Isvinter: Slæbebåden Bjørn assisterede alle skibe på Randers Fjord

Formørket middelalder i moderne Randers: Oplysning synes nødvendig

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Nyt center for hjerneskade på vej i Norddjurs Kommune

Restaurant i gammelt vandtårn - genial genanvendelse

Det er og bliver en god idé at forsøge at finde muligheder for anvendelse af det gamle vandtårn på Hadsundvej i Randers. Det vil være mere end almindelig ærgerligt at miste et af vores mangeårige randrusianske vartegn, blot fordi der ikke længere er brug for det som vandtårn, og blot fordi det ikke i første forsøg lykkedes at omdanne det ikoniske og æstetisk smukke bygningsværk og gøre det egnet som boliger. Det er godt for Randers og randrusianerne, at arkitekt- og ingeniørfirmaet Arkikon holder fanen højt og i dag fører den plan videre, som arkitekterne Smærup & Wessman fødte i 2012, men som på bagkant af den vestlige verdens finanskrise ikke lod sig realisere dengang. Det er godt, at Arkikon har den stædighed, der ofte er nødvendig, hvis man her i livet vil virkeliggøre sine planer. Fordi boligbyggeri i et gammelt vandtårn ikke lod sig realisere i 2012, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre i 2020 eller 2021 eller 2022. Årene går, og meget forandrer sig, og pludselig er forudsætningerne blevet bedre - for ombygning af gamle vandtårne eksempelvis. Op på hingsten igen, Randers. En ny lokalplan, der muliggør boliger i kombination med kontorer og restaurant er netop godkendt og giver nye muligheder for en fantastisk ombygning af det karakteristiske vandtårn med de seks slanke ben og opgang. Det gamle vandtårn på Hadsundvej vil med boliger, kontorer og restaurant øverst blive en attraktion og et vartegn for Randers, som ingen andre byer vil kunne fremvise lignende eksempler på - et spektakulært eksempel på genanvendelse i en verden, hvor netop genanvendelse er bydende nødvendig for selvsamme verdens overlevelse. Midt i det største byggeboom i Randers i mands minde vil et eksklusivt boligbyggeri i det 39 meter høje vandtårn fra 1950 smukt supplere de hundredvis af mere almindelige boliger, der netop nu skyder op i sporbyen, på Thors Bakke, på kasernegrunden og mange andre steder i vores skønne by.

Redaktøren i den røde stol: Brændeovne er dødhyggelige

Politikerne straffer private daginstitutioner: - Der bliver gjort forskel på børn

Entreprenør har trukket Karsten Kirkegaard i retten

Privat institution føler sig snydt: Ingen penge til ekstra hænder

Seneste nyt før OB-kampen: De kæmper for en plads i startopstillingen

Stjerner over Brødregade vækker undren: Har de glemt, at julen er forbi?

Podcast: Dødsensfarligt terræn skræmte ikke eventyreren Magnus - Var tæt på at dø i New Zealand

Nøglespiller i Randers FC, men klar til næste skridt? Fokus på Marvin Egho

Kristian Jensens verden: Den mulige, umulige kandidat

Udfaldet af præsidentvalget i 2016 kom bag på mange. Flere danskere gik i seng på valgnatten med en formodning om, at en af de mest populære amerikanske præsidenter, Barack Obama, skulle overlade embedet til sin partifælle Hillary Clinton. I stedet vågnede vi til beskeden om, at den umulige kandidat, Donald Trump, var blevet valgt på trods af sin brutale facon, manglende politisk erfaring og sexchikane-anklager. Selv tjekkede jeg min telefon gentagne gange, før jeg var sikker på, at jeg læste rigtigt: Trump havde overgået Clinton. Ramaskriget over valget var ikke alene højt i Europa, også på USA’s øst- og vestkyster, der huser storbyer som New York, San Francisco og Los Angeles, og som klart domineres af Demokraterne. Alle stillede det samme spørgsmål igen og igen: Hvordan kunne Trump vinde over den - på papiret - perfekte præsidentkandidat? Gennem de første tre år af Trumps embedsperiode har han bekræftet alle vores fordomme. Han har været mere kontroversiel, frembrussende og nådesløs i sine forhandlinger, og har i højere grad end forventet kompromitteret gamle venskaber, for at sætte USA's interesser først. Samtidig har han knust den politiske modstand, for selv om demokraterne vandt flertallet i Repræsentanternes Hus, sidder Trump tungt på det andet kammer, Senatet, og har derfor kunnet fortsætte med at styre landet rimelig ubesværet. Nu har Trump fundet midlerne til opførelsen af den lovede mur mod Mexico, han har afværget rigsretssagen mod ham, og økonomien er foreløbigt i topform med faldende arbejdsløshed. Så hvad skal Demokraterne gøre? Normalt ville Demokraterne vælge et kendt og respekteret navn, hvis person formår at tiltrække svingvælgerne og som kunne appellere hen over midten i amerikansk politik: en kandidat, som er anerkendt af erhvervsliv og fagforeninger og får opbakning fra det tidligere og stadig populære præsidentpar, Michelle og Barack Obama. Men intet er normalt i amerikansk politik. For Demokraterne har netop sådan en kandidat. Tidligere vicepræsident Joe Biden har en profil, som passer på alle de ovenstående punkter, men han har skuffet fælt i de første primærvalg. Jeg har mødt og snakket med Joe Biden flere gange og ved, at USA ville vende tilbage til den kurs, vi kender fra Obama-årerne, hvis Biden var præsident. Det ville være velkendt og trygt, men tilsyneladende lige så usandsynligt som en dansk guldmedalje ved vinter-OL. Andre kandidater har dele af den ønskede profil, men har klaret sig næsten lige så dårligt som Biden. Milliardær og tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg har p.t. medvind i meningsmålingerne, men vil det holde ved, når han ved den såkaldte Super-tirsdag officielt træder ind i kampagnen? Tilbage står foreløbigt to profiler, som normalt ville være helt umulige kandidater: den uerfarne og kun 38-årige og erklærede homoseksuelle borgmester, Pete Buttigieg, og den aldrende erklærede socialist, Bernie Sanders, der inden valget runder 79, og som kommer fra en lille delstat i det nordøstlige hjørne af USA. Bernie Sanders har flere gange forsøgt at få Demokraternes nominering, men uden held. Det skyldes blandt andet analyser, der peger på, at Sanders ikke lever op til kravene til den teoretisk perfekte demokratiske præsidentkandidat. Han er for gammel og for venstreorienteret. Han skræmmer erhvervslivet og de store partistøtter. Han er den helt umulige kandidat, men besidder noget, som de andre og kendte kandidater mangler: autenticitet og engagement. Det kan godt være, at Sanders' politik er for langt til venstre, men ingen betvivler, at han taler fra hjertet. Han har ikke designet sin politik ud fra fokusgrupper eller svingvælgere, men mener det, han siger, og siger det, han mener. Det kan mange amerikanere godt lide, og derfor flokkes mange unge endnu engang ind i Sanders' valgkampagne. Han vandt primærvalget i New Hampshire og var storfavorit til at vinde i Nevada. Samtidig er Sanders en af de politikere, som bedst har modstået Trumps forsøg på at skræmme og intimidere politiske modstandere. Han har på den ene side erfaring i Washington, men er på den anden side så meget anderledes end andre demokrater, at Trump ikke kan sætte ham i bås som endnu en ”Washington-insider”. Sanders opsamler den samme vælgerutilfredshed, som skabte grundlaget for Trump. Hvis man skal vinde over en så totalt anderledes politiker som Trump, skal man gå nye veje. Måske er det endelig blevet tid til den umulige kandidat.

Ti måls nederlag: Randers HK-talenter har langt til toppen

Gå en tur: Boost din sundhed og fællesskabet