Annonce
Navne

Generalstrejken mindes i 100-året

Hardy Bach opfordrede Lars Ulrik Thomsen til at skrive en bog om generalstrejken i 1922. Arkivfoto
Bog kommer i tredje udgave, oprindelig på opfordring af randrusianeren Hardy Bach.

Aktualiseret af, at det i 2022 er 100 år siden, at Randers gennem 28 dage var stærkt præget af en generalstrejke og desuden af, at han skal holde et foredrag i Randers Amts Historiske Samfund tirsdag 9. marts, har forfatteren Lars Ulrik Thomsen gjort en tredje udgave af bogen "Hammer eller Ambolt?" klar til udgivelse.

Den første udgave kom i 2018, anden udgave i 2019. Det var på opfordring af randrusianeren Hardy Bach, Lars Ulrik Thomsen tog fat på at arbejde med generalstrejken og dens konsekvenser.

Hardy Bach har, ikke mindst via Randers Stadsarkiv, samlet et stort materiale om generalstrejken.

Annonce

Tredje udgave indeholder to kapitler, der er nye i forhold til de to første. Det ene er Hardy Bachs beretning om den lokale dagspresses dækning af generalstrejken.

Der var tilbage i 1922 hele fem dagblade i Randers, nemlig Randers Dagblad (V), Randers Amtsavis (K), Randers Amtstidende (R), Randers Venstreblad (V) og Socialdemokraten for Randers og Omegn (S). Helt bevidst er der anført partitilhørsforhold, idet dagbladene dengang var talerør for de respektive politiske partier.

Det hører med, at Randers Venstreblad midt under generalstrejken uden nærmere begrundelse indstillede udgivelsen, og redaktør  Niels Elgaard blev ansat på Randers Dagblad, hvor han virkede, indtil han i 1942 blev trafikminister i regeringen Scavenius (R). Han blev minister igen i regeringen Knud Kristensen (V) i 1945.

Det andet nye kapitel er en skildring af senere politidirektør i København Aage Seidenfaden, som var politimester i Randers under generalstrejken.

Desuden er der tilføjet flere billeder med relation til strejken.

Slagfærdig kusk

Lars Ulrik Thomsen fortæller i bogen også om den store forskel, der er mellem dagliglivet i Randers for 100 år siden og nu.

Denne tegning af Land og Folk-tegneren Herluf Bidstrup er med i bogen. Den blev bragt første gang i bladet Folkets Jul i 1955 og viser, hvordan strejkende arbejdere går til kamp med ålejern og andet mod politibetjentene


Han belyser det med et eksempel: to morgenduelige fruer er på vej gennem byens gader, da de møder skraldevognen. De holder sig for næsen og træder ud til siden for at gøre plads for vognen. Kusken, der var af den slagfærdige type, råber muntert til de to damer:

- Det er ikke for næsen, I skal holde jer, men i den anden ende!

Bogen har også en omtale af agitatoren og politikeren Peter Sabroe og hans rolle i forhold til Randers. Ganske vidst levede Sabroe - i øvrigt farfar til én af tidens kendte forfattere, Morten Sabroe - kun til 1913, da han omkom ved en togulykke. Men han var i Randers i 1887 og fik stiftet dagbladet Randers Folkeblad, en aflægger af Demokraten i Aarhus. Randers Folkeblad levede kun kort tid, men pudsigt nok genopstod bladnavnet delvis i 1959, da Socialdemokraten skiftede navn til Folkebladet.

Annonce

Baggrunden

Baggrunden for generalstrejken, der brød ud 17. marts 1922, var et krav fra den tids arbejdsgivere om, at arbejderne skulle gå 15 procent ned i løn, og arbejdsdagen på otte timer skulle forlænges.

Det sagde de lokale arbejdere nej til, men de blev ikke bakket op af De Samvirkende Fagforbund, senere LO. Der blev således ikke udbetalt understøttelse til de - ulovligt - strejkende.

Til gengæld refererer Lars Ulrik Thomsen, hvordan de lokale handlende i Randers støttede arbejderne med billigt kød,  gratis kartofler med videre. En frisør arbejdede endda helt gratis.

Fronterne var trukket hårdt op. Gasværket, elværket, vandværket, ja, alt, blev ramt af konflikten. Kun Arbejdernes Fællesbageri blev holdt åbent, og der blev kun udleveret brød til folk, der kunne fremvise fagforeningsbog.

Det beskrives, hvor De Samvirkende Fagforbund reagerede - al understøttelse til Randers blev standset.

Generalstrejken sluttede med en retssag mod henved 30 arbejdere, og de blev dømt fængsels- eller bødestraffe.

En senere kendt kommunist, Martin Nielsen, der havde været aktiv op til generalstrejken, appellerede sin dom. Han blev frikendt og tilkendtes oven i købet en erstatning, fordi han havde siddet fængslet næsten fra strejkens begyndelse, nemlig på dens tredje dag, og en måned frem. Martin Nielsen var i et par omgange chefredaktør for partiavisen Land og Folk.

I bogens epilog retter Lars Ulrik Thomsen en tak til Hardy Bach for dennes indsats med indsamling af materiale.

Bogen udkommer ved årsskiftet på Forlaget Populi.

Annonce
Randers For abonnenter

Guide til køb af juletræet: Her kan du få gode ideer, hvis du er på jagt efter julens populære grantræ

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Opdateret: Broslagsmål endte med at skille Kjærsgaard fra de konservative - dermed er det også et farvel til vigtige poster

Leder For abonnenter

Jammerlig snerydning i Randers: Hvorfor skal vi stadig skøjte rundt og sætte liv og lemmer på spil?

Randers

VIA-elev fremviste falsk coronapas i undervisningen: Så bankede politiet på hendes dør

Randers

Betonblokkene lå spredt ud over E45: Spentrup-chaufførs lastbil mistede al strøm og forårsagede omfattende uheld

Lyt: Simba Hansens jagt på sin redningsmand og sit navns betydning

Randers For abonnenter

Heidi døde af en blodprop i hjertet i 2009, men blev genoplivet: Hun fik 12 ekstra år at leve i

Erhverv

Jeanne glæder sig til at hente sit nyeste køb hjem fra grænsen: En lyserød truckerdrøm er gået i opfyldelse

Randers

Flytning af lyntestcenter i Randers skaber jubel blandt podere: Rykker ind i varmen på Falckstationen

Boligsalget slår sidste år flere uger inden årsskiftet

Randers

Politisk julebombe: Christina Kjærsgaard forlader Konservative og bliver byrådsmedlem for Østbroen

Randers For abonnenter

Rutineret vognmand om for dårlig snerydning: - Det er Randers Kommune, der vil spare penge

Randers

Julemænd på motorcykler mødt af smil og vink: Se videoen af de festlige fyre, som spredte glæde og larm på regionshospitalet

Annonce