skoleelev som gidsel for at fremme egne budskaber, skurer altså lidt i mine ører, al den stund det jo immervæk var skolen, der lagde billedet ud på nettet, uagtet den ophedede debat, og derfor - må man gå ud fra - har hilst en debat velkommen, ja, måske ovenikøbet har ønsket den, men nuvel Randers Amtsavis har nu en gang sin helt egen logik. Hvis handlingen fra Nørrevangsskolen ikke har sit udspring i en provokation, må der jo være tale om en helt utrolig naivitet. Når det er sagt, så er jeg i grunden også nysgerrig efter at vide, hvilke konsekvenser hr. Frank Nørgaard har i tankerne. Måske Frank Nørgaard kan have gavn af et råd, jeg selv prøver at efterleve, nemlig at sove på det, som man siger, eller gå dig en god lang tur, inden du trykker på send-knappen, når du deltager i debatten. Op på hesten igen, det er udmærket, at vi har nogle vågne borgere og politikere. Kære hr. Koleilat - det ville have været velgørende, hvis du havde gjort dit arbejde ordentligt og boret lidt i baggrunden for at lægge billedet ud på nettet, men desværre har du åbenbart ikke ulejliget dig hermed. Jeg har tidligere efterlyst balancen i dine indlæg, hvilket vil sige, at hvis man blander sig i en konflikt, så hører man alle involverede parter, inden man gør sig sin regning, ellers er det jo total useriøs journalistik og spild af læsernes tid og penge. De sidste to linjer i den sidste passus i din leder, altså sætningen: "...eller vil vi se den i resultatet ved næste kommunalvalg?" er jeg usikker på, om jeg skal udlægge som en trussel fra din side, men da jeg ikke går ud fra, at avisen befatter sig med at true, så vil jeg se frem til en uddybning af, hvad du mener helt præcist. På forhånd tak.

Norddjurs: En god dag for demokratiet

Læserbrev: Vi er en lille gruppe ud af et meget stort flertal i Uggelhuse, som er meget taknemmelige for, at politikerne i Norddjurs på det seneste byrådsmøde sagde nej tak til kæmpevindmøller i Naturpark Randers Fjord. I en tid, hvor alt for mange lande regeres af diktatorer eller demagoger, og hvor det politiske system nogle gange virker som et tag selv-bord for lobbyister og stærke kapitalinteresser, der er det altså meget positivt at have oplevet, hvor godt demokratiet har fungeret i Norddjurs i denne sag. Politikerne med borgmester Jan Petersen i spidsen valgte at indkalde til informationsmøder meget tidligt i processen. De blev mødt med en vis mistænksomhed. For var beslutningen reelt allerede truffet? Beslutningen var ikke allerede truffet, og i hele den mellemliggende proces har vi oplevet en meget stor lydhørhed fra politikerne i Norddjurs. Vi bor i Randers Kommune. Sammen med andre borgergrupper fra Randers Kommune og lidt starthjælp udefra fandt vi ret hurtigt sammen med en borgergruppe fra Hollandsbjerg i Norddjurs Kommune, og herefter var det primært dem, der havde den direkte kontakt til politikerne. Vi kom med vores input, og vi kommunikerede selv direkte blandt andet via læserbreve. Vi har en klar fornemmelse af, at politikerne i Norddjurs også lyttede til vores bekymringer, selvom vi bor på den anden side af kommunegrænsen. Anført af gruppen i Hollandsbjerg har vi haft en fælles strategi om at være skarpe, saglige og ordentlige i vores kommunikation – det kan måske være en ide til andre, som gerne vil have politikere i tale.

