Randers: Mandag 18. januar er det 100 år siden, de første, danske pølsevogne rullede ud i Københavns gader, men der bliver der nok næppe megen festivitas ud af fødselsdagen, for mange pølsevogne holder lukket, fordi de ligger underdrejet på grund af coronaen.
En af de uheldige pølsemænd er Rune Birk Maegaard Knudsen. Han er måske Danmarks uheldigste. Sidste år i oktober investerede han i Grill Hytten ved ABC Lavpris i Tranekærcentret, og i februar i år skrev han under på overtagelsen af Kirketorvets Pølsepavillon.
Og så kom coronaen ellers som en tsunami i to bølger...
Lige nu er pølsevognen på Kirketorvet lukket, indtil der igen kommer liv i byens butikker. Rune Birk Maegaard Knudsen passer selv Grill Hytten ved Tranekærcentret. Hytten har fået tilkoblet et telt, der skal beskytte kunderne mod vind og vejr, når de får rakt dagens frokost ud af et vindue i siden.
Ribbenshotdog
Køen ved Grill Hytten er nærmest ikke eksisterende. Kun to håndværkere er i gang med at teste den lokale ribbenshotdog. Kristian Sørensen kender den som fast kunde i Grill Hytten. Kenneth Jensen smager den på kollegaens anbefaling.
- Havde det ikke været for Kristian, havde jeg nok lukket, stønner pølsemanden og peger på et kasseapparat, der viser, at dagens omsætning vokser i snegletempo.
- Jeg spiser primært ribbenshotdogs, men jeg kan også godt snuppe en hotdog med rødkål. Handler det om salat, så stiger jeg af, siger stamkunden Kristian Sørensen.
Den første pølsemand
Den første pølsemand dukkede op i Randers en februaraften i 1926 fem år efter, at kapelmester Charles Svendsen Stevns havde introduceret de første seks rullende kobberkedler i hovedstaden. I forvejen havde han syv styks i Oslo, inspireret af den nye dille, der havde bredt sig fra Berlin.
Den første pølsemands ankomst til Randers var langt fra noget, der aftvang respekt blandt randrusianerne, hvis man skal tro Randers Dagblad, der beskrev det nymodens fænomen således:
"I går aftes svingede en driftig mand op på Rådhustorvet med byens første pølsevogn. Et iøjnefaldende skilt forkyndte, at her får man varme pølser for 25 øre.
Folkemængden så interesseret på det nye fænomen, men forholdt sig dog afventende over for dette nye ambulante spisested.
Randers Dagblad, februar 1926Folkemængden så interesseret på det nye fænomen, men forholdt sig dog afventende over for dette nye ambulante spisested.
Det forlyder endvidere, at Niels Ebbesen fra sit ophøjede stade skal have slået skeptisk ud med hånden og rystet misbilligende på sit tunge hoved over dette nye udslag af tidsånden."
Rødkål og franske flutes
Men randrusianerne skulle siden tage revanche og har løbende ydet sit bidrag til et stykke dansk kulturhistorie, som lever videre, selv om pølsevognene er blevet færre på grund af den hårde konkurrence fra burgerbarer og pizzeriaer.
Randers og omegn har stadig et par håndfulde moderne vogne, pagoder eller grilltempler, der serverer hotdogs i den særlige, lokale version med rødkål på toppen.
Men det er ikke kun rødkålen, der har været byens aftryk på dansk pølsekultur. Ifølge tidligere pølsemand på Rådhustorvet i Randers, Charles Rasmussen, var det ham, der i 1980'erne bragte den franske hotdog til Danmark efter en rejse til Monaco. Andre bestrider det dog og siger, at de var ophavsmændene
Eksport til Japan og USA
Og så må vi ikke glemme, at Randers Karosserifabrik i pølsevognens storhedstid i 1970'erne var flittig producent af skinkekuttere til både det danske marked og store afsætningsmarkeder som USA og Japan.
De japanske pølsevogne var helt specielle, da de af hensyn til japanernes lavere højde måtte have diske i lavere højde end de pølsevogne, der blev produceret til Vesteuropa. Den nordligste pølsevogn endte i Umanak i Vestgrønland.
Desværre viste det sig, at den brugte alt for meget strøm i sådan et lille samfund, så den måtte hurtigt lukke igen. Også de store pølsevogne til placering på hjemlige torve blev en del af produktionen.
Den skønne duft
I Randers bryster vi os af, at rødkål på hotdog'en er en lokal opfindelse, eksemplificeret ved den aarhusianske pølsemand Ejvind, der blev bedt om putte rødkål på en hotdog med følgende, kontante svar:
Ejvind, aarhusiansk pølsemandJeg ved ikke, hvad det er for noget pjat. Det er kun i Randers og Grenaa, de hælder det sjask på en hotdog. Jeg plejer at sige: Det kan du få på, når du kommer hjem til Randers.
- Jeg ved ikke, hvad det er for noget pjat. Det er kun i Randers og Grenaa, de hælder det sjask på en hotdog. Jeg plejer at sige: Det kan du få på, når du kommer hjem til Randers.
Camilla Andersen er indehaver af Mariagervejens Grill på hjørnet af Nørre Boulevard og Mariagervej. Hun kender alt til randrusianernes kærlige forhold til rødkål på hotteren.
De lokale indtager gerne forfinelsen af produktet med stor begejstring, mens folk udefra rynker på næsen og skraber rødkålen af, hvis det uvelkomne fremmedlegeme har indtaget hotteren.
70 år på bagen
Lige nu er her stille som en søndag i kirketiden. Camilla Andersen fortæller, at kunderne i øjeblikket mest kommer om aftenen, og at december heldigvis har været rigtig god.
Camilla Andersen har været indehaver af grillen i tre år. Hun fortæller, at pølsevognen har over 70 år på bagen på samme adresse.
Dengang blev pølsevognen hver dag trukket på plads på sin nuværende matrikel af datidens pølsemand.
Grå knækpølser
- Jeg har mange kunder på +80, der kan huske pølsevognen fra dengang, de var helt unge. Dengang var der åbent om natten, og de skulle lige have en pølse på vej fra byen. De fortæller også, at der også kom mange soldater forbi på vej til kasernen, fortæller Camilla Andersen.
Hun sælger stadig de berømte, grå knækpølser, som en af hendes forgængere, fru Thorsen, også kaldet Mutter Grå, gjorde pølsevognen berømt for. Dengang blev der hældt øl i pølsevandet for at give smag..
Og så blev der der i øvrigt leveret kolde congoer som skyllemiddel fra Randers Mælkecentral på den anden side af gaden.
For ikke at tale om senneppen, der også havde randrusianske rødder i form af fabrikken Arffmanns Sennep, der begyndte i det små i Burschesgade og senere rykkede over åen til Strømmen.
Hvor mange hjem har ikke samlet på Arffmann-stellet, de tomme sennepsglas, som, når de var tomme, kunne indgå i husholdningen som drikkeglas.