Bo Biersma Elberling

Det er den danske forsker

og hans kolleger, som står bag studiet.

Professoren bag forskningsprojektet –

, Københavns Universitet – konkluderer, at det ikke er muligt at optimere omdannelsen af de enkelte landbrugsjorder både med hensyn til plante- og dyreliv, havmiljø og klima.

og hans kolleger har studeret Maglemosen 20 kilometer nord for København - en mose som har fået lov at passe sig selv i over 100 år, og som på mange måder er repræsentativ for lavbundsjorde i resten af Danmark.

- Hvis vandspejlet i fremtidens oversvømmede lavbundsjorde får lov til at svinge i takt med vejrgudernes vilje, vil udledningen af lattergas kunne medføre en betydelig reduktion i klimagevinsten, slutter

.

Fra Københavns Universitet har Riikka Rinnan,

, Anders Michelsen, Cecilie S.

Det nye er, hvor meget det fylder i det samlede regnskab, og at optaget ser ud til at blive større med tiden, forklarer

, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og leder af studiet, til Politiken.

Det nye er, hvor meget det fylder i det samlede regnskab, og at optaget ser ud til at blive større med tiden, forklarer

, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og leder af studiet, til Politiken.

, Københavns Universitet.

- Det skyldes dels de vidt udbredte tørre landskaber i Grønland, hvor metan fra atmosfæren optages i de øverste jordlag, og dels at de isfrie dele af Grønland kun har været isfrie siden sidste istid og derfor ikke har lagret så meget kulstof der kan medføre en frigivelse af metan, som andre steder, siger professor

, der har ledet studiet.

Her professor

på en nunatak; et bjergområde der er omgivet af den grønlandske indlandsis.

fortsætter med at forklare, at vådområder frigiver metan, der også er en bekymrende drivhusgas, men når vi taler om Grønland, så tyder meget på, at det tørre Nordøstgrønland optager mere metan end vådområderne, som findes mere udbredt mod syd.

Og det er præcist det, vi ser på de svenske lokaliteter, forklarer professor

fra CENPERM (Center for Permafrost) ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Sara Hjort taler i denne episode af “Lyden af videnskab” med professor i geografi,

.

Prisen har kun været uddelt en enkelt gang før siden årtusindskiftet, da

fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning modtog den i 2017.

fra Fægangen 25 har trods en erfaring på blot et halvt år taget initiativet til gruppen, hvor også de øvrige beboere langs Fægangen, Fægangskolonien og lejligheds-komplekset Fægangen er med, for alle er utrygge over den måde, vejen befærdes på i øjeblikket.