Gå til indhold
Annonce
Kultur For abonnenter

Før selvangivelser og kildeskat: Det store lotterispil om skatten

I 1873 var det frivilligt, om man ville aflevere en selvangivelse. Gjorde man det ikke, anslog ligningskommissionen ens indtægt - og det gav de velhavende en fordel, mente Folkebladet.
Alle og ehver kunne fra 1861 til op i 1950’erne følge med i, hvad naboen og genboen betalte i skat. Da udkom årligt de såkaldte skattebøger. Byarkivet i Horsens har på sin hjemmeside indscannede skattebøger fra 1912 til 1957. Kigger man i den ældste, fortæller den, at ”nærværende Skatte- og Adressebog for Horsens indeholder en nøjagtig Fortegnelse over alle Kommunens Skatteydere for Aaret 1912-1913”. Skatteprocenten var da 9,9. Åboulevarden - dengang med dobbelt a - står først, så her kan man læse, at handelsrejsende F. Preuss i nr. 7 har betalt 168,30 kr. i kommuneskat, direktør R. Michelsen i nr. 65 har erlagt 346,50 kr., mens stolemager Th. Jensen i nr. 81 kun havde indtægt til at betale 2,48 kr. i skat. Fotoet af Åboulevarden, udlånt af Byarkivet, er fra 1912.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce