Annonce
Randers

Historien om Fladbro-bådene

Folk står i kø for at komme ombord på Randrups kåg, som sejlede til Fladbro med gæster hver søndag. Resten af ugen blev den brugt til varetransport, men søndag morgen spulede brødrene dækket og satte bænke op i kågen, så folk kunne få en behagelig sejltur. Foto: Randers Stadsarkiv

Flere gange har der været turistsejlads på Gudenå, men det har ikke altid været så ligetil en sag.

De sidste mange år har der ikke været turistsejlads op og ned ad Gudenå. Selv om det for mange randrusianere er et kært minde, at man kunne sejle på det skønne lokkende vand, har erfaringen vist, at det ikke er let at sejle i den lave å - og hvis lavvandet snyder bare en anelse, sætter selv de mest fladbundede både sig fast. Især på turen til Fladbro, hvor bådene sejler ind ad Nørreå, er der vanskeligheder.
Fladbrobåden »Fladbro« sejler med udflugtsgæster. Denne båd var en fast del af familien Randrups udflugtssejlads mellem Randers og Fladbro, som sluttede i 1958. Foto: Randers Stadsarkiv

1990'erne

Sejladsen har med års mellemrum været genoptaget, og sidste gang, et rederi gjorde forsøget, var i perioden fra 1997 til 2000.
Fladbrobåden lægger til kaj ved Sønderbro. Foto: Randers Stadsarkiv
I 1997 forsøgte rederiet bag Svanen fra Mariager Fjord at genoptage sejladsen med »Den grimme Ælling«. Turistforeningen regnede med, at Randers Regnskov og de mange besøgende dér ville få en effekt i forhold til sejlturene, og rederiet havde derfor mod til at gøre forsøget. Vejrguderne var ikke rigtig med projektet, for netop dette år var der frygteligt lavvandet i Gudenå, og en stor del af afgangene måtte desværre aflyses.
Postkort af brødrene Randrups fladbundede pram med motorbåden liggende ved siden af. Foto: Randers Stadsarkiv
Det fik dog ikke bagmændene til at miste modet, og i 1998 blev der endnu engang forsøgt med en ny fladbundet båd, der havde plads til ca. 100 passagerer. Den begyndte sin sejlads 1. juli (en måned forsinket) og var i begyndelsen uden overdækning - det nåede værftet i Hvide Sande ikke at montere. Sæsonen endte med at være en katastrofe for rederiet bag, men reder Eric Bøgh valgte alligevel at forsøge igen i 1999. Denne sæson blev nogenlunde, og han havde derfor mod på at etablere sejladsen igen i 2000. Efter en del begyndervanskeligheder lykkedes det at få etableret sejladsen, men ikke med den store succes, og det blev sidste år med turistsejlads i denne omgang.
Den første dampbåd til Fladbro omkring 1870. I båden står bådebygger Thomsen. Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce

1980'erne

Tidligere havde Randers Turistforening forsøgt at genoplive sejladsen. I 1980 - i anledning af Turistforeningens 75-års jubilæum - blev båden »Aladdin« indsat i perioden fra den 21. juni til den 10. august. Bådens kapacitet var på i alt 80 personer, og den var lejet af Københavns Havnerundfart. Pudsigt nok ankom båden ikke sejlende til Randers men blev bragt hertil fra København med DSB. Der var dagligt planlagt fire dobbeltture fra Randers til Fladbro.
Fladbrobåden »Randaros« på vej hjem fra Fladbro i 1980. Randers Turistforening havde lejet båden af Københavns Havnerundfart. Den var døbt »Aladdin«, mens den sejlede på kanalerne i København, men i Randers ændrede man navnet. Foto: Grosen/Randers Stadsarkiv
Randers ville ikke have »Aladdin« sejlende på Gudenå, så skibet blev lokalt døbt »Randaros«. Da skibet var på prøvesejlads, gik det over al forventning, og Turistforeningen havde høje forventninger til sejladsen. Efterfølgende havde man dog problemer i lavvande, hvor båden af og til skrabte på åens bund. I højvande havde man andre problemer, da afstanden op til broerne var meget lav, og det kneb med at komme under. For ikke helt at aflyse sejladserne valgte man i stedet, når vejret og sejlforholdene ikke tillod andet, at lade »Randaros« sejle ud ad fjorden mod Assentoft.
Fladbrobådene sejler på Gudenå. Forrest ses »Fladbro« (den store) og bagefter kommer »Gudenå« (den lille). Foto: Randers Stadsarkiv
På trods af de mange forhindringer havde Turistforeningen mod på at prøve sejladsen igen i 1981. Endnu engang lejede man en båd, men dette år var der temmelig mange tekniske fejl på båden, og turistbureauet og turistchef Preben Larsen var bestemt ikke tilfredse. Året efter, i 1982, opgav Randers at etablere sejlads på Gudenå.
Annonce