Ønsker danske kvinder ligeret og -behandling, må de også være rede til at tage konsekvenserne

Læserbrev: Men er de det? Kvindelige soldater i det danske forsvar klager over (med en metafor), at de ikke bliver behandlet som damer af deres maskuline kampfæller. Det er åbenbart ikke "kammertonen" og en dertil svarende adfærd, der udmærker omgangen mellem soldater m/k. Me too-kvinder må nødvendigvis rase og i de maskuline soldaters grove mobning af "amazonerne" se en bekræftelse af deres teori om, at alle mænd er nogle liderlige machoer. Jeg er mand, ikke specielt liderlig, men tænker blot: Hvad forestiller quindelige soldater sig? Tror de, at dette at aftjene værnepligten er en forlænget spejderlejr eller et højskoleophold i lidt primitive omgivelser? Nærer unge piger sådanne forestillinger om værnepligt, har de måske valgt forkert. Det forhold, at også kvinder i dag kan gøre tjeneste i forsvaret (skønt de ikke er værnepligtige), giver (mig) anledning til at stille et par ubekvemme spørgsmål til de undertrykte kvinder, der - især af ideologiske/principielle grunde - kræver ligestilling for enhver pris: Er I rede til at betale prisen? Indtil i dag er værnepligten "reserveret" mænd. Kvinder er lige så gode til at slå ihjel og dø som mænd. Hvorfor skal værnepligten så kun omfatte mænd? Gør kvinder sig i dag klart, hvor meget værnepligten (især i barske år efter Anden Verdenskrig) har kostet tusinder af unge danske mænd - i henseende til indtjening, forringede karrieremuligheder og en tilværelse præget af ydmygelse og afsavn, der fristede flere til at begå selvmord? Ved I det, I selvbevidste unge kvinder, der især betragter fire måneder i Forsvaret som led i selvudvikling? Men alle I, barske kvinder, der næppe aner, hvor barsk det var at aftjene værnepligt i for eksempel 50'erne, bryder jer nok heller ikke om at tage konsekvenserne af konsekvent indførelse af ligestilling på andre områder. Det er ingen hemmelighed, at kvinder – i gennemsnit – lever fem til syv år længere end mænd. I dette land ynder politikerne at praktisere "millimeter-retfærdighed", når det gælder sociale ydelser. Men – siger socialdemokraterne – den, der vil nyde, må også yde. Kvinder lever længere end mænd – burde de så ikke også betale mere? Reelt: Kvinderne er ikke rede til at tage konsekvenserne af indførelse af reel ligestilling.

Frank Nørgaard: Utroligt som venligbo-segmentet kan reagere

Indre og ydre skatteø

Læserbrev: I en fortælling af Robert Louis Stevenson indtog Dr. Jekyll et mystisk stof og blev forvandlet til den dæmoniske Mr. Hyde. Det var også Stevenson, som skrev Skatteøen. Fredag 24. januar blev Værkets store sal "fuld af nattens stjerner" og fyldt med mennesker, som oplevede en imponerende opførelse af Skatteøen. En del forældre og onkler har nu nok engang hørt Skatteøen på plade med Sebastian. I nyere tid turnerede han med sit gamle idol Donovan. Selv om i hvert fald sidstnævnte tidligt lærte en videnskabeligt testet meditationsteknik, er stemmerne blevet rustne. Nu nød vi nyere stemmer. Ifølge en transcendent bekendt svarer den ydre forurening til den indre. Hverken ovennævnte dæmoniske stof eller blomsterbørnenes LSD er med i Skatteøen; "kun" noget med tre bogstaver: vin/ost/rom og/eller røg? Indviede kender svaret med eller uden femten mand på en død mands kiste. Allerførst lød traumatiserende kanonskud, og krudtrøgen derfra hang længe i den store sal. Hverken guld, røgelse eller aromaterapi. Før folk vendte hjem til deres giftstof med tre bogstaver, nåede nogle desværre at blive plaget af et højt lydniveau gennem store dele af forestillingen. Den slags vidt udbredte forurening eller lydlig belastning må være værst for børn, som kan nå at udvikle tinnitus.

Lov om forebyggelse af ensomhed

Læserbrev: Ifølge Ældresagen er ensomhed stigende blandt ældre over 65 år, og ifølge Ældresagen føler 50.000 ældre sig ensomme i hverdagen. Tallet på ensomme over 65 år er formentligt langt højere. Hver gang medierne viser eksempler om ensomhed blandt vores ældre medborgere, så går det ind i "hjertekulen", og jeg tænker jo, at det er den generation, som har bygget det samfund op, som vi kender i dag. Den generation gør ikke meget væsen af sig, og man kan spørge sig selv: Er det værdigt, at vort velfærdssamfund ikke er indrettet sådan, at vores ældre medborgere helt naturligt "gribes" af velfærdssamfundet? Nej, det er ikke værdigt. Jeg er godt bekendt med, at den tidligere regering afsatte cirka 100 millioner til bekæmpelse af ensomhed blandt alle landets 98 kommuner, men det svarer jo kun til cirka en million pr. kommune. Det er alt alt for lidt. Er det ikke på tide, at bekæmpelsen af ensomheden blandt ældre over 65 år nu bliver taget langt mere alvorligt? Skal der flere triste og hjerteskærende eksempler til, før det her problem bliver taget alvorligt? Nej - jeg vil derfor foreslå regering og folketing at få vedtaget en lov om forebyggelse af ensomhed, for vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt, og det haster. Det burde være en sag, som alle partier burde kunne slutte op om. Der er lavet undersøgelser om, at ensomhed er lige så farlig som rygning. Jeg foreslår, at loven også skal omfatte alle ensomme - også de cirka 350.000 voksne danskere, som føler sig ensomme.

Nye alvorlige anklager mod Verdo Vand A/S

Læserbrev: Det er velbeskrevet i medierne, at der i øjeblikket løber en større strid mellem Verdo Vand A/S og Randers Kommune. Striden handler om misligholdelse af en aftale om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede midler. Verdo blev i 2015 beordret til at sende cirka 22 millioner netto retur til vandforbrugerne. Denne tilbagebetaling skyldtes, at Verdo Vand blev taget i en række ulovligheder begået 2000-2014; men Verdo fik ikke desto mindre 10 år til tilbagebetalingen – rentefrit. Vi kan nu afsløre efter grundige undersøgelser, at denne sag synes langt, langt større, end nogen hidtil har kendt. Vi har forleden informeret byrådet og forvaltningen i Randers Kommune om, at vi på ingen måde kan få tallene til at stemme i aftalen fra 2015. Verdo Vand har ifølge tal fra egne regnskaber og Randers Kommunes forvaltning i perioden 2000-2014 opkrævet op mod cirka 45 millioner i ulovlig forretning af indskudskapital og cirka 30 millioner i formodede ulovlige renter til moderselskab/associerede selskaber. Altså et beløb på cirka 75 millioner alene for disse to forhold. Hertil kommer, at Verdo A/S i 2008 ulovligt udtog 112 millioner i udbytte fra vandselskabet. Dette beløb blev med aftalen i 2015 sendt tilbage til forbrugernes konto i Verdo Vand – rentefrit. En normal forrentning af et så stort beløb ville ellers løbe op i 40-60 millioner. Hvordan denne sag kunne ende i en tilbagebetaling på kun 22 millioner, synes ingen at kunne forklare. Af aktindsigt fra Randers Kommune fremgår det af kommentarer til et brev stilet til tidligere borgmester og kommunaldirektør, at sidstnævnte besluttede at "skære sagen til" – tilsyneladende for at Verdo kunne slippe billigst muligt. Tidligere kommunaldirektør Hans Nicolaisen bruger endog den usædvanlige ordvending: "Jeg ser gerne, at vi gør os umage for at springe over, hvor gærdet er lavest". Såvel økonomiudvalg som byrådet synes ikke at være blevet informeret. En sag som ovenstående hører ikke hjemme i et retssamfund. Randers-borgerne er igen igen blevet snydt for et større millionbeløb. Vi har derfor dags dato sendt sagen til politiets afdeling for økonomisk kriminalitet og til forsyningssekretariatet (tilsynsmyndighed for vand). Vi har bedt myndighederne vurdere de præcise beløb, og hvorvidt en ny tilbagebetaling skal igangsættes. Ligeledes må vi stille spørgsmål ved hele lovligheden af aftalen fra 2015.

Jeg føler mig skyldig

Læserbrev: Sikke en ballade, Dansk Folkeparti skabte, fordi en klasse på Nørrevangskolen leverer en spændende undervisning om andre religioner. Godt, der ikke var fokus på disse aktiviteter for cirka 25 år siden, selv om de også foregik dengang, hvor jeg var folkeskolelærer i Harridslev. Vi havde engang et årgangsemne i 5.-6. klasse om Dakota-indianernes kultur. Også i 90’erne visualiserede vi emnerne med praktiske aktiviteter. Jeg var i en gruppe, der lavede dansepinde med fjer og perler, som indianerne brugte til at tilbede guderne. Jeg har nu aldrig opfattet aktiviteten som en forherligelse af deres religion. Vi lavede også dekorerede buer og pile, uden at der blev opfordret til drab på hvide migranter. I 9. klasse opstod begrebet projektopgave midt i 90’erne, som skulle karaktergives til eksamensbeviset, og her gik det helt galt med nutidens DF-opfattelse. Eleverne valgte selv i grupper emner og problemformulerede, hvad de ville belyse. Det hele skulle siden fremlægges for klassen og lærerne, som skulle vurdere præstationen. En gruppe (jeg tør næsten ikke nævne det) ville undersøge kulturen i muslimske miljøer. Der blev læst en masse, nogle piger syede en dragt, som en af dem havde på til fremlæggelsen. Der blev serveret egnsretter (måske var de religiøst betinget? – det var i hvert tilfælde ikke lavet af svinekød). Dansk Folkeparti vil nok opfatte disse skole-aktiviteter som indoktrinering - for mig er det blot et udtryk for læring. Selv om det er 15 år siden, jeg forlod folkeskolen, bliver jeg i disse dage i tvivl, om jeg kan risikere at blive fyret med tilbagevirkende kraft?

Først skal vi fejre de 100 år, og så: Vi skal få endnu mere ud af grænsen

I Randers Kommune går vi nye veje – ny retning mod "Skolen for alle"

Læserbrev: Over 100 millioner kroner er det beløb, vi i dag har besluttet at investere i folkeskolerne i Randers Kommune. Pengene skal bruges til dels at løfte skolernes fysiske undervisningsmiljø og dels til at understøtte undervisningspersonalet i almenskolerne. Det skulle gerne resultere i bedre trivsel hos vores elever. Vi øremærker 12 millioner kroner til skolernes fysiske undervisningsmiljø. Vi har 22 skoler, og behovene på skolerne kan være forskellige. Vi har derfor valgt at lade det være op til skolens ledelse og skolebestyrelse i fællesskab at vurdere og beslutte, hvad de mest har brug for. Fysisk undervisningsmiljø kan være indeklima (lys, lyd, luft) og/eller fysiske rammer (stole, bøger, computere). Det seneste års tid har udviklingsprojektet "Skolen for alle" været i gang på Hornbæk og Hobrovejens Skole. Formålet har været at udvikle en bæredygtig model for, hvordan vi i Randers Kommune kan realisere visionen om en skole for alle. Politik handler om at sætte retning, og i Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl. Vi ønsker, at alle børn - også børn med særlige behov og de meget dygtige - skal have mulighed for at være en værdifuld del af fællesskab. Når vi ønsker, at alle børn skal være inkluderet i voksenlivet, så skal vi starte i børnelivet med at lave inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til at være forskellig, og hvor børn, der har det vanskeligt, kan finde sig selv – og en plads. Udviklingsprojektet "Skolen for alle" har vist, at der er et stort behov for at understøtte undervisningspersonalet på almenskolerne. Derfor har vi valgt at øremærke de resterende midler (92 millioner kroner) til flere voksne i almenskolen. På den måde er det vores ønske at give skolerne mulighed for at flytte fokus hen imod et socialt inklusionssyn, som skal sikre, at vi i stedet for at se og tale om de enkelte børn taler om, hvordan vi kan udvikle og ændre skolens rammer, så flere børn får mulighed for at være en værdifuld del af fællesskabet. De første skridt er taget, og vi er nu på vej ud i en fælles rejse, hvor målet er den inkluderende skole, ja måske kommune.