Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sne - sne - sne

B34810 Vognmand i Askildrup er klar til at rydde sne ved gården Eriksborg. Foto: Randers Stadsarkiv


Sne - sne - sne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engang var det sådan, at alle »arbejdsduelige« havde pligt til at hjælpe til med at få sneen fjernet.

I disse snefattige tider er det godt, at Randers Stadsarkiv har en meget stor samling af fotos, der kan vise os, at der vitterligt engang har været store mængder af sne - både i Randers og i oplandet.
40 mand i sving med snerydning

Gennem tiden har sneen ofte virket forstyrrende på vores dagligdag, og både private, kommunen og amtet har kæmpet hårdt for at fjerne den hvide masse og sørge for, at vores hverdag kan fungere.

Allerede i 1800-tallet eksisterede lokale snefogeder og sammenslutninger, der skulle sørge for at rydde den besværlige sne. Den 22. april 1904 blev vedtaget en lov, hvori det blev pålagt enhver købstadkommune og sognekommune at sørge for snerydning på kommunens offentlige veje og gangstier. Det blev bestemt, at i sognekommunerne kunne amtsrådene i visse tilfælde beslutte, at snerydning skulle ske for kommunal regning, men det meste af arbejdet i sognekommunerne skulle ske ved »naturalarbejde«. Altså arbejde, der skulle udføres af beboerne i sognekommunen som pligtarbejde. Snerydningsarbejdet, kaldet snekastning - blev fordelt, så de bredeste skuldre i sognet fik pålagt mest arbejde. Der var enkelte gruppe af borgere, der blev undtaget for pligtarbejdet. Det gjaldt mænd over 60, svagelige og kvinder (dog kun kvinder, der ikke var i stand til at leje mænd til at udføre arbejdet i deres sted).

De nærmere regler om snekastning blev aftalt mellem amtsrådene og sognerådene og blev nedskrevet i et snekastningsregulativ for hver kommune. På baggrund af dette regulativ blev der hvert efterår udarbejdet en fortegnelse over de snekastningspligtige i hver kommune eller alternativt fastlagt en inddeling i arbejdskredse, hvor der i hver kreds blev beskikket en eller flere snefogeder. En post, man fik tildelt for tre år ad gangen. Den udpegede snefoged var pligtig til at påtage sig opgaven, men havde så til gengæld ret til at slippe for den sædvanlige snekastningspligt. Det var snefogedens opgave at undersøge, om senkastning var nødvendig, sikre at de korrekte arbejdere mødte frem til snekastningen samt at ordne, lede og tilse arbejdet.

I købstæderne var det de enkelte byråd, der bestemte, om det var kommunekassen, der måtte betale, eller om det også her var "naturalarbejde". Bestemmelserne blev fastsat i en kommunal vedtægt, og hvis det var ønsket i den enkelte kommune, kunne man også her ansætte snefogeder - disse blev beskikket af amtmanden.

Ordningen med snefogeder har fungeret forskellige steder i landet helt frem til 1960'erne. Og en simpel google-søgning giver i dag det resultat, at blandt andet Kastrup Lufthavn har en snefoged i dag. Og på nogle danske småøer og mindre landsbyer finder søgemaskinen stadig snefogeder rundt omkring.