Asger giver døde jernbaner nyt liv

Asger Christiansens interesse for jernbaner stammer fra barndommen. Han har skrevet en god håndfuld bøger om emnet - senest 'Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs'. Foto: Søren E. Alwan

Asger giver døde jernbaner nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asger Christiansen har været bidt af jernbaner siden barndommen. Den pensionerede sygehjælper har kørt med tog i alverdens lande og skrevet en række bøger om danske jernbaner.

DJURSLAND: Asger Christiansen er glad for, at hustruen Pia Frank er en tålmodig sjæl og har sin egen billedkunst at gå op i.

- Der har jo været perioder, hvor jeg ikke har beskæftiget mig med noget på denne side af 1956, siger han og smiler bredt.

1956 var det år, den 43 kilometer lange Gjerrildbane lukkede. I bogen 'Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs' beskæftiger Asger Christiansen sig med banen og dens store betydning for Djursland.

Inden han i efteråret satte sidste punktum, havde han brugt oceaner af tid på bogen. Arbejdet blev ikke mindre af, at banens arkiv endte på en losseplads efter lukningen. Den mangel på respekt for historien gjorde Asger Christiansen til en hyppig gæst på arkiverne, ligesom han i stor stil har nærstuderet gamle udgaver af Dagbladet Djursland. Hjemme i lejligheden i det centrale Aarhus har han så siddet ved computeren og noteret alle oplysningerne i et sindrigt system, så han vidste, hvor han ved senere lejlighed kunne finde svar.

- Det, der giver mig det store kick, er at gå på jagt efter oplysninger. Det er en form for detektivarbejde. Det er som et puslespil, hvor man sidder og finder forskellige brikker, som skal passe sammen, siger han.

Det, der giver mig det store kick, er at gå på jagt efter oplysninger. Det er en form for detektivarbejde. Det er som et puslespil, hvor man sidder og finder forskellige brikker, som skal passe sammen.
[i]Asger Christiansen, forfatter[/i]
Der er systematik i sagerne på Asger Christiansens arbejdsværelse. Foto: Søren E. Alwan
Der er systematik i sagerne på Asger Christiansens arbejdsværelse. Foto: Søren E. Alwan

Fortid som sygehjælper

Asger Christiansen har fået bedre tid til at dyrke interessen for jernbaner og for at skrive. For to år siden gik han på pension efter 39 år som sygehjælper, de sidste 12 år på arbejdsmarkedet var han på Lokalcenter Møllestien i Aarhus.

Selv om han har haft et langt arbejdsliv i en helt anden branche, er han en erfaren forfatter. En god håndfuld bøger og et stort antal artikler er det blevet til. Han har tidligere skrevet om den forlængst nedlagte Hammelbane og om Thisted-Fjerritslev Jernbane, der også er fortid.

- Jeg synes, det er interessant at dokumentere, hvor stor betydning sådan en mindre bane har haft for en hel egn, siger han.

Det er en balancegang at skrive om jernbaner, fordi bogen skal både henvende sig til togentusiaster og folk, der er mere til egnshistorie end lokomotivers teknik.

- Mange af den slags bøger er skrevet på en måde, hvor de fremstår stive i sproget. Jeg har bestræbt mig på at bruge et sprog, der gør det let og flydende at læse. På den anden side skal man undgå, at det bliver for simpelt, siger han.

Asger Christiansen har taget billedet i nærheden af den indiske by Darjeeling. I baggrunden ses Himalaya-bjergene.
Asger Christiansen har taget billedet i nærheden af den indiske by Darjeeling. I baggrunden ses Himalaya-bjergene.

Ti gange med den transsibiriske

Asger Christiansens interesse for jernbaner stammer tilbage fra barndommen. Han kan ikke sætte tidspunkt på, hvornår den var der, men interessen fik næring, da han som FDFer var på lejr på Gjerrild Nordstrand, hvor banen kørte i sin tid. Som barn var han flere gange med den DSB-ansatte nabo på arbejde, og det var bestemt ikke kedeligt. Han kan også huske, hvordan de store brusende damplokomotiver gjorde indtryk på ham.

Som voksen begyndte han at købe bøger om jernbaner. Og på et tidspunkt købte han en togvogn, som stod ved Mariager Fjord og gjorde det ud for et sommerhus. En søgen efter husets fortid som jernbanevogn udløste interessen for at grave historier frem.

Asger Christiansen begyndte tidligt at rejse ud i verden for at få alverdens togstrækninger ind under huden. Den 9300 kilometer lange transsibiriske jernbane har han kørt med ti gange som medrejseleder. Han bliver aldrig træt af at sidde i spisevognen og kigge udover det sibiriske landskab. Spisevognen er stedet, hvor man kan komme i snak med de andre. Asger Christiansen betegner turen som et 'krydstogt på skinner'. Så er der togets kupéfester, som er et kapitel for sig.

- Det er bestemt ikke svært at ende til kupéfest, fordi det er let at komme i snak med folk. Når der nu alligevel er to døgn, til folk skal af toget, kan man jo ligeså godt hygge sig i et kulturelt møde, siger han.

Mere skriveri

Interessen for jernbaner har også bragt ham til Cuba, Kina og Tibet, hvor toget nåede højere end 5000 meter over havet.

- Der var iltmasker med, som man kan bruge, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Asger Christiansen. Så er der togoplevelserne fra Indien, Vietnam, Mongoliet og magnetbanen i kinesiske Shanghai.

- Det er en speciel oplevelse at sidder i et tog, der kører 431 kilometer i timen, siger han om turen med magnetbanen.

Asger Christiansen har taget et utal af billeder fra sine mange ture. Og skrevet om oplevelserne.

- Billederne har været min adgangsbillet til mange ting, siger han og kigger over på klenodiet af et kamera, der hænger på hjørnet af en reol i stuen.

Asger Christiansen har ikke aktuelle planer om at skrive flere bøger.

- Jeg har ikke oplevet noget tomrum endnu, fordi siden udgivelsen har jeg brugt meget tid på at køre rundt på Djursland og skabe opmærksomhed om bogen, siger han og uddyber:

- Jeg ved ikke, om jeg skriver flere af den type bøger, fordi det er meget omfattende. Men der er andre emner, der venter på at få skrevet sin historie.

Asger giver døde jernbaner nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce