Modstandsbevægelsen i Randers

MODSTANDSARBEJDET. Kaptajn Olsen og Christian Boldsen i funktion i Randers juni 1945. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv

Modstandsbevægelsen i Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny dansk storfilm om Flammen og Citronen havde forleden premiere i Randers, der under krigen blev betegnet som stikkernes by.

Der har netop været premiere på den nye danske storfilm ”Flammen og Citronen”. Filmen handler om to modstandsfolk, som havde det tunge hverv at likvidere folk, der blev anset for at udgøre en sikkerhedsrisiko for modstandsbevægelsens folk og dens arbejde ved angiveri, de såkaldte stikkere.

Likvideringerne har i sagens natur været betegnet som det ”mørke kapitel” i modstandsbevægelsens historie. Man har helst ikke ville tale om det, diskutere fejltagelser m.m. Det har været hårdt for de mennesker, der deltog i dem, og hårdt for de, der mistede en mand, far, bror, søn eller anden slægtning ved en likvidering. Nu er der gået over 60 år, siden krigen sluttede, og flere arkiver er blevet åbnet, og dokumentation kommet frem, og mange, som kunne føle sig berørte, er nu døde og borte.

Randers blev i en periode under besættelsen betegnet som ”stikkernes by”, en betegnelse, som jo taler for sig selv. Der skete rigtigt meget i byen, som Gestapo var interesseret i, og modstandsbevægelsen blev forholdsvis tidligt organiseret og struktureret her.

Modstandsbevægelsen i Randers.
I besættelsestidens første år udmøntede modstanden mod besættelsesmagten sig hovedsageligt i illegal bladvirksomhed og småsabotager udført af uafhængige enkeltpersoner eller smågrupper - folk, der ønskede tilstande som i Norge, hvor der var åben modstand mod tyskerne. Altså en linje, hvor den danske regering afbrød alt samarbejde med besættelsesmagten og dermed klart markerede Danmarks standpunkt overfor de allierede.

Der var dog ret tidligt grupper, der arbejdede på at organisere modstandsarbejdet, og her spillede et afsnit af den engelske efterretningstjeneste S.O.E, (Special Operations Executive), en afgørende rolle. Organisationen fik placeret folk rundt om i de besatte lande, og under hele krigen blev mange S.O.E-folk kastet ned over Danmark .

For Randers’ vedkommende kom Flemming Juncker fra Overgård Gods ved Mariager til at spille en stor rolle. Juncker var i begyndelsen af 1942 blevet kontaktet af folk, som ønskede at få modstanden mod besættelsesmagten struktureret, og i december 1942 og februar 1943 var han i Stockholm for at konferere med S.O.E.

Den første modtagegruppe
Rigtigt gang i modstandsarbejdet kom der fra februar 1943, hvor S.O.E.-folk blev nedkastet på Sjælland. Blandt disse var Ole Geisler, der kom til at spille en central rolle. Geisler og Adolf Larsen, som var nedkastet sammen med ham, opsøgte Juncker for at få hjælp til at etablere en modtage-gruppe i Randers.

Juncker og Geisler opsøgte derefter skindhandler Jørgen Boje, som Juncker kendte fra Dansk Samling, en tværpolitisk borgerlig national bevægelse. Jørgen Boje gik videre til ekviperingshandler Brøchner, som også var medlem af Dansk Samling. Boje og Brøchner opsøgte flere personer, som de formodede kunne være interesserede i at være med i modstandsarbejdet. Det lykkedes for dem at finde tre: En ekspedient ved navn Svend Aage Frederiksen, kontorist Peter Jensen, kendt som Peter ”Stål”, et navn han havde på grund af sin ansættelse i et jernfirma, og bankassistent Eigil Thornsberg. Disse personer blev kernen i den første modtagegruppe.

Nedkastning
Den første nedkastning til gruppen skulle finde sted natten mellem den 11. og 12. marts 1943

på Trinderup Hede syd for Mariager Fjord. Pladsen var udpeget af Juncker. Det nedkastede gods blev gemt i en plantage, da man ikke havde mulighed for straks at fjerne det. For at fjerne godset henvendte Brøchner sig til læge Thorup-Petersen, der sagde ja til at hjælpe. Hans køretilladelse som læge gjaldt dog kun i en afstand af 10 km fra Randers. Thorup-Petersen foreslog derfor, at man henvendte sig til Marius Fiil i Hvidsten. Fiil havde tidligere givet udtryk for, at han ønskede at tage aktiv del i modstandsarbejdet. Da Fiil sagde ja, var den berømte Hvidsten-gruppe en kendsgerning. Godset blev herefter flyttet til kroen og herfra transporteret videre til Randers af Thorup-Petersen. Her blev det gemt på Jørgen Bojes lager og senere hos Brøchner.

Randers var pludselig blevet centrum for våbenmodtagelse i Jylland. Modtagelserne var altafgørende for den sabotage, man havde planer om at iværksætte. Efterhånden blev det også ført våben til Randers fra nedkastninger andre steder, hvorpå Randers-folkene så distribuerede disse.