De tidligste år

Sejladsen til Fladbro har ellers været en lang og dejlig tradition for folk i Randers og omegn. Det tidligste billede, der findes i Randers Stadsarkiv, er fra ca. 1870 og viser den første dampbåd, der påtog sig at sejle op og ned ad Gudenå med glade randrusianere, der trængte til at komme lidt væk fra byen. I 1896 købte Randers Kommune Fladbro Kro og området omkring kroen, og herefter blev det en yndet fornøjelse at sejle til Fladbro, hvor man enten kunne nyde sin medbragte mad eller betale sig fra fornøjelsen på den kommunale kro.
Annonce

Brødrene Randrup

De mest navnkundige skippere på bådene til Fladbro var brødrene Lauritz og Peter Randrup, der allerede fra ca. 1909 begyndte at sejle ad Gudenå og Nørreå til Fladbro. I begyndelsen var det en af deres pramme, der ellers blev brugt til at fragte varer på åen, der hver søndag blev rengjort og derefter brugt til transporten. Denne form for transport blev udviklet i de følgende år, da de fandt på at bruge deres motorbåd til at trække prammen ved hjælp af en wire. På denne måde kunne brødrene slæbe turisterne til Fladbro hver søndag, og transporten blev hurtigt populær. Prisen for en enkelttur var 25 øre for voksne og 10 øre for børn.
Annonce

Fladbro-bådene

I 1914 blev den første rigtige Fladbro-båd »Fladbro« bygget. Den blev udelukkende brugt til at sejle persontransport til Fladbro og retur. »Fladbro« var alene om at udføre opgaven, indtil brødrene Randrup i 1926 købte et supplement i den båd, der senere blev døbt »Gudenåen«. »Fladbro« var den store båd, som Peter sejlede, mens »Gudenåen« var den lille, der blev sejlet af Lauritz. Mens de to både delte opgaven, udviklede virksomheden sig og blev til et helt familieforetagende. Da Lauritz Randrup døde i 1943, overtog hans datter Esther sejladsen sammen med Peter, og da han døde i 1950 overtog Esther selv hele virksomheden.
Hvornår familien Randrup begyndte at sejle på Gudenå står hen i det uvisse, men engang i slutningen af 1800-tallet etablerede Esthers bedstefar, Henning Randrup (han døde år 1900), sejladsen.
Esther var ud af en flok på i alt syv søskende, seks piger og en enkelt dreng, men hun var den eneste, der viste interesse for Gudenå-sejladsen, og bortset fra at hun de seneste år ansatte et par mænd til at sejle bådene, fortsatte hun selv som billettør frem til 1958, hvor den sidste sejlads fandt sted, da virksomheden ikke længere var rentabel.
Annonce
Randers For abonnenter

Forrygende travlt trods corona: Ny-ombygget restaurant i Randers har masser at lave

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

For 100 år siden vogtede det Niels Ebbesen - nu er det forvist til at ruste i en park: Læsertip om udsigtspunkt afslører mystisk skæbne

Randers For abonnenter

Endnu en myndighed kritiserer specialtilbud: Rod i instrukser, journaler og medicinhåndtering er til fare for patienternes sikkerhed

Randers

Nu kan du snart stå i kø i tørvejr, når du testes - uanset hvordan vejret i øvrigt er

Randers FC For abonnenter

Uvisheden om Randers FC-trænerens fremtid kan ikke blive hængende i luften: Det er tid til afklaring

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Randers For abonnenter

De kan ikke gå - men de kan løbe: Sanne troede ikke, det var en sport for hende, men på under et år kom hun på landsholdet

Alarm 112

27-årig mands mulige mål afsløret i retten: Idrætsskole i landsby syd for Hobro var en af hans 'fantasier'

Sport

Flyvespark sendte Yasmins eventyr til tælling, men Randers-talentet vader i succes, slås på lige fod med drengene og har opfyldt sin store drøm

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Randers

Mandagshøjvande kom i vejen for Pers bådprojekt: Nu håber han, at utæt port bliver lappet, før det for alvor bliver vildt

Randers For abonnenter

De er ikke i gang med at rive det ned - tværtimod: Helt nyt liv på vej i det tidligere Provinsforlaget på Århusvej

Randers

Alvorlige anklager, falske profiler og hundredvis af mails: Svend Brinkmann åbner op om flere års forfølgelse

Annonce