Kronikken: Verden går ikke under, så er det sagt

Det lød forfærdeligt foruroligende. Brænde op og knuses og blive til helvede. Det var første gang, vi hørte om, at jorden går under. Vi kunne se, at det ængstede vores mor, og vi var ikke i tvivl om, at det var alvorligt, når vi ligefrem skulle blive hjemme fra skole på dagen. Det måtte vi ellers aldrig, medmindre vi havde noget mere end fyrre i feber og lignede udskidt æblegrød på en tallerken i frostvejr.