Byleder kaptajn Aage Olsen
I efteråret 1943 lå modstandsbevægelsen i Randers i ruiner. Gruppen, der saboterede broerne i Langå blev taget, og det førte megen uro med sig. På samme tidspunkt arbejdede man i S.O.E. med planer om at strukturere den danske modstandsbevægelse og ledte efter folk til at forestå dette arbejde.

Den danske kaptajn Aage Olsen opholdt sig på det tidspunkt med sin familie i Hornslet. Han havde et ønske om at deltage i det illegale arbejde og han blev tilknyttet modstandsbevægelsen i Århus som kompagnichef. Her virkede han kun i kort tid. I december 1943 kom han i kontakt med boghandler Otto W. Olesen fra Randers. Aage Olsen blev sat i forbindelse med Geisler, som endnu ledede arbejdet i Jylland, men kort efter måtte forlade Jylland og overlade ledelsen til Juncker. Aage Olsen fik beskrevet arbejdet, der drejede sig om at gøre forberedelser til det opgør med tyskerne, som man regnede med snart ville komme. Man ønskede fra engelsk side, at forberedelserne skulle være tilendebragt senest 1. marts 1944. Først og fremmest drejede det sig om sabotage på jernbaner og særlige objekter, men derefter kunne det komme til at dreje sig om sikring af visse kyststrækninger, havneområder og luftlandepladser ved en eventuel invasion. Aage Olsen sagde ja og kom til at køre et tæt parløb med Otto W. Olesen, som han senere roste meget. Boghandleren havde det lokalkendskab, han ikke selv havde.

Opbygningen
Landet var blevet delt op i regioner - Jylland i tre. Den nordjyske med udgangspunkt i Aalborg, den midtjyske med Århus som centrum og den sydjyske med Kolding som hovedby. Randers hørte oprindelig til den nordjyske region, men på grund af særlige forhold med modtagelse og distribuering af våben og sprængstof valgte man alligevel at gøre Randersområdet til et selvstændigt distrikt. Det var meningen, at hvert distrikt skulle ledes af et tremandsråd, og for Randers’ vedkommende skulle det bestå af Aage Olsen, boghandler Olesen og politikommissær Jæger. Man blev dog enige om, at Jæger kun skulle være løst tilknyttet – som politikommissær kunne han belaste det øvrige politi, hvis rådet skulle blive taget af tyskerne. Jæger kom i stedet til at fungere som en slags efterretningsmand.

Olsen begyndte sit arbejde med at planlægge og kontakte folk. I april 1944 var han sammen med Juncker til møde i København med oberstløjtnant Vagn Bennike, som var udset til at være leder i Jylland. Olsen redegjorde for sine planer og fik dem godkendt. Planen var, at der skulle opstilles forskellige kompagnier til at løse forskellige opgaver: M-kompagniernes opgave var blandt andet at varetage politimæssige opgaver i byen, spærring af veje, afvæbning af tyske styrker og besættelse af visse vigtige steder. K-kompagnierne (konserveringsgrupper) skulle bevogte elektricitetsværker, gasværker og andre vigtige steder indtil hjælp kunne komme fra M-kompagnierne. S-kompagnierne skulle sabotere jernbaner, telefonkabler, transformatorstationer og andre for besættelsesmagten vigtige ting.

Olsens opgave blev at få styr på de forskellige eksisterende grupper i byen. Han kom i den forbindelse i kontakt med fabrikant Hermann Aasted. Aasted havde dannet en gruppe på 24 mand. Det blev nu bestemt, at denne gruppe skulle udgøre fundamentet for opbygningen af M-kompagniet. Dette kompagni endte med at bestå af over 100 befalingsmænd og menige.

Også andre grupper i byen kom ind under Olsens byledelse. Det galt for eksempel Aksel Sørensens gruppe. Olsens arbejde med opbygningen af organisationen var afsluttet omkring 1 marts 1944. Mens arbejdet stod på var der sabotageforbud i Randers. Dette forbud blev dog ikke helt overholdt, for eksempel var netop Aksel Sørensens gruppe i aktion et par gange.

Den 21. april 1944 gik det galt. Organisationen blev revet op, og både Aage Olsen og Otto W. Olesen blev arresteret af Gestapo. Disse første byledere blev ikke de sidste - Randers kom til at ”slide” mange byledere op, for som omtalt i indledningen skete der mange ting i byen, som Gestapo var interesseret i. Gang på gang blev modstandsbevægelsen i byen revet op.

MODSTANdSARBEJDET. Modtagegruppe på nedkastningspladsen ved Spentrup. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv
MODSTANdSARBEJDET. Modtagegruppe på nedkastningspladsen ved Spentrup. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv
MODSTANdSARBEJDET. Modstandsfolk på vagt ved Randers Postkontor maj 1945. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv
MODSTANdSARBEJDET. Modstandsfolk på vagt ved Randers Postkontor maj 1945. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv

Modstandsbevægelsen i Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce