BRIK ApS † Opløst

Den indflydelse, det giver Kina, øges også af samarbejdet i

, der nu har i 11 medlemmer, herunder tre afrikanske:

Der går en lige linje fra Bandung-konferencen over De alliancefri Stater til det nuværende medlemskab af

.

Igennem

og andre kanaler søger Kina og andre lande i det globale syd at frigøre sig fra USA’s og Vestens økonomiske og politiske undertrykkelse.

I dag ville det være en stor fejl at se bort fra forskellen mellem på den ene side de meget forskellige lande, som indgår i

– og på den anden side den euroatlantiske hegemonisme, som er folkenes fjende nummer ét.

Vi ignorerer for tankeeksperimentets skyld, at verden ikke længere er delt op i distinkte blokke og alliancer; at det kan skifte fra situation til situation, som vi selv har måttet sande i forhold til USA, og at Rusland, uanset hvad der sker i Iran, sidder med ved bordet i nogle af de seneste årtiers vigtigste internationale nyskabelser, nemlig

+ og Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Samtidig viser forløbet, at alternative magtblokke som

ikke har været i stand til at yde Iran konkret militær støtte.

Landene er de store industrilande i G7 (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA) samt BICS (det vil sige de originale medlemmer af

, men uden at Rusland får lov at være med).

Det er Kina, der står for øvelsen, som er organiseret under samarbejdsorganisationen

, hvor Kina, Rusland og Sydafrika har samarbejdet i mange år.

-samarbejdet, der omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika og en række nye medlemmer, har som hovedformål at skabe en multilateral modvægt til det vestligt dominerede G7 og den bredere vestlige verdensorden.

Andre vigtige udviklinger omfatter grundlæggelsen af

i 2009 samt den hurtige økonomiske vækst i Kina, som blev “verdens eneste produktionssupermagt” og i 2016 overhalede USA som den største økonomi på Jorden, når bruttonationalprodukt måles i købekraft.

I USAs fravær lykkedes det oliestaterne og

-landene at sætte sig på dagsordenen og køre EU ud på et sidespor.

EU står stadig mere isoleret i den globale politik, mens

-landene (store udviklingslande samt Rusland) får mere plads.

Af samme grund fjernede vi også vores tidligere henvisning til

, fordi der blandt vores medlemmer findes forskellige vurderinger af denne blok.

På grundlag af de slunkne reformer har det globale syd introduceret flere nye parallelle internationale fora som for eksempel

-samarbejdet.